STU løfter unge, men mange falder imellem to stole efter endt uddannelse

EVALUERING: STU-uddannelsen er en succes, dokumenterer ny evaluering, som dog peger på problemer med overgangen til videre forløb. STU'en skal imidlertid ikke bruges til jobafklaring, understreger centerchef.

Evalueringen af Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er positiv, men en del elever får ikke mulighed for indflydelse på deres uddannelsesvalg. 
Evalueringen af Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er positiv, men en del elever får ikke mulighed for indflydelse på deres uddannelsesvalg. Foto: /ritzau/Mick Anderson
Signe Løntoft

Organisationer og udbydere jubler over Undervisningsministeriets netop offentliggjorte evalueringsrapport, der slår fast, at STU-uddannelsen er en succes. Uddannelsen lever ifølge evalueringen op til sit mål – at løfte elevernes sociale, personlige og faglige kompetencer. 

"Jeg er rigtig glad for, at vi har fået en evaluering, som helt grundlæggende udpeger STU som en succes," siger Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt, der har deltaget i evalueringsarbejdet som repræsentant for Danske Handicaporganisationer.

"Jeg tror, vi var en del, som frygtede, at evalueringen ville blive brugt som rambuk for et politisk stormløb på STU'en – og ikke mindst frygtede jeg personligt, at en lunken evaluering ville blive brugt som argument mod retskravet. Men det mener jeg ikke, der er noget som helst belæg for i evalueringen, som den foreligger." 

Dokumentation

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Siden 2007 har unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov haft et retskrav på en særligt tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse.

I 2013 blev der indgået en politisk aftale om en evaluering af uddannelsen i 2017.

Evalueringen er foretaget af Epinion for Undervisningsministeriet. 

Evalueringens konklusioner:

Evalueringen viser, at målsætningerne for STU i høj grad opfyldes. Elevernes sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes som følge af STU.

Det at gå på STU er med til at øge elevernes livskvalitet. På baggrund af WHO-5 trivselsindeks viser spørgeskemaundersøgelsen i evalueringen, at elever, der er i gang med STU, har en trivsel på linje med den generelle befolkning.

Delformålet med STU om uddannelse og beskæftigelse opfyldes i nogen grad.

Evalueringen peger på, at der er udfordringer med blandt andet afslutningen af STU-forløb og overgangen til den unges videre forløb. 

Evalueringen viser endvidere, at elever, der visiteres til STU-uddannelse, i godt en tredjedel af kommunerne ikke får mulighed for at vælge mellem forskellige STU-udbydere.

Læs hele evalueringsrapporten her.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00