Debat

Tesfaye: Simons uddannelsesvej fortæller en større historie

DEBAT: Med Simons og mange andre unges fortællinger in mente har jeg fundet fem væsentlige fællestræk, som vi politikere bør have med os til forhandlingsbordet, skriver Mattias Tesfaye (S).

I Simons (th.) fortælling refererede han igen og igen til den samme voksen, der havde stået klar med rådgivning, uanset hvor han befandt sig i det kaotiske forløb. En voksen, han kunne ringe til, og et konkret sted, han kunne besøge. Jeg forstod aldrig, hvor vedkommende var ansat – det vidste Simon ganske enkelt ikke. Men det var tydeligt, at Simon følte sig tryg ved den gennemgående voksen, skriver Mattias Tesfaye (tv).
I Simons (th.) fortælling refererede han igen og igen til den samme voksen, der havde stået klar med rådgivning, uanset hvor han befandt sig i det kaotiske forløb. En voksen, han kunne ringe til, og et konkret sted, han kunne besøge. Jeg forstod aldrig, hvor vedkommende var ansat – det vidste Simon ganske enkelt ikke. Men det var tydeligt, at Simon følte sig tryg ved den gennemgående voksen, skriver Mattias Tesfaye (tv).
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mattias Tesfaye (S)
Ordfører for erhvervsuddannelse 

De seneste måneder har jeg sat mig ned og snakket med en række af de unge, der nu bliver omdrejningspunkt for politiske forhandlinger på Christiansborg. De unge, der ikke spadserer den lige vej til en studentereksamen eller svendebrev. Dem, der nu omtales som en anonym ”restgruppe”. Men hvem er de egentlig?

Jeg bad dem fortælle deres historie fra 8. klasse og frem. Selvom ingen af deres fortællinger er fuldstændig ens, har jeg alligevel noteret mig fem væsentlige fællestræk, som vi politikere bør have med os ind til forhandlingsbordet.

Første konklusion: Social indsats 
Fyren ved siden af mig på billedet hedder Simon. Han var i familiepleje, da han afsluttede folkeskolen og flyttede allerede hjemmefra som 18-årig. Det betød, at han skulle pendle 100 km, da han startede på gymnasiet. Simon er intelligent og har altid gerne villet tage en uddannelse, men uro i familien støjede så meget i tilværelsen, at det var svært at koncentrere sig 100 procent om skolen.

Fakta
Deltag i debatten! 
Skriv et indlæg til [email protected]

Jeg har hørt lignende historier fra flere af de andre. Min første konklusion er derfor: Diskussionerne om en bedre vej til ungdomsuddannelse må ikke reduceres til uddannelsespolitik. Vi bliver nødt til også at diskutere de sociale indsatser omkring de unge og deres familier.

Anden konklusion: Gennemskuelighed 
Da jeg bad Simon fortælle sin historie fra 8. klasse og frem, opstod der store huller på den syv år lange tidslinje.

Først efter længere tids snak fik vi helt styr på rækkefølgen af de fire ungdomsuddannelser, han er startet på: tiden på produktionsskolen, det kommunale projekt for unge, praktikken i Føtex og de syv måneder på kontanthjælp.

Mattias Tesfaye (S)
Ordfører for erhvervsuddannelse

Først efter længere tids snak fik vi helt styr på rækkefølgen af de fire ungdomsuddannelser, han er startet på: tiden på produktionsskolen, det kommunale projekt for unge, praktikken i Føtex og de syv måneder på kontanthjælp, der først blev afsluttet, da han selv henvendte sig på kommunen og sagde, at han gerne ville i gang.

Det er typisk for de unges fortællinger, at de har mistet overblikket over eget liv. Det hele flyder sammen. Min anden konklusion er derfor: De politiske forhandlinger må sikre et mere gennemskueligt system, hvor de unge ikke oplever at droppe ud, hver gang de skifter retning.

Tredje konklusion: Fast hånd i ryggen
I Simons fortælling om sine oplevelser refererede han igen og igen til den samme voksen, der havde stået klar med rådgivning, uanset hvor han befandt sig i det kaotiske forløb. En voksen, han kunne ringe til, og et konkret sted, han kunne besøge.

Jeg forstod aldrig, hvor vedkommende var ansat – det vidste Simon ganske enkelt ikke. Men det fremgik tydeligt, at Simon følte sig tryg ved den gennemgående voksen.

Min tredje konklusion er derfor, at ekspertudvalgets idé om ”en fast hånd i ryggen” er helt rigtigt set.

Alle vi uddannelsesnørder kan sagtens se sammenhængen i et forløb, vi får forklaret i diagrammer og bekendtgørelser, men de unge har brug for rigtige levende mennesker, der tager telefonen og har tid til at mødes – også selvom man er startet på et nyt uddannelsesforløb.

Fjerde konklusion: Ind med arbejdserfaringen 
Det blev praktikopholdet i Føtex, der for alvor fik Simon på rette spor. Han fik tidligt ansvaret for mælkehylderne og oplevede at blive bedømt på det, han gjorde og ikke konstant vurderet på den, han var.

Simon er nu blevet tilbudt en rigtig elevplads og er derfor startet på handelsskolens grundforløb. Praktikopholdet blev formidlet af den lokale produktionsskole, der meget bevidst matchede eleven med en branche, hvor der kunne være fremtidig beskæftigelse og en konkret virksomhed, der passede til Simon.

Her er igen en konklusion, der bør interesse politikerne: De fleste unge skal have en uddannelse for at kunne klare et arbejde. Men mange unge skal have et arbejde for at kunne klare en uddannelse. Både de korte praktikophold og de længerevarende forløb, som vi kender fra EGU’en, er væsentlige at få bygget med ind i den nye forberedende ungdomsuddannelse.

Femte konklusion: Værn om de forbederende tilbud
Endelig har jeg gjort mig en femte væsentlig konklusion. De mange forberedende tilbud, vi har i dag, fungerer bedre end deres rygte.

Men det sker ofte på trods af den efterhånden temmelig knopskudte lovgivning på området. Det lykkes kun, fordi mange hundrede ildsjæle investerer meget af sig selv i de unge. Meget mere end vi betaler dem for.

Da jeg mødtes med Simon på handelsskolen i Høje-Taastrup, sad også to ansatte på produktionsskolen i Brøndby med om bordet. De var dukket op for at støtte Simon, selvom de egentlig havde vinterferie. Ildsjæle er typiske på dette område, og det bør vi politikere ikke negligere betydningen af.

De politiske forandringer skal gennemføres sammen med de ansatte, og derfor bør der ikke sideløbende gennemføres store besparelser, der vil medføre fyringsrunder. Det vil være gift for en succesfuld implementering.

Forankring dér, hvor erfaringerne er
Som en højtstående embedsmand fra Undervisningsministeriet sagde for nylig: Vi har nok troet på, at når vi trykkede på kontakten inde i ministeriet, så tændte lyset ude på skolerne. Sådan fungerer det ikke. Og sådan fungerer det slet ikke på de skoler, Simon har gået på.

Jeg håber, at Simon og alle de andre unge kan blive udgangspunktet for diskussionerne. Det må være dem, der er i centrum. Hvor kommunalt de nye institutioner skal forankres, hvem der skal betale, og hvor de skal ligge, må komme efterfølgende. Men hvis vi starter diskussionerne omvendt, risikerer vi, at Simons erfaringer glider i baggrunden. Det må ikke ske.

Dokumentation

Den lige vej til en ungdomsuddannelse
Alt for mange unge får ikke den rette hjælp til at komme ind på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Altinget: uddannelse sætter fokus på problemet.

Fra 8. februar til 8. marts 2017 spørger vi et panel af politikere, forskere, virksomheder, organisationer og praktikere om, hvordan vi løser problemet, og hvem der har ansvaret. Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00