Undervisere: UPV er et eksperimenterende fejlskud

Af Rie Thomsen, Rita Buhl og Randi Skovhus
Professor ved DPU ved Aarhus Universitet, lektor på VIA University College og lektor og ph.d. på VIA University College

Alle skoleelever skal ifølge reglerne vurderes på deres uddannelsesparathed to gange i ottende klasse og to gange i niende klasse – og igen to gange, hvis de går i tiende klasse. Det vil sige fire eller seks vurderinger – oven i alle de andre vurderinger og tests af børn og unge i skolen.

Og uddannelsesparathedsvurderingerne (UPV) bliver vel at mærke gennemført, selvom tidligere undersøgelser blandt andet fra Danmarks Evalueringsinstitut peger på langt flere ulemper end fordele ved uddannelsesparathedsvurderingen.

Skelnen mellem vejledning og vurdering
Nu har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) netop udsendt en ny rapport, hvor formålet er at undersøge, om UPV bidrager til at identificere og hjælpe elever, der har brug for støtte til at opnå forudsætningerne for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Rapporten belyser også betydningen af skolernes organisering, den konkrete vurderingspraksis samt de faglige og vejledningsmæssige indsatser, som ikke-uddannelsesparate unge i folkeskolen får tilbudt. 

Beklageligvis er EVA's nye rapport ikke tydelig i sin definition af vejledning og gør heller ikke brug af hverken vejledningsfaglig litteratur eller tidligere forskning på området – eksempelvis fra ph.d.-afhandlinger.

Særligt interessant er det, at EVA's undersøgelse dokumenterer, at uddannelsesparatheds-vurderingen er direkte demotiverende for en stor del af de elever, som bliver vurderet ikke-uddannelsesparat.  

Rie Thomsen, Rita Buhl og Randi Skovhus
Professor ved DPU ved Aarhus Universitet, lektor på VIA University College og lektor og ph.d. på VIA University College

Det ville ellers have bidraget til at slå fast, at UPV og vejledning ikke er det samme, og at det er væsentligt at skelne tydeligt mellem fordele og ulemper ved UPV og mellem fordele og ulemper ved vejledning. 

Mange unge bliver demotiveret
Konkret viser den nye evaluering, at kun 20 procent af de ikke-parate elever angiver, at UPVen "i høj grad" har givet dem lyst til at gøre en ekstra indsats. For de parate elever er det ti procent.

Særligt interessant er det, at EVA's undersøgelse dokumenterer, at uddannelsesparathedsvurderingen er direkte demotiverende for en stor del af de elever, som bliver vurderet ikke-uddannelsesparat.

Hele 34 procent af disse elever angiver således, at deres motivation "i høj grad" eller "i nogen grad" er faldet efter UPV-vurderingen. Det samme gælder for 20 procent af de elever, der er vurderet uddannelsesparate.

Rapporten viser også, at der er en stigning i antallet af elever, som bliver vurderet ikke-uddannelsesparate. Samtidig viser analysen, at en stor andel af de unge, som er vurderet ikke-parate, alligevel – og heldigvis – starter på en ungdomsuddannelse.

Det er ikke muligt ud fra EVA's rapport at konkludere, om det sker på trods af eller på grund af UPV.