Tidligere skoleleder roser nye fraværs­regler: Riisager handler ansvarligt

Af Carsten Hogstad
Tidligere lærer, skoleleder og forvaltningschef

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er kaldt i åbent samråd om de nye fraværsregler på de gymnasiale uddannelser af Jakob Sølvhøj fra Alternativet, skriver Altinget.

Sommetider forbavses man over, at ganske fornuftige tiltag kan skabe en voldsom diskussion. Pt. eksempelvis undervisningsministerens bekendtgørelse om nedbringelse af fraværet på de gymnasiale uddannelser, foranlediget blandt andet af den slendrian, der har spredt sig med hensyn til at møde til tiden.

Rapporten ”Ungdomsprofilen”, som udkom i 2015, viser at 7 ud af 10 af landets gymnasieelever har haft fravær, der ikke bare skyldtes sygdom, men at 32 procent skyldtes direkte pjæk, 30 procent træthed og 18 procent dårligt humør. På den baggrund må en ansvarlig minister reagere, når det ikke er lykkedes skoleledelserne at dæmme op for uvæsenet.

Nedvurdering af elevernes moral
Bekendtgørelsen har vakt stor forargelse blandt gymnasieelever. For eksempel mener formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i Storkøbenhavn, som har en fraværsprocent på over 32, ikke, at fravær er et problem. For hans eget vedkommende, fordi han er ”i gang med at gå ind i de voksnes rækker og blive dannet” og nogle gange ikke gider komme, ”fordi jeg kan det i forvejen”.

Andre mener, at den nye bekendtgørelse umenneskeliggør eleverne og reducerer dem til et tal i et Excel-regneark. Når Danske Gymnasiers og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning – og Jakob Sølvhøj – er ”bekymret for”, det vil sige mener, at de nye regler vil medføre, at elever, der kommer for sent, helt dropper undervisningen, er det en klar nedvurdering af gymnasieelevers moral og interesse i egen skolegang, som jeg trods alt ikke tiltror flertallet af dem.

Mange gymnasier har allerede regler, der stort set svarer til indholdet i den nye bekendtgørelse, så der er ikke meget nyt under solen.

Carsten Hogstad
Tidligere lærer, skoleleder og forvaltningschef

Hvis man er syg eller forsinkelsen skyldes, at toget eller bussen er forsinket, føles det med rette uretfærdigt, at man automatisk straffes – men sådan er det heller ikke, hvis man ulejliger sig med at læse bekendtgørelsen. Ganske vist får eleven fravær for hele timen ved for sent fremmøde, men bekendtgørelsen nævner udtrykkeligt, at eleverne kan begrunde årsagen til fraværet/forsinkelsen, og at det efterfølgende er op til den enkelte institution at drage konsekvenserne af pågældende elevs fravær, det vil sige, om der skal sanktioneres eller ej.

Der er ingen grund til at tro, at skoleledelserne ikke kan håndtere regelsættet med konduite. Mange gymnasier har allerede regler, der stort set svarer til indholdet i den nye bekendtgørelse, så der er ikke meget nyt under solen.

"Nudging" kan hjælpe
Nogle gymnasier har dog med succes taget kampen op mod fravær og slendrian ved gennem en form for ”nudging” at få eleverne til at ændre adfærd. Det gælder for eksempel Roskilde Gymnasium, som ved analyse af fraværsdata konstaterede en klar sammenhæng mellem fravær og karakterer. Allerede ved et fravær på 2-3 procent får eleverne dårligere karakterer. Ved at italesætte over for eleverne, hvad fravær betyder, er det lykkedes gymnasiet at nedbringe fraværet markant.

Dette gode eksempel fortjener udbredelse over hele landet. Om indsatsen er langtidsholdbar, kan kun tiden vise, og det overflødiggør ikke en stramning af de generelle regler. Tilsammen kan det forhåbentlig få den positive konsekvens, at eleverne får mindre fravær, højere karakterer og færre sanktioner, fordi de har fået højnet deres moralske habitus.

I folkeskolen er fravær også et stort problem. I 69 kommuner har 10-20 procent af eleverne over ti procents fravær, mens 13 kommuner kæmper med højt fravær blandt mere end 20 procent af børnene. Efter skolereformens gennemførelse er det gennemsnitlige fravær steget med 1 dag til 12 fraværsdage om året.

Forhåbentlig vil ministeren også reagere på dette, om ikke af anden grund så fordi en indsats i grundskolen, der mindsker fraværet, vil have en afsmittende positiv effekt, når eleverne senere kommer på en gymnasial uddannelse.