Teatre efterlyser mere drama på skoleskemaet

Folkeskolen skal blive bedre til at ruste elever til at tage en erhvervsfaglig uddannelse og i det hele taget styrke deres praktiske færdigheder.

Det er udgangspunktet for regeringens lovforslag, der vil indføre toårige obligatoriske valgfag i udskolingen indenfor musik, billedkunst, madkundskab og håndværk og design. Bag forslaget er en bred politisk aftale, der blev indgået 12. juni i år.

Dansk Teater og Skuespillerforbundet undrer sig over, hvorfor dramafaget i folkeskolen ikke er blevet sidestillet med de øvrige kreative fag i samme omgang.

”Jeg ser ingen logisk forklaring på, hvorfor musik og billedkunst har den status i folkeskolen, de har, i forhold til dramafaget. Særligt ikke ud fra de præmisser, som ligger til grund for lovændringen,” siger Louise Stenstrup, der er direktør i brancheforeningen Dansk Teater, der tirsdag afgav høringssvar til lovforslaget.

Billedkunst og musik har været veletablerede fag i folkeskolen i henholdsvis 100 og 200 år. Drama har ikke nær den samme solide tradition i folkeskolen. Jeg tror ikke, der er nogen absolut rationel eller fornuftig forklaring på det

Per Fibæk Laursen
Professor i pædagogik, AU

I forslagets egne bemærkninger lægges der blandt andet vægt på ”elevernes kreativitet”, ”arbejdspladsfærdigheder” og ”alsidige udvikling og dannelse”. Og netop de kompetencer er direkte udbytte af mere dramaundervisning, mener Louise Stenstrup.

”Jeg har personligt aldrig i arbejdssammenhæng brugt de kompetencer, jeg lærte i folkeskolen med at kunne synge eller tegne. Derimod har jeg ofte præsenteret indhold på møder og foran forsamlinger, hvor kompetencer fra dramafaget kan benyttes. Så i et moderne samfund burde drama i min optik være det vigtige, man fokuserede på i folkeskolen,” siger hun.

Ekspert: Historisk betinget
Ifølge Per Fibæk Laursen, der er professor i pædagogik ved DPU, Aarhus Universitet, er historiske betingelser den primære årsag til, at musik og billedkunst fylder mere i folkeskolen end dramafaget.

”Billedkunst og musik har været veletablerede fag i folkeskolen i henholdsvis 100 og 200 år. Drama har ikke nær den samme solide tradition i folkeskolen. Jeg tror ikke, der er nogen absolut rationel eller fornuftig forklaring på det,” siger han

Når politikere i dag argumenterer for de kreative og kulturelle fags eksistensberettigelse, er det ofte ud fra en instrumentaliseringstankegang. Altså, at det kan styrke elevernes kompetencer i øvrige boglige fag og fremtidigt arbejdsliv. Men det er en forholdsvis moderne argumentation, understreger Per Fibæk Laursen.

”Da musik – eller sang, som det hed dengang – kom ind i folkeskolen, skyldtes det i høj grad religiøse begrundelser og et led i opdragelsen til at blive gode kristne. Og senere hen nationale begrundelser med fædrelandssange. Men ud fra de argumenter, der bruges i dag, er det svært at se, hvorfor drama skulle være mindre væsentligt end musik,” siger han.

S: Enig i analysen, men …
Ifølge Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, der står bag aftalen, skyldes prioriteringerne, at man har taget udgangspunkt i de obligatoriske fag.

”Der er ikke nogen, der indtil videre har bragt drama på forhandlingsbordet, så det har vi sådan set ikke diskuteret. Men jeg er fuldstændig enig i analysen,” siger hun

Derudover handler det også om, forklarer hun, at lærernes uddannelseskompetencer er mere fokuserede på billedkunst og musik.

”Det er jo vigtigt, at de udbudte valgfag har en faglig tyngde. Men det kan sagtens være, at vi skal diskutere med læreruddannelserne, hvilke fag man skal fokusere på i fremtiden,” siger Annette Lind.

Skuespillere: Vi kan allerede undervise
Men det er der allerede rigeligt med potentiale for, lyder det fra Benjamin Boe Rasmussen, der er formand for Skuespillerforbundet.

"Undervisningskompetencen er allerede derude," siger han og påpeger, at skuespilleruddannelsen for nylig er lavet om til at være en bachelor, således man kan tage en overbygning på lærerseminariet.

"Vi har allerede lavet eksperimenterne rundt omkring. På for eksempel Baggårdsteatret i Svendborg er skuespillerne også ansat til at undervise på de lokale efterskoler," siger Benjamin Boe Rasmussen.