Uddannelsesfolk og støttepartier kritiserer regeringens finanslovsforslag

Hvor er investeringerne i folkeskolen, læreruddannelsen, FGU og erhvervsuddannelserne, spørger støttepartier og uddannelsesaktører, efter regeringen præsenterede sit forslag til en finanslov for 2022.

"En tynd kop urtethe”, kalder Pia Olsen Dyhr regeringens finanslovsforslag.
"En tynd kop urtethe”, kalder Pia Olsen Dyhr regeringens finanslovsforslag. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Tyson W. Lyall

Var det virkelig det?

Sådan kan reaktionen fra en række aktører i uddannelsessektoren sammenfattes, efter regeringen mandag præsenterede sit forslag til næste års finanslov.

For i den 24 siders sammenfatning af regeringens prioriteter for næste finansår, fremgår der ingen nye investeringer på uddannelsesområdet. 

Skal der findes ekstra penge, må det blive via forhandlingsreserven på 1,2 milliarder kroner, som regeringen vil forhandle med Folketinget om.

Og det skuffer både støttepartier, arbejdsmarkedets parter, undervisere og skoler.

Partiernes reaktion
Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, siger til Altinget Uddannelse, at han er overrasket over regeringens udspil.

”Det er overraskende, at forslaget ikke afspejler nogen ambitioner på uddannelsesområdet,” siger han og udpeger FGU og voksenuddannelserne som områder, der særligt mangler penge.

”Der var betydelig skuffelse i voksenuddannelseskredse, da de ikke fik tilført ekstra midler på den seneste finanslov. Det var beklageligt, og jeg havde håbet, at regeringen ville samle op på det nu.”

”Jeg kan simpelthen heller ikke forstå, at der ikke er noget med om FGU. Uddannelserne er utroligt pressede, og jeg forstår ikke, at regeringen ikke har taget initiativ til at få flere penge ind til dem,” siger Jakob Sølvhøj.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kalder i en pressemeddelelse det samlede finanslovsforslag for ”en tynd kop urtethe”, og fremhæver folkeskolen som et overset punkt.

”Hvis vi vil gøre op med mistrivsel i folkeskolen, nytter det ikke noget at blive ved med at presse 28 børn ind i små klasseværelser og kræve, at børnene skal være i skole hele dagen,” udtaler hun.

Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, tilføjer i en skriftlig kommentar til Altinget Uddannelse, at ”regeringen mangler to af de ting, som står allerøverst for Radikale Venstre”.

Det er ifølge Lotte Rod forbedring af læreruddannelsen og øget åbningstid i SFO, ”når vi gør skoledagen kortere”.

Undervisernes reaktion
Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, undrer sig også over, at læreruddannelsen ikke er at finde i finanslovsforslaget.   

"Vi skal have højnet studieintensiteten, og her er det mest afgørende, at de studerende får flere undervisningstimer, og at der bliver flere undervisere til at varetage undervisningen. Det koster penge,” udtaler han mandag i en pressemeddelelse.

Hos underviserne i Uddannelsesforbundet undrer formanden, Hanne Pontoppidan, sig særligt over, at regeringen ikke har valgt at prioritere FGU.

”Regeringen taler meget om, at der skal gøres noget for de unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Men vi har jo lige lavet FGU. Den er etableret, efter en ekspertgruppe kulegravede området. Nu må politikerne bruge noget energi og nogle penge på at få den til at fungere,” siger Hanne Pontoppidan til Altinget Uddannelse.

På sit pressemøde mandag sagde finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringen i den kommende tid vil præsentere en række bud på, hvordan flere kan komme i arbejde og uddannelse.

Det betrygger dog ikke nødvendigvis Hanne Pontoppidan.

”Hvis det er rigtigt, at der kommer nogle reformpakker i løbet af året, hvor er så pengene til det? Ikke i finansloven i alt fald, og så bliver det bare noget med at kupere halen fra nogle andre uddannelser. Det har vi ikke gode erfaringer med,” siger hun.

Erhvervsskolernes reaktion
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har svært ved at se sammenhængen mellem sidste uges meldinger fra statsministeren og mandagens finanslovsforslag.

På en konference om Danmarks fremtid talte Mette Frederiksen (S) nemlig om behovet for at få flere faglærte.

Så hvor er pengene til at bakke de gode intentioner op, spørger erhvervsskolernes organisation i en pressemeddelelse mandag.

”Som vi læser det, er der ingen ekstra midler til indsatsen for flere faglærte eller opkvalificering af ufaglærte og faglærte,” udtaler Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, i pressemeddelelsen.

Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, supplerer samme sted:

”Vi er klar over, at man skal udvise ansvarlighed og passe på statens finanser. Men særlige indsatser koster, og regeringen mangler med finansloven at vise, at de tager situationen med manglende kompetencer på arbejdsmarkedet og til den grønne omstilling alvorligt.”

Læs også

Arbejdsmarkedets parter
Også i fagbevægelsen og hos arbejdsgiverne er jublen til at overse.

Claus Rosenkrands Olsen, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, siger til Altinget Uddannelse:

”Det mest bemærkelsesværdige på uddannelsesområdet er nok det, som ikke er med i finanslovsforslaget. Regeringen taler meget om, at vi skal styrke de faglærte områder og få flere ind på erhvervsuddannelserne. Men det er totalt fraværende i udspillet. Vi må forvente, at der kommer noget på et senere tidspunkt.”

I en pressemeddelelse undrer administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, sig tilsvarende over, at regeringen ikke adresserer manglen på faglærte.

”Vi har behov for investeringer, som gør uddannelserne mere attraktive og udvikler undervisning og udstyr på uddannelsesinstitutionerne. Det er nu vi skal investere, så vi ikke også i fremtiden står med mangel på kloge hænder,” udtaler han.

FH’s næstformand, Nanna Højlund, beskriver over for Altinget Uddannelse regeringens udspil som ”enormt skuffende”.

Hun siger:

”Vi står over for store udfordringer i forhold til at sikre nok faglærte til fremtiden. Det skyldes både klimadagsordenen og den teknologiske udvikling. Det skal vi ruste os til. Derfor har vi brug for, at regeringen ikke kun holder skåltaler, men også for alvor tager fat om problemerne.”

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nanna Højlund

Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), forkvinde, Sosu H (2018-), medlem, 2030-panelet
pædagogmedhjælper, Master i public administration (CBS 2013)

Claus Rosenkrands Olsen

Uddannelseschef, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (Aalborg Uni.)

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)