Uddannelsesforbundet: Kun statslig forankring kan sikre alle unge

DEBAT: Selvom kommunerne har vist, at de ikke magter at gøre de unge klar til uddannelse, får de i regeringens udspil alligevel det ansvar. Ud fra hvilken logik, spørger Uddannelsesforbundet og påpeger, at kun statslig forankring kan sikre alle unge lige vilkår.

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Regeringen vil lave en ny uddannelse for unge, som ikke får en ungdomsuddannelse eller et ordinært job. Derfor fremlagde de 10. maj udspillet ”Tro på dig selv – det gør vi”.

Måske fik de navngivet udspillet forkert? Det burde da have heddet ”Tro på kommunerne – det gør vi”.

Det er regeringen stort set ene om. Hidtil har det nemlig været kommunernes absolutte hovedansvar at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse. Noget, de gennem årtier har vist, de ikke magter. Alligevel mener regeringen, de er bedst egnede til opgaven.

Ud fra hvilken logik, spørger jeg?

Uddannelse klemt af nær velfærd
Kunne man forestille sig, at kommunerne, fordi regeringen ikke har lagt op til at øremærke de penge, de får til opgaven, kunne blive fristet over måde, når de får en pose penge, de selv skal forvalte?

Kunne man tænke sig, at kommunerne, som vitterligt er spændt hårdt for, fik lyst til at låne bare en smule, så fru Jensen kunne få mere end ét månedligt bad, og pædagogen i Børnehaven Evigglad ikke skulle være alene med alle ungerne på stuen fra 12-15?

Kunne man forestille sig, at de unges uddannelsespenge hurtigt fik ben – andres ben – at gå på?

Ja, man kunne. Vi har set det før. Og selv kommunalpolitikere har advaret om, at unges uddannelse altid vil blive klemt af nær velfærd.

Derfor er det staten, som skal have styringen og det institutionelle ansvar. Det er simpelthen ikke fair, at de unge bliver kommunal kastebold.

Kun en statslig forankring sikrer alle unge, fra Thyborøn til Frederiksberg, et ensartet kvalitetstilbud. Et tilbud, der ikke afhænger af kommunekassernes varierende størrelse og lokalpolitikernes prioriteringer. Et tilbud, som rammer de unges behov – og ikke nødvendigvis er det billigste.

Lav heftige progressionskrav om
Et andet væsentligt problem med regeringens udspil er, at de tilsyneladende ikke har tænkt over, hvad der kendetegner målgruppen.

Den uddannelse, regeringen foreslår, er meget målrettet og fokuseret. Det lyder umiddelbart fint, ikke? Bare ikke når man tænker på, hvilken målgruppe vi har med at gøre her.

Den unge skal i løbet af 20 uger fremvise en kraftig progression og bestå et modul med en prøve. Klarer man ikke den, er der lagt op til, at man ryger ud på røv og albuer.

Klarer de prøven, får de lov at fortsætte til næste modul – men sammenlagt kan de maksimalt gå på uddannelsen i to år.

Der må jeg bare sige: Det SKAL laves om.

Hos Uddannelsesforbundet organiserer vi alle lærerne på de forberedende forløb – og skrækken stod malet i ansigtet på dem, da de hørte om regeringens udspil til uddannelsen.

Skræk, fordi de unges fremtid er deres hjerteblod. Skræk, fordi de ved, at de unge, de kender så godt fra deres hverdag, vil opgive på forhånd, hvis de møder så heftige progressionskrav. Skræk, fordi det her simpelthen er urealistisk – og fordi de unge så igen vil have fejlet, være for dumme og føle, at det klarede de heller ikke.

Som at lade de unge gå planken ud
Den målgruppe, man har i kikkerten, er ”cremen” af restgruppen. De allerdygtigste fra de nuværende forberedende tilbud. Men hvad med resten?

Forberedende Grunduddannelse var ment som et tilbud til restgruppen. Men når de ikke kommer til at kunne klare Forberedende Grunduddannelse, fordi der er for høje progressionskrav, for lidt fleksibilitet og for rigide regler, hvad så? Vil regeringen også lave et tilbud til resten af resten?

Eller er ”ambitionen”, at de unge skal i endnu et kommunalt beskæftigelsescirkus? Eller for evigt strande i ufaglært arbejde? Det er simpelthen for pauvert.

Dét er ingen redningsplanke. Det er at lade de unge gå planken ud. Det er at skabe generation NO future 2.0.

Forrige artikel Debattører: Forberedende grunduddannelse skal være selvejende Debattører: Forberedende grunduddannelse skal være selvejende Næste artikel SOSU-skolerne takker for grønt lys til forsøg: Her er vores idékatalog SOSU-skolerne takker for grønt lys til forsøg: Her er vores idékatalog
  • Anmeld

    Steen Devantier · forstander

    Tag udgangspunkt i de unge

    En meget vigtig pointe, at udspillet kun rammer en meget lille del af den målgruppe, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse. Hvis ambitionen skal hæves, skal FGU være langt bredere og mere fleksibel. Hvor er ungdomsskolerne, daghøjskolerne og den øvrige folkeoplysning blevet af i opgaveløsningen?
    Ambitionen må være, at flere unge får et bedre tilbud. Udspillet ligner alt for meget de skoletilbud, som denne målgruppe netop har knækket nakken på, og gentager den manglende fleksibilitet, som et ellers udmærket forsøg på en Kombineret Ungdomsuddannelse også lider af.

  • Anmeld

    Sanne Krøyer · EGU vejleder

    Fleksibilitet fremfor stram styring

    Fuldstændig enig med Hanne Pontoppidan; hvis man fra politisk hold ønsker at tilgodese unge der har brug for andre lærings- betingelser , skal man ikke møde dem med stram styring og krav om progression i løbet af 20 uger. Så kunne man lige så godt have ladet dem blive i folkeskolen, og bedt folkeskole om at foretage en "udgangsprøve" før de blev lukket ud!
    Alle der arbejder med denne målgruppe ved, at fleksibilitet, gode relationer og fokus på elevernes forskelligehed er det der gør en forskel.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer. Borger og vælger.

    ??Pisken svinges??

    Når jeg læser indlægget, funderer jeg over (Citat): "Den unge skal i løbet af 20 uger fremvise en kraftig progression og bestå et modul med en prøve. Klarer man ikke den, er der lagt op til, at man ryger ud på røv og albuer". (Citat slut.).
    ....Får den ide, at man kunne overveje samme principper ved valg af politikere....
    Hvad siger politikerne til den ide? Skal vi ændre valgloven, så vi får mere progression, effektivitet og kvalitet?
    S.U.