Uddannelsesforbundet: FGU glemmer hensynet til særligt udsatte unge

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Hvad skal og bør der ske frem til 2019? Det er et af spørgsmålene i denne FGU-debatstafet.

Og én af de ting, der bør ske nu og her, er, at man finder rettepennen frem og korrigerer udvalgte steder i det lovforslag, som nu er i proces, så vi ender med et rigtig godt grundlag for de unge og FGU’en.

Jeg er jo positiv over for FGU-aftalen, som, jeg synes, er landet fornuftigt og kan blive et relevant tilbud til den store gruppe af unge under 25 år. Men når det er sagt, så er der også steder i lovforslaget, der bekymrer mig en hel del, og som jeg inderligt håber, der bliver rettet op på i lovprocessen.

Hvad med de udsatte unge?
Ét af mine ømme punkter er, at man på flere punkter i lovforslaget har glemt at tage hensyn til nogle af de særligt udsatte unge i FGU’en – blandt andet de ordblinde.

Der er brug for meget klart at definere deres rettigheder, men lovforslaget nævner ikke, at den unge ordblinde som handicappet har ret til en bredere støtte – ikke kun med hensyn til at kunne fungere i undervisningen, men også til at klare sig udenfor skoletiden. Det er nødvendigt at være helt skarp på dette aspekt i loven.

Man har på flere punkter i lovforslaget glemt at tage hensyn til nogle af de særligt udsatte unge i FGU’en – blandt andet de ordblinde.

Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Og så er der de ordblinde unge, som egentlig er i målgruppen for FGU, men som kommunen kan vælge at give et andet tilbud. Deres ret til fortsat at benytte VUC eller andre private udbydere af ordblindeundervisning er helt forsvundet i lovforslaget.

Det håber jeg virkelig, der bliver rettet op på, ligesom det skal være helt tydeligt, at en anden gruppe meget udsatte unge – elever med psykisk funktionsnedsættelse – skal have retskrav på specialpædagogiske støttetimer.

En vejledningsopgave skal løftes
Jeg er også temmelig urolig over, at der i lovudkastet kun står noget om den vejledning, der gives fra den kommunale ungeindsats – mens den del, som handler om vejledning på FGU-skolerne, er helt fraværende.

Det er simpelthen bydende nødvendigt at definere nogen klarere rammer for vejledningen. Jeg kan nærmest ikke forestille mig et sted, hvor vejledning er mere på sin plads og mere nødvendig end i et uddannelsestilbud til denne målgruppe.

Derfor bør det også helt naturligt fremgå af loven, at der er en vejledningsopgave, der skal løftes – alt andet vil være himmelråbende uhensigtsmæssigt.

Trygge rammer - ikke skoleskift
Endelig håber jeg, at der vil være blik for de unge, som i øjeblikket er i gang med et forløb på Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU), men som ikke når at afslutte deres to-årige forløb, før FGU begynder.

For de unge, som er begyndt på deres KUU efter 1. august 2017, betyder det et skift midt i deres skoleforløb. Det kan meget vel medføre, at vi mister dem.

Vi taler nemlig om en gruppe unge, som har brug for trygge rammer – ikke skoleskift. At tabe dem grundet et strukturelt benspænd er både surt og unødvendigt, for det kan undgås med en overgangsordning, hvor de får lov at gøre deres uddannelse færdig, der hvor de påbegyndte den (såfremt det er på en produktionsskole, må det ske på FGU’en, men med kendte voksne).

Selv om mine bekymringer her er til at tage at føle på, kan de blive gjort til skamme, når vi står med den endelige lov. Det håber jeg. For lytter man til de forskellige fagfolks professionelles bekymringer og input, er jeg ret overbevist om, at vi ender med et resultat, som vil gavne en stor gruppe unge.

I mit næste indlæg vil jeg stille skarpt på, hvordan vi får skabt de bedste startbetingelser for FGU’en lokalt, så skolerne – og ikke mindst de kommende FGU-lærere – kan hjælpe de unge i mål med den nye uddannelse.