Debat

UU-vejleder: Bedre vejledning er ingen mirakelkur

DEBAT: Politikere, arbejdsgivere og fagforeninger bør gribe i egen barm og tage deres del af ansvaret for unges fravalg af erhvervsuddannelserne frem for at skyde på vejledningen, skriver Mathias M. Aldinger, UU-vejleder.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mathias M. Aldinger
UU-vejleder

På trods af et massivt fokus på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, lykkes missionen ikke.

Vejledningen beskyldes ofte for ikke at være god nok til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Senest har Dansk Metals formand Claus Jensen i et indlæg på Altinget skrevet, at vejlederne ”ikke per automatik (skal) trække det sikre gymnasie-kort” over for de unge, som er i tvivl om, hvad de skal vælge af ungdomsuddannelse. 

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men dårlig vejledning er ikke alene skyld i de unges fravalg af erhvervsuddannelserne. Problemet skyldes i lige så høj grad prioriteringer fra politikerne, arbejdsgiverne og fagforeningerne. 

Vejledning er ikke kun anbefalinger om gymnasiet
Claus Jensen åbenbarer med sin udtalelse, at han ikke har det store kendskab til, hvad UU-vejlederne beskæftiger sig med til hverdag.

Politikerne må og skal prioritere, at alle unge i Danmark kan få individuel vejledning af deres UU-vejleder.

Mathias M. Aldinger
UU-vejleder

Vejledning er ikke blot samtaler på vejleder-kontoret, hvor vejlederen hovedløst uddeler tr(i)umfsikre gymnasiekort. 

I Vejledningen arbejder vi blandt andet med praktikforløb, vi forbereder de unge på at skulle ud i praktik, og vi taler med dem om deres praktikforløb, når de er hjemme igen. Vi arrangerer kombinerede virksomheds- og erhvervsskolebesøg, hvor de unge besøger en virksomhed om formiddagen. Om eftermiddagen besøger de en erhvervsskole, der udbyder de uddannelser, som de unge har været ude at se i funktion om formiddagen. Vi har en stand på SKILLS-messen, sender elever i brobygning, inviterer rollemodeller ind på grundskolerne for at holde oplæg for eleverne og sætter rammerne for, at at eleverne kan reflektere over de indtryk, de får i løbet af et uges besøg på en uddannelsesinstitution.

I det daglige sidder vi på folkeskolerne og erhvervsskolerne, hvor vi arbejder tæt sammen med lærere, skoleledere, psykologer, socialrådgivere og så videre. Desuden holder vi informationsmøder for forældrene og forsøger på den måde at klæde dem på til de unges uddannelsesvalg.

At forstå vejledningen af de unge som et kortspil fyldt med gymnasiale trumfkort er en tåbelig forsimpling. 

Elever skal være bevidste om deres valg
De unges uddannelsesvalg foretages ikke i et vakuum. De er påvirket af samfundet, forældrene, deres sociale baggrund og af mange andre ting. 

I vejledningen kan vi arbejde med, at eleverne bliver bevidste om det, der påvirker deres valg. Heri ligger tanken om, at de i frihed træffer et uddannelsesvalg.

Friheden er at være bevidst om det, der begrænser selv samme frihed. Det betyder, at når en ung skal træffe et uddannelsesvalg, så er hun klar over, at der er noget og nogle, der påvirker hende til at vælge noget bestemt.

Hvis den pågældende aldrig har hørt om andet end de gymnasiale uddannelser, eller aldrig har oplevet en erhvervsskole eller besøgt en håndværksvirksomhed, så har hun intet kendskab til andet end de gymnasiale uddannelser.

Derfor kan der ikke være tale om et valg. Hun vælger ikke imellem noget, for hun kender kun ét. 

Genindfør individuel vejledning
Med erhvervsskolereformen i 2015 fjernede man UU-vejledernes mulighed for individuel vejledning af de elever, der er erklæret uddannelsesparate.

Det er langt størstedelen, der bliver erklæret uddannelsesparate, godt og vel 75 procent. Det betyder, at 75 procent af en ungdomsårgang ikke får individuel vejledning af en UU-vejleder.

Det er svært at klæde de unge på til at træffe et uddannelsesvalg, når eleverne afskæres fra individuel vejledning. Det gør det endnu sværere for os at udfordre dem i deres valg, at bevidstgøre dem og få dem til at reflektere over deres fremtid. 

Politikerne må og skal prioritere, at alle unge i Danmark kan få individuel vejledning af deres UU-vejleder.

Vejlederne forsøger, og det er for ensidigt at gøre vejledningen ansvarlig for de unges fravalg af erhvervsuddannelserne, det skyldes ikke alene dårlig vejledning. Det skyldes i lige så høj grad manglende prioriteringer fra politikerne, arbejdsgiverne og fagforeningerne. 

Politikerne skal prioritere erhvervsuddannelser
I de seneste finanslovsforhandlinger blev det igen klart, at der ikke er villighed til at prioritere erhvervsuddannelserne, de skal spare 100 millioner kroner i det kommende år.

Det er penge, der blandt andet skal tages fra lærernes efteruddannelse og opgradering og vedligeholdelse af værksteder og værktøjer.

Et område, der allerede er presset så meget i bund, at en erhvervsskolelærer i Information 31. december udtrykte sin bekymring for kvaliteten af undervisningen på erhvervsuddannelserne.  

Da jeg i starten af 00’erne blev udlært maskinarbejder, skulle vi på et skoleforløb slå gevind på en af skolens drejebænke. Men vi måtte opgive. Det kunne ikke lade sig gøre, fordi der var så meget slør i slæden på drejebænken. Maskinerne var udslidte.

Når vi var på skoleforløb, skulle vi arbejde ved maskiner, der for længst var blevet kasseret ude i industrien. Fra vores lærepladser var vi vant til at arbejde med vedligeholdte og driftssikre maskiner.

Oplevelsen på skoleforløbet var langt fra tilfredsstillende, og erhvervsskolerne bar allerede i starten af 00’erne præg af manglende økonomiske prioriteringer. 

Hvis politikerne er i tvivl, vil jeg gerne minde dem om, at erhvervsskolerne spiller en hovedrolle i dannelsen af en stærk faglig identitet hos lærlingene. Derfor skal de prioriteres, hvis der skal uddannes flere og endnu dygtigere håndværkere i fremtiden.

Lærepladser skal komme fra arbejdsgiverne
Arbejdsgiverne har også en nøgle til løsningen af problemet. Der mangler stadig mellem 10.000 og 12.000 lærepladser på landsplan. Mere skolepraktik er ikke løsningen på dette problem, løsningen er lærepladser ude i ”virkeligheden”. Det problem skal løses.

Arbejdsgiverne har desuden en hovedrolle at spille i forbedringerne af både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. De skal skabe gode vilkår for de faglærte.

Det handler ikke om at tale fagene op. Der skal ske reelle forbedringer. Og her er de kommende overenskomstforhandlinger en gylden mulighed for arbejdsgiverne til at vise, at de vil prioritere de faglærtes arbejdsforhold. 

Fagforeningerne mangler solidaritet
Ved overenskomstforhandlingerne i 2017, OK17, fremstod fagbevægelsen splittet og med manglende solidaritet.

En overenskomst bliver vedtaget, hvis et flertal af lønmodtagerne i LO stemmer ja. Og det blev den i 2017, på trods af et klart nej fra blandt andet byggeriarbejderne.

De blev stillet i udsigt, at arbejdsgiverne kunne beordre dem til at arbejde op mod 42 timer om ugen i længere perioder, altså en væsentlig forringelse af deres arbejdsforhold. Byggeriarbejdernes nej blev overhørt af et samlet LO.

Jeg mener, at en stærk fagforening, der solidarisk kæmper for forbedringer af dens medlemmers arbejdsforhold, ligeledes er en forudsætning for at skabe en stærk faglig stolthed hos de faglærte.

Det er den stolthed, som de unge kan se, det er den stolthed, de kan spejle sig i, og det er den stolthed, der gør de faglærte jobs attraktive for de unge. 

Vi skal finde samlet løsning på problemet
Hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i fremtiden, skal der arbejdes på flere niveauer, og ikke mindst skal der samarbejdes mellem alle aktørerne.

Problemet kan ikke løses ved blot at skyde vejlederne i skoene, at de ikke gør det godt nok. 

Politikerne skal prioritere erhvervsskolerne og vejledningen af de unge, arbejdsgiverne skal skabe attraktive arbejdspladser og arbejdsforhold, fagforeningerne skal langt mere slagkraftigt kæmpe deres medlemmers sag, og vejlederne skal blive endnu dygtigere til at vejlede de unge i retning af erhvervsuddannelserne.

Men ingen af de pågældende parter kan gøre det alene. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00