Debat

Ungdomsuddannelser: Hvem er målstyring til gavn for?

DEBAT: Repræsentanter for ungdomsuddannelserne kritiserer Dansk Erhvervs forslag om, at elever skal målstyre eleverne ud fra erhvervslivets behov. Ønsker til diskussionen om valg af ungdomsuddannelse og den kommende gymnasiereform bringer de her.

Politikerne bør undgå at målstyre eleverne, mener repræsentanter for landets ungdomsuddannelser. 
Politikerne bør undgå at målstyre eleverne, mener repræsentanter for landets ungdomsuddannelser. Foto: Colourbox
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Veronika Schultz, Mie Hovmark og Steffen Andersen
Hhv. forkvinde Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, næstformand Erhvervsskolernes elevorganisation og formand Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Da man i 2014 vedtog reformen af erhvervsuddannelser, introduceredes ligeledes måltal for, hvor mange elever der efter 9. eller 10. klasse direkte valgte en erhvervsuddannelse. Hvorfor valgte man at gøre dette? Årsagen var en formodning om, at samfundet på sigt vil mangle faglært arbejdskraft, hvorfor en række politiske partier besluttede sig for gennem måltal at styre grundskoleelevernes valg af ungdomuddannelse. Et valg, som ellers burde være elevernes eget, taget på baggrund af motivation og drømme om fremtiden.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Vi skal nu til at diskutere en gymnasiejustering. En justering, der skal være medvirkende til at gøre de gymnasiale uddannelser bedre. Her er der både tale om det almene gymnasium samt erhvervsgymnasierne. Hvordan kan vi gøre de uddannelser bedre? Skal vi også her gøre det ved at sætte måltal op for, hvor mange der skal gå på hvilke ungdomsuddannelsesinstitutioner? Eller skulle vi i stedet sørge for, at eleverne kan træffe et oplyst valg? Vi elever hælder til det sidste.

Imod målstyring
Det handler for os om, at vi får skabt mulighederne for, at vi elever kan træffe et valg, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs visioner, ikke i hvordan de politiske vinde blæser. Uddannelsesvalg bør altid være elevens eget. Derfor skal vi selvfølgelig arbejde for at sikre, at elevernes valg ikke er styret af forældre, venner mv.

Vi kan som samfund ikke tåle at dimensionere uddannelser ud fra en måling omkring, hvilke elever der ender på det private arbejdsmarked, og hvilke der ikke gør, sådan som DE ønsker. 

Veronika Schultz, Mie Hovmark og Steffen Andersen
Hhv. forkvinde Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, næstformand Erhvervsskolernes elevorganisation og formand Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Men det gør vi ved at styrke vejledningen og inddrage vejledning i fagligheden i grundskolen. Ikke ved at sætte særlige måltal op. Derfor er det fuldstændig absurd, at man tidligere i erhvervsuddannelsesreformen og nu i gymnasiereformen snakker om at målstyre eleverne ud fra erhvervslivets behov, sådan som Mette Fjord fra Dansk Erhverv argumenterer for i et indlæg på Altinget 22.01.16.

Vi kan som samfund ikke tåle at dimensionere uddannelser ud fra en måling omkring, hvilke elever der ender på det private arbejdsmarked, og hvilke der ikke gør, sådan som DE ønsker. Vi kan heller ikke dimensionere uddannelser efter en formodning af et kommende behov, for behovet ændrer sig hele tiden.

Det har vi alene gennem vores levetid oplevet med f. eks. folkeskolelærere, der i nogle år var massiv mangel på, så arbejdsløshed og nu igen mangel.

Arbejdsmarkedet udvikler sig
Et tænkt eksempel på dette kunne være, at vi om fem år har et endnu mere voksende behov for lærere og pædagoger. Vi ved, at studenter fra HHX og HTX sjældent ender med denne uddannelse. Så vil et valg om at sende flere på disse uddannelser ikke være hensigtsmæssigt for fremtiden. Vi kan aldrig være sikre på, hvad det er for jobs, vi kommer til at mangle.

Det afhænger nemlig i høj grad af, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig. Og det er vi unge også med til at gøre gennem de selvstændige valg, vi tager. Så hvorfor skal vi lade erhvervslivet og politikerne definere, hvilken retning vi som elever skal tage efter endt ungdomsuddannelse?

Lysten skal drive værket
Det er lysten, der skaber forståelsen og motivationen for, at vi fuldfører vores uddannelse. Derfor kan og må man ikke tvinge os elever ind på de uddannelser, som man helst ser os gennemføre.

Det vil ende med, at vi mister lysten og får færre muligheder. Skal vi have mulighed for at vælge rigtigt samt fastholde motivationen, skal vi fokusere på at træffe et oplyst valg. Og det er noget, som man skal give os muligheden for.

Vi skal have forudsætninger for at træffe valg ud fra en forståelse af, hvad de individuelle uddannelser går ud på. Skaber vi det i dag? Nej. Kommer man til at gøre det gennem måltal og dimensionering af uddannelser, som tiltrækker størstedelen? Svaret er uændret.

Stærk vejledningsproces
I stedet kan man gøre det gennem en stærk vejledningsproces. En proces, som ikke kun må forstås som en samtale, men derimod en proces, hvor der arbejdes med videre vejledning og brobygning i undervisningen. Målstyring af vores fremtidige valg anerkender heller ikke, at de fleste elever ikke kommer til at kunne træffe valget omkring deres fremtid som 15-årige.

Vi skal holde mulighederne åbne for eleverne, da der altid vil være mindst én af os, som på et senere tidspunkt i livet vælger at vælge om.

Politikerne bør undgå at målstyre eleverne for i stedet at fokusere på at skabe et oplyst valg samt bibeholde troen på, at vi elever tager valget af lyst og viden om egne kvalifikationer. Det er vores ønske til diskussionen om valg af ungdomsuddannelse og den kommende gymnasiereform.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00