Stort frafald: Svage elever opgiver gymnasiet

Unge, der starter i gymnasiet med dårlige karakterer fra folkeskolen, knækker i stor stil nakken fagligt i gymnasiet og falder fra i utide med en spoleret drøm om studenterhuen.

Nye beregninger fra Undervisningsministeriet viser, at hver anden elev, der er optaget i gymnasiet med karakterer under 4 i folkeskolens dansk og matematik, må opgive at fuldføre gymnasiet.

”Det er et vanvittigt højt tal – og det viser, at vi gør mange unge en bjørnetjeneste ved fuldstændig ukritisk at sige, at det ikke spiller en rolle, hvad det faglige indgangsniveau er. Tallene viser, at det spiller en rolle,” siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til Altinget.

Fronterne er trukket op
Overordnet set måtte 38 procent af de elever, der startede i gymnasiet i 2011 med et mindre karaktergennemsnit end 4, opgive at fuldføre. Ser man specifikt på de omdiskuterede karakterer for matematik og dansk i folkeskolen, viser det sig, at 50 procent af eleverne med mindre end 4 i dansk og matematik dropper ud af gymnasiet.

Det er et vanvittigt højt tal – og det viser, at vi gør mange unge en bjørnetjeneste ved fuldstændig ukritisk at sige, at det ikke spiller en rolle, hvad det faglige indgangsniveau er. 

Ellen Trane Nørby (V)
Undervisningsminister

Til sammenligning er frafaldsprocenten 15 for elever, der opfylder et krav om 4.

I 2014 startede 6.300 i gymnasiet uden at leve op til et samlet karakterkrav på 4. 1.500 elever startede med lavere karakterer end 4 i både dansk og matematik.

De nye oplysninger fra Undervisningsministeriet kan blive centrale i de kommende forhandlinger om en gymnasiereform, hvor fronterne allerede på forhånd er trukket skarpt op på grund af partiernes store uenighed om, hvor højt eller lavt et nyt adgangskrav til gymnasiet skal sættes.

Regeringen foretrækker et adgangskrav på 4 – ligesom gymnasierektorerne – mens R, SF og S ultimativt fastholder, at de kun vil gå med til et adgangskrav på 2. Et højere krav vil være asocialt og ”skævvride” Danmark, mener partierne. 

"Her går skillelinjen"
”Jeg synes, at det her illustrerer, hvorfor det er vigtigt at sætte et adgangskrav på 4 og ikke på 2. Det er her, skillelinjen går i forhold til, om man har den faglige ballast, der skal til. Og hvis der er noget, der er ødelæggende for læringsmotivationen og for det at komme i gang med en uddannelse, så er det at falde fra en uddannelse. Det giver brudte sociale relationer, og der er brudte forventninger og forhåbninger til sig selv. Der er rigtig mange, der får et nederlag der. Vi skylder de unge, at vi bliver langt bedre til at vejlede dem fra start, så de lander på den rette uddannelsesmæssige hylde i forhold til, hvad de kan, og hvad de har lyst til at arbejde med,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun har svært ved at forstå begrundelserne fra S, SF og R, der højst vil acceptere et adgangskrav på 2 .

”De har jo selv indført adgangskravet 2 på erhvervsuddannelserne, og hvis de mener, at karakterkrav er så forfærdelige, så forstår jeg ikke, hvorfor de selv lagde så megen prestige i at indføre det på erhvervsuddannelserne. Det gjorde de jo netop, fordi vi alle kunne se, at det var nødvendigt at sende signalet til de unge om, at basisfagligheden skal være i orden,” siger undervisningsministeren.

Svært at nå målet
Samtidig kan det være svært at se, hvordan partierne skal kunne leve op til det fælles politiske mål om at få 25 procent af de unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse i 2020, hvis ikke færre fremover søger i det populære almene gymnasium.

”Med mindre de er af den opfattelse, at vi får 110 procent unge, så betyder det jo, at de unge skal komme et sted fra. Ellers kan man jo ikke få 25 eller 30 procent ind på erhvervsuddannelserne. Og jeg ser rigtig gerne, at flere unge vil søge ind på erhvervsskolerne,” siger hun.

Men hun tager samtidig afstand fra retorikken om, at unge nu skal bremses i at søge ind på gymnasiet for i stedet at tvinges over på en erhvervsuddannelse.

”Nej, de skal da ikke tvinges. Vi skal have flere unge til at søge erhvervsuddannelserne, fordi det er en super god uddannelse med job-perspektiv og masser af karriere- og livsmuligheder. Og her skal vi have gjort op med de unges forestillinger om, at nogle uddannelser er finere og bedre end andre. Gymnasiet er ikke finere og bedre. Det er bare mere bogligt,” siger undervisningsministeren.