Debattører: Forberedende grunduddannelse skal være selvejende

Af Simon Pihl Sørensen (viceborgmester Lyngby-Taarbæk, S og 3F), Dorete Dandanell (formand for Medieskolen Lyngbys bestyrelse og medlem af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk, SF) og Jens Mortensen (forstander Medieskolen Lyngby)

Så kom regeringens længe ventede udspil til en reform af det forberedende område – hvor seks hidtidige forløb samles i en Forberedende Grunduddannelse, FGU. En stor del af det tager afsæt i ekspertgruppens anbefalinger. Der er mange gode tanker i at forenkle området og samle de kommunale indsatser. Det er vi meget tilfredse med.

FGU får tre spor: Vi ser frem til at udvikle produktionsgrunduddannelsen med afsæt i de værdier, der har været kendetegnende for produktionsskolerne, og sammen med øvrige parter bidrage til udviklingen af den almene grunduddannelse og erhvervsgrunduddannelsen.

Vi kan godt se perspektivet i, at de unge bliver mødt med en forventning om progression i deres ophold, og tror på, at en del af de unge vil profitere af det. Andre unge har bare brug for tid til at finde den rette hylde, og her kan vi blive i tvivl, om to år er nok.

Kommunal finansiering er bekymrende
Vi er bekymrede over, at FGU tænkes som en ren kommunal opgave – i de fleste tilfælde som samarbejde mellem en håndfuld kommuner. Det gælder både finansiering og organisering.

Med en kommunal finansiering, hvor kommunerne selv sætter taksten for en elev på FGU, kan vi frygte, at tilbuddet bliver meget forskelligt fra kommune til kommune og fra landsdel til landsdel med de unge som tabere.

Vi havde set frem til, at FGU ville blive en taxameterfinansieret uddannelse ligeværdig med gymnasie- og erhvervsuddannelserne.

Simon Pihl Sørensen, Dorete Dandanell og Jens Mortensen.

Vi havde set frem til, at FGU ville blive en taxameterfinansieret uddannelse ligeværdig med gymnasie- og erhvervsuddannelserne.

I Danmark er uddannelse statslig og taxameterfinansieret. Et tilbud i kommunalt regi vil emme af tvangsaktivering og næppe noget, de unge vil gå ind til med rank ryg.

Nye skoler bør have samme regler som nuværende uddannelser
Vi undrer os også over, at der skal oprettes nye skoler som kommunale enheder. Hvorfor ikke tage udgangspunkt i det, der gælder for tilsvarende uddannelser i dag, hvor der er tale om selvejende institutioner med en bestyrelse. Her er kommunen repræsenteret sammen med arbejdsmarkedets parter og i en del tilfælde også aftagerinstitutioner.

De kommunale repræsentanter kan sikre samspillet med den kommunale ungeindsats. Arbejdsmarkedets parter kan bidrage med viden om, hvilke erhvervstemaer der vil være relevant i en lokal sammenhæng, både når det gælder mulighed for praktikpladser og egentlige arbejdspladser for de kommende erhvervsassistenter.

Endelig vil repræsentanter fra primært erhvervsskolerne kunne sikre sammenhængen til efterfølgende erhvervsuddannelse. Alle tre parter skal også være garant for kvaliteten i uddannelsen.

Vi har tillid til, at kommunerne klarer opgaven med at få UU-vejledning, jobcenter, PPR, SSP, SPS, misbrugskonsulenter til at spille sammen med en kontaktperson for de unge. Det, tror vi på, bliver en meget stor opgave, og det er så yderligere en grund til at lade selve uddannelsesopgaven foregå i en selvejende institution.