Uddannelsesforbundet: Lad moderskoler sikre det lokale FGU-tilbud

DEBAT: Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan har en klar holdning til antallet af kommende FGU-institutioner. Lav 25 moderinstitutioner med cirka 90 udbudssteder, lyder opfordringen.

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Partierne forhandler i øjeblikket for fuldt blus om den forberedende grunduddannelse.

Vi er mange, der håber på en snarlig afklaring, og desuden en cementering af, at der også fremover skal være tilbud tæt på de unge – også i de tyndere befolkede områder. 

En af de ting, som diskuteres intenst, er antallet af institutioner, hvor uddannelsen skal udbydes.

Det fremgår blandt andet af et interview med erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsø (DF) her på Altinget, hvor hun argumenterer for, at der bliver behov for mere end 75 lokale FGU-skoler.

Jeg er fuldstændigt enig med hende i, at der er behov for et tilbud tæt på de unge, hvilket i min optik vil sige omkring 90 udbudssteder.

Rigtigt med moderinstitutioner
Men jeg deler regeringens bekymring for at etablere 90 helt selvstændige institutioner.

Faktisk synes jeg, at regeringens forslag om at etablere 25 moderinstitutioner, der har ansvaret for, at der er et velfunderet udbud 90 steder i landet, er den helt rigtige konstruktion, som vil give FGU og de unge det bedste afsæt. 

De 25 moderinstitutioner vil nemlig sikre, at der er tilstrækkelig økonomisk fleksibilitet og tilstrækkelig rummelighed - også på de mindste udbudssteder.

De vil sikre en fleksibilitet, så lærere kan flyttes ved udsving i aktiviteten. Og endelig kan de løfte opgaven med den administrative del af ledelsen, så den ikke kommer til at trække uforholdsmæssigt mange ledelsesressourcer på hvert enkelt udbudssted. 

Det er egentlig såre enkelt. 

Skal modstå lokale udsving
Vi vil give de unge størst mulig sikkerhed for at modtage et FGU tilbud i lokalområdet. Vi vil give skolerne mulighed for at overleve lokale udsving i eksempelvis elevtallet.

Og vi vil også give de lokale skoler bedst mulige rammer for at koncentrere sig om det, de gør allerbedst: nemlig at lave uddannelse til de unge. Konstruktionen med 25 moderinstitutioner med cirka 90 udbudssteder opfylder alle de behov.

25 moderinstitutioner giver mest værdi for de unge og for samfundet

Etablerer man 25 moderinstitutioner med et pålæg om 90 udbudssteder med pædagogisk ledelse, vil der være FGU- tilbud i alle dele af landet, samtidig med at et eventuelt fald i elevtallet i tyndtbefolkede områder ikke slår bunden ud af skolens økonomi.

Det vil derimod kunne håndteres indenfor moderinstitutionens økonomi.

Der vil altså stadig være råd til at oprette små hold nogle steder, fordi der et andet sted - inden for moderinstitutionens dækningsområde - kan laves større hold. Og forsvinder søgningen helt i en område, kan lærerne flyttes til en anden afdeling fremfor at få en fyreseddel. 

Der er kort sagt meget mere fleksibilitet indbygget i 25 moderinstitutioner med 90 udbudssteder end i 90 helt selvstændige skoler. 

Værdi for pengene – og de unge
Samtidig ved vi, at der stilles større og større krav til uddannelsesinstitutionens administrative ledelser. Det kræver en del at drive så komplekse institutioner, som vi formoder FGU’en bliver. 

Derfor er der også behov for at centralisere visse dele af ledelsen, hvis vi ikke skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at dokumentere, journalisere og administrere - og levere de tilbagemeldinger til ministerier og politikere, som vil blive krævet. Pengene skal jo gerne komme de unge til gode, ikke? 

Moderinstitutionerne skal løfte de administrative opgaver og sikre ressourcer til de 90 lokale FGU-skoler, så de ikke behøver bruge krudt på dét men kan fokusere indsatsen helt og aldeles på det, der egentlig er kerneopgaven: at lave et uddannelsestilbud af høj kvalitet tæt på de unge. 

Kan den administrative ledelsesopgave med fordel samles på færre adresser, er det da tudedumt ikke at gøre det. Lad os udnytte, at en model, som den, regeringen har skitseret, både kan sikre nærhed i tilbuddet og tilstrækkelig kapacitet til at kunne varetage ledelsesopgaven professionelt. 

Det er både værdi for pengene – og for de unge.

Forrige artikel Tømrer om EUD-udfordringer: Usexet at være lønslave Tømrer om EUD-udfordringer: Usexet at være lønslave Næste artikel Alternativet til Henrik Dahl: Finland er lysår foran Danmark Alternativet til Henrik Dahl: Finland er lysår foran Danmark
  • Anmeld

    Steen Devantier · forstander på Kompetencehuset

    Behov for lokale tilbud

    Enig, Hanne. En model der på flere måder minder om opbygningen af KUU, hvor man har samlet den administrative ledelse men har flere små lokale, pædagogiske miljøer, som denne målgruppe har behov for. Er midt i den store fokus på den nye FGU meget bekymret for den KUU, man satte iværk for blot 2 år siden, og hvor mange forskellige institutioner har brugt mange ressourcer - både pædagogisk og økonomisk - på at opbygge en ny uddannelse. Den skal have en værdig landing, hvis uddannelsespolitikerne har blot den mindste anstændighed. Vi kan ikke byde de kommende, nuværende og nyuddannede KUU elever mindre end det.
    Den nye FGU, med den foreslåede mangel på fleksibilitet i bidragende institutioner, kommer langt fra til at dække hele den store gruppe på 20 % af en ungeårgang, så der skal investeres lige så seriøst i de alternative tilbud, kommunerne også i fremtiden får brug for.