Debat

Ungdomsuddannelser: Prioriter hhx på finansloven

DEBAT: Annette Nordstrøm Hansen og René van Laer foreslår, at hhx-taxametret kommer på dagsordenen, når finanslov for 2016 skal forhandles, så ungdomsuddannelserne bliver ligestillet. 

Gymnasieskolernes Lærerforening og formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg ønsker økonomisk ligestilling for hhx og stx. 
Gymnasieskolernes Lærerforening og formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg ønsker økonomisk ligestilling for hhx og stx. Foto: Colourbox
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Annette Nordstrøm Hansen og René van Laer
Hhv. formand for Gymnasieskolernes Lærerforening og formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg

I efteråret 2014 lykkedes det at få daværende undervisningsminister Christine Antorini til at erkende, at hhx helt uden grund får 4.400 kr. for lidt i undervisningstaxameter pr. elev. Erkendelsen kom ved et åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget, og ministeren var hidkaldt på initiativ af Venstres medlem Anni Matthiesen.

Handelsgymnasierne satte stor pris på Anni Matthiesens forsøg på at få en forklaring og et tilsagn fra ministeren om, at denne urimelighed ville blive udlignet snarest. Tilsagnet blev skudt til hjørne af Antorini dengang.

Så kom folketingsvalget, og nu har den nye Venstre-regering jo alle muligheder for at sætte udligningen på dagsordenen allerede på næste års finanslov. Derfor vil vi foreslå regeringen og de partier, den nu skal forhandle finanslov med for 2016, at man prioriterer hhx-taxametret.

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Ligestilling
Baggrunden for taxameterforskellen mellem de gymnasiale uddannelser var historisk begrundet i forskellige overenskomster. Men efter 2013-overenskomsten, hvor de centrale arbejdstidsaftaler blev afskaffet, er der nu enighed om, at de gymnasiale uddannelser på aftalesiden er ligestillet.

Handelsgymnasier og almene gymnasier har nu de samme muligheder for at tilrettelægge undervisning og andre aktiviteter for lærerne, så det er nu blot op til det enkelte gymnasium at bruge dem.

Vi håber, at den nuværende regering holder, hvad den har stillet os i udsigt, og sikrer en økonomisk ligestilling af de gymnasiale uddannelser – hellere i 2016 end i 2017. 

Af Annette Nordstrøm Hansen og René van Laer
Hhv. formand for Gymnasieskolernes Lærerforening og formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg

En undersøgelse blandt handelsgymnasierne i efteråret viste, at handelsgymnasierne ofte taber i konkurrencen lokalt til stx om at tiltrække lærere, fordi de almene gymnasier kan tilbyde bedre arbejdsvilkår og mere efteruddannelse. Samtidig har hhx heller ikke samme muligheder for at skabe ungdomsmiljø. Fik man til gengæld lidt flere penge, ville man bruge dem til at tiltrække og fastholde lærere, skabe mere internationalisering, mindre valghold, skarpere studieretningsprofiler og fastholdelse af mønsterbrydere.

Vi håber, at den nuværende regering holder, hvad den har stillet os i udsigt, og sikrer en økonomisk ligestilling af de gymnasiale uddannelser – hellere i 2016 end i 2017.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00