Troels Lund pynter på uddannelsestal

Af Bente Sorgenfrey,
Formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Hvordan går det med udviklingen i antallet af unge, der gennemfører en uddannelse? Det spørgsmål er poppet op i valgkampen og godt det samme.

Ifølge Altinget har undervisningsminister Troels Lund Poulsen gjort opmærksom på, at uddannelsesniveauet for dem, som skal ind på arbejdsmarkedet, ikke tidligere har været højere. Og andelen af unge, som i dag får en ungdomsuddannelse, er over 87 pct. Det lyder jo godt.

Vigtigheden af uddannelse
Banalt sagt er uddannelse et af Danmarks få råstoffer. En veluddannet arbejdsstyrke, en befolkning hvor de allerfleste har uddannelse og mulighed for at udvikle deres kompetencer livet igennem, det er helt klart vigtige betingelser for at opretholde Danmarks position i den globale konkurrence og sikre vækst som fundament for den fælles velfærd.

Og hvordan går det så - når vi den politiske målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal have en videregående uddannelse? Ifølge Undervisningsministeriets prognosemodel er andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse på 83,8 pct. I opgørelsesmetoden ser man på, hvilket uddannelsesniveau den enkelte forventes at have, 25 år efter 9. klasse er afsluttet.

Hvis man i stedet opgør, hvor mange der mindst får en ungdomsuddannelse, er 2009-tallet 87,4 pct. Den tilsvarende andel var i 2001 på 87,3 pct. Udviklingen er altså gået i stå. Vi er stadig et godt stykke fra målet om, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

Mange unge får ikke en ungdomsuddannelse
En stor del af problemet er, at der er rigtig mange af de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, mens de er unge. Ti år efter 9. klasse har 79,1 pct. gennemført en ungdomsuddannelse. Det er bekymrende, bl.a. når man tænker på, at frafaldet på ungdomsuddannelserne siden 2003 har ligget konstant på 46 pct.

Andelen af en årgang, der forventes at opnå en videregående uddannelse, har aldrig været højere. Mens prognosen i 2009 siger, at 49,4 pct. vil gennemføre videregående uddannelse, var prognosen i 2001 47,9 pct. Her er altså tale om en stigning, om end beskeden. FTF har dokumenteret, at målsætningerne på uddannelsesområdet skal være meget mere ambitiøse, hvis vi skal kunne dække det fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft. Målsætningen for, hvor mange der skal gennemføre videregående uddannelse, skal sættes op til mindst 55 pct.

Mangel på arbejdskraft i fremtiden
Med det nuværende uddannelsesmønster vil der i 2020 mangle godt 150.000 personer med en videregående uddannelse. En realisering af 50 pct.-målsætningen vil ikke ændre væsentligt på denne situation. Med en målsætning på 55 pct. af en ungdomsårgang med videregående uddannelse vil der på længere sigt være mulighed for at dække en større del af efterspørgslen, selvom der fortsat vil være en konkret mangel på kvalificeret arbejdskraft i 2020. For et ændret uddannelsesmønster slår ikke igennem fra dag til dag.

Udfordringen er stor, reel og påtrængende. At ændre på befolkningens uddannelsesniveau tager tid. Der skal være tilstrækkeligt mange uddannelsespladser, og vi skal have unge, der er kvalificerede, til at gå i gang med videregående uddannelser. Det er det lange, seje træk.

De hurtigste effekter opnår vi, hvor vi arbejder med kvaliteten i uddannelserne, og sikrer, at frafaldet bliver meget mindre, end det er i dag.

Det kan ikke gøres uden en politisk prioritering af de videregående uddannelser. Vi har brug for et bredt fokus på alle de videregående uddannelser.

Politisk opmærksomhed og et økonomisk løft
Ikke mindst er der brug for de professions- og erhvervsrettede uddannelser, som erhvervsakademier og professionshøjskoler står for, og som tegner langt over halvdelen af alle, der gennemfører videregående uddannelser i dag. Størstedelen af manglen på kvalificeret arbejdskraft i 2020 vil være personer uddannet på disse uddannelser - 130.000 ud af de 150.000 personer.

Disse uddannelser og deres institutioner har brug for politisk opmærksomhed og et økonomisk løft. Det er ikke bare en god, men også en helt nødvendig investering i fremtiden.