Uddannelsesaktører: Sidestil forskning af erhvervsuddannelser med andre uddannelser

Det kan ske ved at erhvervsskolerne får flerårige udviklingsmidler, som gør det muligt at finansiere undervisernes deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer.

Der er heldigvis gode takter på området. Arbejdsmarkedets parter afsatte i trepartsaftalen fra november 2020 30 millioner kroner af de såkaldte AUB-midler (Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag) til etablering af et Center for viden om erhvervsuddannelser, som navnlig skal have fokus på den del af erhvervsuddannelserne, der foregår i virksomhederne. Flere fonde har også fokus på at styrke forskning og praksisudvikling – især på det naturvidenskabelige område.

Det er fantastisk, at arbejdsmarkedsmarkedets parter og de private fonde investerer i området. Men det er ikke nok. Hvis vi skal løse problemerne, er der brug for en samlet og national indsats, som også sikrer viden og udvikling af de dele af uddannelserne, der foregår på erhvervsskolerne.

Pædagogik og didaktik er afgørende

I regeringsgrundlaget står der blandt andet, at regeringen vil investere i de rette lærerkompetencer. Det forudsætter, at vi må prioritere den uddannelse, lærerne på erhvervsskolerne skal have.

Erhvervsskolerne mangler opdateret viden om centrale områder

Camilla Hutters, Jesper Nielsen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

Vi skal styrke forskning i og udvikling af den pædagogik og didaktik, der praktiseres på erhvervsuddannelserne. Vi ved allerede i dag fra andre uddannelsesområder, at god pædagogik og dygtige undervisere er den mest afgørende parameter for uddannelsernes kvalitet, og for at uddannelserne formår at rykke og motivere alle elever og samtidig tiltrække nye elevgrupper.

Forskningen i erhvervsuddannelsernes pædagogik og didaktik er meget begrænset sammenlignet med forskningen på eksempelvis gymnasiet og folkeskolen.

Erhvervsskolerne mangler opdateret viden om centrale områder. Såsom, hvordan man arbejder med feedback, hvordan man understøtter elevernes faglige progression og skaber en tydelig sammenhæng til oplæringen og det erhverv, eleverne er ved at uddanne sig til.

Erhvervsuddannelserne har en række særkender, som vi skal holde fast i og udbygge. Det er derfor uholdbart overfor både lærere og elever på området at henvise til den forskningsviden, der udvikles med udgangspunkt i folkeskoler og gymnasier.

Der er også brug for at styrke og udvikle uddannelsernes læringsmiljøer. Underviserne skal have adgang til den nyeste viden, de nyeste metoder og vidensbaseret kompetenceudvikling.

De står nemlig med en kompleks uddannelsesopgave, hvor de både skal løfte en bredt sammensat elevgruppe og samtidig opdatere undervisningen i takt med nye behov på arbejdsmarkedet og nye elevgrupper.

Derfor er der et særligt behov for, at underviserne løbende får adgang til den nyeste viden, og at de kan indgå i udviklingsarbejde og får mulighed for kontinuerligt at arbejde med at forbedre deres praksis.

Langsigtede investeringer er den eneste vej ud af krisen

Set fra et kortsigtet perspektiv er det forståeligt, hvorfor der de senere år primært har været fokus på at løse de akutte problemer på erhvervsskolerne. Men problemerne er vanskelige at løse, når vi mangler viden om, hvad der rent faktisk virker. Og når vi ikke har den viden, er det fordi, vi ikke har investeret i at få den.

Det er en bunden opgave at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Behovet for udvikling af uddannelserne har aldrig været større. Derfor er det afgørende, at en væsentlig del af forskningsreserven for de kommende år målrettet går til at styrke forskning og praksisudvikling af erhvervsuddannelserne.

Det skal være slut med hovsaløsninger, der varmer kortvarigt. Skal vi for alvor tage livtag om erhvervsuddannelsernes udfordringer, skal vi investere langsigtet, og vi skal investere nu.

Lad os én gang for alle få de nødvendige investeringer i forskning og praksisudvikling på erhvervsuddannelserne – i det mindste på ét niveau, der svarer til omfanget på andre uddannelser.