Uddannelsesforbundet: Kommunerne løfter ikke uddannelsesopgaven

REPLIK: Kommunerne har indtil videre haft hovedansvaret for at gøre de unge klar til at tage en ungdomsuddannelse, men den opgave har de ikke formået at løfte. Så hvorfor tro, at det skulle være anderledes nu, spørger Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet.

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Kommunernes Landsforening (KL) hævder i en artikel på Altinget 31. januar, at det er bedst for de unge, hvis kommunerne får det fulde ansvar for de forløb, der skal hjælpe de unge til at blive klar til en ungdomsuddannelse.

Kommunerne løfter ikke opgaven
I Uddannelsesforbundet hæfter vi os imidlertid ved, at kommunerne indtil videre har haft det absolutte hovedansvar for at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse, men ikke har vist, at de formår at løfte den opgave. Omkring 20 procent af de unge i en årgang får i dag ikke en ungdomsuddannelse. Og sådan har det været i årtier. Derfor er der heller ikke grund til at antage, at kommunerne vil kunne løse opgaven i fremtiden.

De unge, vi her taler om, er kendetegnet ved, at de har ekstremt forskellige problemer. De spænder fra alt fra ustabile hjem over psykiske udfordringer til misbrug eller andre problemer. Det eneste, de har til fælles, er, at de mangler de faglige, personlige og sociale færdigheder, det kræver at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Brug for forskellige tilbud
De unge har brug for vidt forskellige tilbud. Men de har brug for, at tilbuddene spiller meget bedre sammen, end de gør i dag. Derfor er der brug for at etablere en ramme, som de forskellige uddannelser kan samarbejde indenfor. En ramme, inden for hvilken den enkelte unge med netop sine unikke udfordringer kan få det rette tilbud, så den unge bliver motiveret, støttet, og på alle måder gør sig parat til sin ungdomsuddannelse.

Rammen må ikke blive én uddannelse, men skal netop forblive en ramme, under hvilken de eksisterende tilbud kan samarbejde på kryds og tværs til gavn for den unge – og afhængigt af den enkelte unges behov.

Men hvorfor så ikke lægge denne ramme i kommunalt regi, kunne nogen spørge? Hvad er problemet i det?

98 selvstændige kommuner
Landet består af 98 kommuner. De er per definition selvstændige både i selvforståelse, politik og i økonomisk prioritering af forskellige områder. Derfor er det ikke muligt at tale om ensartet kvalitet og sikring af lige tilbud til de unge på tværs af landets kommuner, hvis opgaven forankres kommunalt. Det vil så være helt op til den enkelte kommune, hvilke indsatser de vil sætte i værk, og hvor meget de vil betale for det. Faktisk præcis, som vi kender det i dag…

De unge, vi her taler om, flytter meget – også på tværs af kommunegrænser. Hvis det bliver et kommunalt ansvar at sammensætte det rigtige tilbud sammen med den unge og efterfølgende betale for det, så smuldrer hele den unges uddannelse, hver gang den unge passerer en kommunegrænse, og den unge bliver slået tilbage til start. Det er i den grad ikke det, der er brug for!

Bedre samarbejde
Mange af de her unge har været kastebold i det kommunale system tidligere og har ikke brug for en tur mere. Lad os nu tage dem alvorligt. Lad os sikre dem lige adgang til det tilbud, der er det rigtige for netop dem – uanset hvilken kommune de aktuelt bor i. Lad os etablere et langt bedre samarbejde mellem de eksisterende uddannelsestilbud ved en ensartet statslig forankring og finansiering. Så gør vi de unge en tjeneste og hjælper dem på vej mod en ungdomsuddannelse.

Læs mere om Uddannelsesforbundets forslag til, hvordan man kan give de unge det rigtige tilbud, her.

Forrige artikel VUC: AVU hjælper unge videre i uddannelse VUC: AVU hjælper unge videre i uddannelse Næste artikel Åbent brev til Riisager: Hold fast i klageadgang for mobning Åbent brev til Riisager: Hold fast i klageadgang for mobning