Uddannelsesparathed og levevis er to sider af samme sag

I dag er sundhedsarbejdet fuldt integreret i skolens samlede tilbud, og tydeligheden i skolens sundhedspolitik giver eleverne ro ved ikke hele tiden at skulle foretage valg.

Marianne Søgaard Sørensen
Konsulent i Produktionsskoleforeningen

Af Marianne Søgaard Sørensen
Konsulent i Produktionsskoleforeningen.

De danske produktionsskoler befinder sig i krydsfeltet mellem arbejdsmarkeds-, uddannelses- og socialpolitik. De opstod som beskæftigelsesprojekter, der kombinerede undervisning og produktion under 70-ernes ungdomsarbejdsløshed.

I dag er de, som forberedende til især erhvervsuddannelserne, en etableret del af uddannelseslandskabet. Først og sidst har skolerne altid haft en vigtig socialpolitisk funktion ved at skabe plads til de unge, der ofte ikke er plads til andre steder.

De unge på produktionsskolerne har læringsmæssige udfordringer. Mange har også sociale og personlige udfordringer. På produktionsskolens værksteder tilbydes den unge en anden og praktisk vej til læring. Man producerer noget, der har mening og værdi, fordi det skal bruges af nogen. Og man arbejder i et arbejdsfællesskab, hvor der er brug for den enkelte, hvis produktionen skal lykkes, og man skal blive færdig til tiden.

Det forpligtende arbejdsfællesskab og det værdiskabende arbejde er den drivkraft, der giver de unge lyst til og mod på at lære mere. Men man er også nødt til at forholde sig til den enkelte unges personlige situation.

Livstil
I de senere år er der i samfundsdebatten kommet fokus på, hvordan en usund livsstil kan skabe læringsmæssige barrierer. Rygning, misbrug, usund kost, manglende motion hæmmer indlæringsevnen og vender den tunge ende nedad. Kommer man fra et socialt belastet miljø, er man i større risiko for at have oparbejdet en usund livsstil.

Derfor har mange produktionsskoler taget konsekvensen og arbejder bevidst med at ændre de unges vaner. Motion, rygestopkurser og sund kost er nogle af de ting, der går igen på rigtig mange skoler.

En af de skoler er Middelfart Produktionsskole. Julie Krarup, skolens forstander, fortæller:

”Vores elever havde gennemgående en særdeles dårlig levevis, og vi drøftede, hvordan vi som skole kunne bidrage til at forbedre deres vaner, så de røg mindre, spiste sundere og motionerede mere. Det førte til, at vi allerede i 2007 lavede tiltag med fokus på sundheden i hverdagen. Vores senere deltagelse i satspuljeprojektet ”Ung og Sund” i perioden 2008-2011 satte turbo på arbejdet med implementering af sundhedsfremmende indsatser. Det skulle vise sig at have en ret afgørende effekt på elevernes adfærd og generelle trivsel.”

Efterfølgende besluttede skolen at permanentgøre flere af indsatserne, og sundhedsarbejdet bliver fortløbende videreudviklet og kvalificeret. Skolens fokus på KRAMS-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion, sund sex) i hverdagen har samlet set en stor betydning for elevernes uddannelsesparathed. Julie Krarup:

”Her bliver eleverne ikke bombarderet med viden om sundhed. De får lov at mærke de sunde vaner på egen krop: At spise sundt, ryge mindre, motionere mere, få sin søvn og undgå alkohol i hverdagen gør, at man grundlæggende får det bedre og dermed også i højere grad kan sætte sig mål og nå dem.”

Sundhedspolitik
I dag er sundhedsarbejdet fuldt integreret i skolens samlede tilbud, og tydeligheden i skolens sundhedspolitik giver eleverne ro ved ikke hele tiden at skulle foretage valg. Skolen er alkohol- og røgfri, madordningen er obligatorisk, motion er integreret i hverdagen, herunder obligatorisk deltagelse i fitness-center. Skolen har integrerede undervisningsforløb i KRAMS. Julie Krarup slutter med at sige:

”Her er kun det sunde tilbud. Det giver tryghed og elevernes trivsel og egen oplevelse af trivsel fremmes. For os hænger uddannelsesparathed og levevis sammen. Jeg er sikker på, at vores fokus på sundhed har været en medvirkende årsag til, at skolens samlede fravær halveredes i projektperioden fra 20 procent til 10 procent, og at skolens udslusningsprocent er så positiv. 15 måneder efter udskrivelsen er 80-85 procent af vores elever i arbejde eller uddannelse.”

Vi vil gerne give stafetten videre til Det Sociale Netværk, som arbejder for bedre vilkår for psykisk sårbare og pårørende. De har bl.a. fokus på mental sundhed, og det er vigtigt. De gør et stort arbejde f.eks. med deres ung-til-ung tilbud, hvor unge holder oplæg for unge om, hvordan de selv er kommet gennem de vanskelige ungdomsår.

På landsplan er der 82 produktionsskoler, der alle er organiseret i Produktionsskoleforeningen. Ca. 15.000 unge kommer forbi en produktionsskole hvert år. Det er UU, der målgruppevurderer til produktionsskolerne. I gennemsnit varer et produktionsskoleforløb et halvt år, men det kan vare op til et år. Skolerne udsteder et kompetencebevis på de faglige kompetencer, den unge har opnået i løbet af hans eller hendes forløb.