SOSU-direktør: Kære gymnasier: Spil nu med!

KLUMME: Danmark har brug for dygtige faglærte. Derfor bør gymnasierne hjælpe erhvervsskolerne i stedet for at konkurrere om eleverne for hele landets skyld, skriver Mads Schmidt Haagensen, vicedirektør, SOSU Herning.

Af Mads Schmidt Haagensen
Vicedirektør, SOSU Herning

Forrige lørdag blev to vanvittigt dygtige elever fra min skole – Louise og Ida – kåret som danmarksmestre i deres fag ved DM i Skills.

Det er jeg meget stolt af på hele vores personales vegne, fordi det så tydeligt markerer, at vi som skole lykkes med at uddanne utroligt dygtige medarbejdere til velfærdsområdet – vores skoles allervigtigste opgave og berettigelse!

Samtidig er DM i Skills fortællingen om, at erhvervsskolerne er i fuld gang med at løse den opgave, de har fået af arbejdsgivere og politikere: Uddan flere dygtige faglærte!

Den er en opgave, som vi er glade for at tage på os som en del af uddannelsessektoren, men også en opgave, som på forbløffende vis er genstand for debat internt mellem de forskellige uddannelsessøjler.

Senest har Danske Gymnasier med deres valg af en mere offensiv strategi i forsvaret for STX og HF mere end antydet, at erhvervsskolerne favoriseres i den politiske debat og i uddannelsesvejledningen.

Det vil den nye formand, Birgitte Vedersø, gerne udfordre, blandt andet ved at foreslå erhvervsskolerne at rette blikket mod de alt for mange, der stadig ikke får en ungdomsuddannelse.

Jeg vil til gengæld gerne udfordre Danske Gymnasier: Er det virkelig løsningen på vores fælles udfordring at bede erhvervsskolerne tage afsæt i den del af elevgruppen, der har sværest ved at finde fodfæste?

På hvilken måde stiller Danske Gymnasier sig til rådighed i ambitionen om flere dygtige faglærte?

Kan det passe, at Danske Gymnasier alene forestiller sig løsninger, hvor gymnasierne opretholer samme høje elevtal som i dag?

Institutionernes kamp er ufrugtbar
Holdningen synes at være, at samfundets store udfordring over de kommende år – at uddanne dygtige faglærte – skal løses uden at forstyrre den succes, som STX og HF helt rigtigt er.

Jeg er med på, at gymnasiet er rigtig godt for rigtig mange, men før vi får en ny struktur på vores ungdomsuddannelser, der i højere grad anerkender, hvor svært det er at vælge uddannelsesvej i en alder af 14-15 år, må det være de mange uddannelsesinstitutioners vigtigste opgave at spille med på den politiske og samfundsmæssige dagsorden: at få uddannet flere faglærte!

Det er selvfølgelig belejligt – som del af en erhvervsskole – at have politisk medvind. Men det er samtidig os på erhvervsskolerne, der har opgaven med at bringe os selv til at lykkes.

Det er et stort ansvar, som vi kunne løfte endnu bedre, hvis ikke skolerne skulle kæmpe om elevernes opmærksomhed, men kunne arbejde sammen ud fra de politiske målsætninger.

Erhvervsskolernes primære berettigelse er ikke at løfte den sidste del af en ungdomsårgang ind i uddannelse, men helt overordnet at bidrage til, at nok unge og voksne tager de gode uddannelser, der gør, at vores samfund hænger sammen. 

Hvad er gymnasiernes berettigelse til at insistere på, at samfundets aktuelle udfordringer ikke berører dem?

Spil nu med, og find ud af, hvordan gymnasierne kan bidrage aktivt til flere dygtige faglærte i stedet for den forurettede tone.

Søg et stærkt samarbejde med de lokale erhvervsskoler, og hjælp med til at løse de aktuelle udfordringer, så vi får endnu flere dygtige faglærte ligesom danmarksmestrene Louise og Ida.

Forrige artikel KEA-leder: Vi har brug for flere studerende på IT-uddannelserne KEA-leder: Vi har brug for flere studerende på IT-uddannelserne Næste artikel Venstre: Erhvervsuddannelser skal være det nye sort Venstre: Erhvervsuddannelser skal være det nye sort
  • Anmeld

    Henning Wettendorff

    Gør som i andre lande?

    Er det særligt konstruktivt med denne flytten rundt på aben mellem erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser? En abe som gerne ender med at blive landet i folkeskolen.
    Hvad med at gentænke hele strukturen i ungdomsuddannelserne? I Helsingborg tilbyder tre gymnasier SOSU-uddannelsen (Vård- och omsorgsprogrammet). Alle større skånske og svenske byer har linjen - her en af Ystad-varianterne: https://www.ystadgymnasium.se/vard-och-omsorgsprogrammet-larling/
    I Trelleborg er det på Söderslättsgymnasiet: https://www.trelleborg.se/sv/barn-och-utbildning/gymnasium/soderslattsgymnasiet/program/vard-och-omsorgsprogrammet/

    Som man ser, gælder det også en række andre erhvervsfaglige uddannelser - og ikke kun i Sverige - er det ikke på tide, at Danmark går væk fra det to-strengede system og "disrupter" strukturen i vores ungdomsuddannelser? Selvfølgelig med det danske samfunds behov og traditioner som ledestjerne.

  • Anmeld

    Ida Damborg · Regionspolitiker

    Er gymnasiet studieforberedende???

    Det kunne være spændende med en debat om, hvilke opgaver vores ungdomsuddannelser skal udføre for fællesskabet... F.ex. bruger 25 % af STX-studenterne deres uddannelse til alt andet end det den var tænkt til; at give adgang til en videregående uddannelse... Det bør da give stof til eftertanke...

  • Anmeld

    Mads Schmidt Haagensen · Vicedirektør

    ... som i andre lande

    Hej Henning W.
    Jeg tror også, at vores udfordring først og fremmest er strukturel. Vi beder vores børn tage alt for tidligt stilling og gør derigennem valget til et alt for vigtigt spørgsmål. Hertil kommer, at hele den akademiske vs. den praktiske vej på mange måder er en falsk fremstilling: Der er masser af akademiske kundskaber i spil i de praktiske fag - og der burde helt sikkert være mere praksis i vidensuddannelserne.
    Jeg synes den svenske model meget fint kunne tjene som forbillede for en dansk debat om uddannelsesveje, så vi kunne udvikle en sektor, der kan honorere både de unges og samfundets ønsker, og så vi ikke skal konkurrere om opmærksomhed og taxametre.

  • Anmeld

    Henning Wettendorff

    ... som i andre lande

    Hej Mads.
    Selvfølgelig kan man ikke sammenligne landene uden videre - og Sverige har også en flora af professionsskoler med længerevarende erhvervsprogrammer.
    Du har også helt ret i, at vores struktur lægger op til et (for) tidligt valg af specifik erhvervsrettethed, med dårlige muligheder for at glide mellem en start på en ungdomsuddannelse over på en anden. At læse dette fremhævede citat i Politiken i dag bekræfter vist, at der er behov for en radikal gentænkning af det danske system. Fortæller den høje dimittendalder mon især om de mange, der først bliver student, siden håndværker?
    27,7 ÅR ER DEN DANSKE GENNEMSNITSALDER FOR DIMITTENDER FRA ERHVERVSUDDANNELSER. DET ER 5 ÅR ÆLDRE END OECD-GENNEMSNITTET.

  • Anmeld

    Per Farbøl · rektor Stenhus Gymnasium

    Hvem konkurrerer med hvem?

    Måske er den største konkurrent til erhvervsuddannelserne rent faktisk HHX, HTX og EUX? - altså de erhvervsgymnasiale uddannelser der også hører hjemme på erhvervsskolerne. Vi ved jo bl.a. at næsten hver femte HHX-student efterfølgende tager en erhvervsuddannelse.
    Men om det er et problem, kan man jo godt diskutere - måske ligger den største udfordring rent faktisk i, at erhvervsuddannelserne gennem årene har udviklet sig til voksenuddannelser, hvor eleverne, når de starter, er ældre end en student.
    Hvis de unge ønsker som 16-årige at starte på en ungdomsuddannelse med jævnaldrene unge, så har de følt sig tiltrukket af de mange gode gymnasiale tilbud.
    Dette er ikke noget, man kan ændre på kort tid. Men nu er alle ungdomsuddannelserne ændret i kraft af store reformer i de sidste par år, så måske skulle man give dem tid til at virke.
    Og så skal FGU-reformen også implementeres, så de mange unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse, hjælpes på vej. Det er nok den vigtigste opgave lige nu.