Ni organisationer til fælles kamp mod besparelser: Risiko for lærerfyringer og lukning af udbud
"Det vil gå ud over kvaliteten på alle landets ungdomsuddannelser, men det slår selvfølgelig hårdest igennem de steder i landet, hvor der er langt mellem elever og kursister," siger uddannelsesformand om udsigten til færre taxameterpenge i 2025.
Signe Løntoft
RedaktørI forvejen kører mange af landets ungdomsuddannelser med røde tal, men næste år kan det blive endnu sværere at få budgetterne til at gå op.
Sådan lyder meldingen fra en række uddannelsesaktører. De advarer om konsekvenserne af, at den midlertidige forhøjelse af undervisningstaxameteret – en pose penge, ungdomsuddannelserne fik i kompensation for omprioriteringsbidraget – udløber til nytår.
Hvis de her penge falder bort, underminerer det løftet af erhvervsuddannelserne.
Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet