Debat

UCC: Børnehavebørn skal lære engelsk

DEBAT: At lære børn engelsk i en tidlig alder giver et godt afsæt for at udvikle sproglig opmærksomhed og forbereder børnene på et liv i en globaliseret verden, skriver Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC.

Børn skal begynde at lære engelsk allerede i børnehavealderen, skriver Maria Neumann larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC. 
Børn skal begynde at lære engelsk allerede i børnehavealderen, skriver Maria Neumann larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Maria Neumann Larsen
Lektor ved Professionshøjskolen UCC – Videreuddannelsen

Innovationsprojektet Play and Learn viser, at pædagoger er gode til at lære børn mellem tre og ni år engelsk – selvom de ikke er engelsklærere.

Men at lære børn engelsk i børnehaver og SFO’er kræver nytænk­­­­­­­­­­­­­­­­ning og udfordrer det traditionelle lærings- og sprogsyn. I projektet, der startede i 2012, samarbejder vi på Professionshøjskolen UCC med Gentofte Kommune, der har besluttet at fortsætte med Play and Learn. Og det er vi stolte af. Den nordsjællandske kommune er den første i Danmark til at lære børn engelsk i et pædagogisk læringsmiljø.

Sprog skal leges ind – in English!
I Gentofte Kommunes institutioner ser vi, at pædagoger faktisk kan trække på deres egen faglighed, når de taler engelsk med børnene. Med fokus på hele barnet lægger faggruppen vægt på frivillig deltagelse og legende læring og skaber en læringssituation, hvor kontekst og nonverbal kommunikation understøtter kommunikationen med børnene på engelsk.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Skal børn lære engelsk allerede fra treårsalderen, skal vi kommunikere på nye måder. Ikke noget med at børn skal lære enkeltord og oversætte dem. I stedet arbejder pædagogerne helhedsorienteret gennem leg – så lærer børnene nemlig både engelsk og udvikler også generel sproglig opmærksomhed. Pædagogerne er eminent gode til at bruge engelsk som kommunikationssprog med børnene, der deltager med lyst og glæde og udvikler et overraskende bredt sprogligt repertoire på engelsk. Når engelsk bruges i hverdagsrutiner og leg, med visuel støtte og gentagelse af ord og sætninger, når børn og pædagoger rigtig langt sammen.

Den tilgang, Play and Learn bruger, kan med fordel bredes ud til flere kommuner, så vi får børn ud i verden, der tør tale et fremmedsprog og har tillid til egne evner.

Den tilgang, Play and Learn bruger, kan med fordel bredes ud til flere kommuner, så vi får børn ud i verden, der tør tale et fremmedsprog og har tillid til egne evner.

Maria Neumann Larsen
Lektor ved Professionshøjskolen UCC

Børn med sproglige vanskeligheder et skridt foran
En uventet bonus fra Play and Learn er, at også børn med sproglige vanskeligheder får stimuleret deres engelske sprog. Børn, der i forvejen er udfordret på det danske sprog, starter med engelsk med samme udgangspunkt som deres kammerater. Og det viser sig, at de ofte har lettere ved fx at udtale engelske ord end børn med dansk som modersmål.

I Gentofte kommune er fokus på engelsk nu og fremover – et relevant fremmedsprog, særligt i den vestlige del af den globaliserede verden. Som konsulent i Play and Learn har jeg set, hvordan arbejdet med fremmedsproget også kan være løftestang til, at andre og flere sprog får plads i institutionerne – som også flersprogede børn og familier vil få glæde af i fremtidens børnehaver, SFO’er og folkeskoler.

Gennem Play and Learn har mange pædagoger fået øjnene op for flersprogede børns potentialer, og hverdagen i Gentofte Kommunes institutioner udvikler sig nu i retning af, at sprog ikke er ”farligt”, men derimod sjovt og lærerigt.

Uddannelse i samspil med praksis
I UCC forpligter vi os som professionshøjskole til en praksisnær tilgang til efteruddannelse, hvor metoder som aktionslæring understøtter kompetenceudviklingen hos lærere og pædagoger.

Det kommer i sidste ende børnene til gode, når de skal lære engelsk gennem leg – fordi børn fortjener at møde livet og hverdagen i børnehaver, SFO’er og folkeskoler med mod til at turde sprog – flere sprog, fremmedsprog. Og gerne på en måde, så også flersprogede børn får mulighed for at vise, hvad de kan.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00