Undervisere og ledere: Hjælp corona-årgangene på ungdomsuddannelserne

I et lovforslag, der i øjeblikket er i behandling i folketinget, gives der mulighed for at fravige krav om erstatningstimer for aflyst undervisning i grundskolen i skoleåret 2021/22. Dette på grund af udfordringer med højt fravær blandt personalet.

Det er en praktisk og forståelig løsning for grundskolen, men desværre skubber det problemerne videre til ungdomsuddannelserne.

Vores oplevelse er, at de sidste to årgange, vi har taget imod på ungdomsuddannelserne, har haft et socialt efterslæb, der påvirker, hvor parate eleverne er til at lære og modtage undervisning.

Sammenlignet med andre årgange har vi en gruppe elever, der socialt er knapt så klar til at starte og dermed gennemføre en ungdomsuddannelse.

En dårlig start

En anden gruppe elever har udviklet særlige vaner og er kommet ud af trit med "det at gå i skole" og alt, hvad det medfører: at komme til tiden, lave lektier, fastholde koncentrationen i timerne og gå til prøver og eksamener.

Udfordringerne gælder hovedsageligt elever på første år på ungdomsuddannelserne.

Alt sammen aspekter, som er fundamentale for elevernes almene dannelse og forudsætning for at gennemføre en uddannelse.

En elev med dårligere trivsel eller manglende sociale færdigheder vil naturligt have sværere ved at følge med på grundforløbet på en erhvervsskole eller i 1.g på gymnasiet. En dårlig start vil desværre ofte følge eleverne resten af ungdomsuddannelsen og højne risikoen for frafald.

Udfordringerne gælder hovedsageligt elever på første år på ungdomsuddannelserne. Men nogle elever fra den første corona-årgang har stadig et efterslæb, der er behov for at indhente. Dermed er der er en gruppe, der er presset, og som har brug for vores hjælp for at kunne lykkes med de ekstra opgaver.
 
Lederne og underviserne på ungdomsuddannelserne er i høj grad opmærksomme på situationen. Der bruges både ekstra tid og kræfter på at få de unge på ret køl i forhold til deres faglige og sociale kompetencer og trivsel.

Øremærket hjælp

Vi mener, at der er behov for en ekstra håndsrækning til de ungeårgange, der har gennemlevet corona. Det vil ganske enkelt være ubærligt, hvis disse elever afslutter med dårligere trivsel samt manglende faglige og sociale færdigheder end eleverne før og efter dem.

Eller hvis de mister modet og helt falder ud af ungdomsuddannelserne. Det vil være et politisk fejlslag af dimensioner. Vi anser det som en samfundsopgave at hjælpe disse elever med at hæve deres faglige niveau og genlære dem, hvordan man går i skole.

Regeringen, Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet bør finde en snarlig løsning på problemerne, og vi vil meget gerne hjælpe til.

Brug for snarlig handling

Vi foreslår, at der allokeres øremærkede corona-midler til ungdomsuddannelserne således, at de kan hjælpe de sidste to corona-årgange, der kommer direkte fra de sidste års nedlukninger. Midlerne skal gå til at give dem understøttende undervisning sammen med arbejde med elevernes socialisering, dannelse og trivsel.

Det er en praktisk og forståelig løsning for grundskolen, men desværre skubber det problemerne videre til ungdomsuddannelserne.

De enkelte ungdomsuddannelsesinstitutioner kender deres situation bedst. Derfor giver det også mest mening, at løsningerne udvikles på skolerne.

Nogle af de løsninger, vi forestiller os, er ekstra lærere i undervisningen, forlængelse af grundforløbene på erhvervsuddannelser, længere åbningstider i værkstederne, lektie- og læsecafé samt sociale og trivselsfremmende aktiviteter.
 
Vi medvirker meget gerne til at udvikle rammer og løsningsmodeller. Vi har brug for snarlig handling og håber, at der fra politisk hold er velvilje til at sikre de unge fodfæste i ungdomsuddannelserne.