V: Højere kvalitet og bedre sammenhæng i gymnasiet er altafgørende

Af Peter Juel Jensen (V)
Undervisningsordfører

Venstre ønsker, at fremtidens gymnasiale ungdomsuddannelser får en højere kvalitet og giver de unge et stærkere fagligt fundament. Vi skal stille større faglige krav til de unge og sikre, at de har de kvalifikationer, der matcher fremtidens arbejdsmarked. Derudover skal vi sikre, at særligt talentfulde unge bliver udfordret tilstrækkeligt, for eksempel i samarbejde med de videregående uddannelser.

Højere kvalitet bygger ovenpå den reform af folkeskolen, som Venstre støtter op om, og som skal sikre, at eleverne fremover får et endnu stærkere fagligt fundament.

Dette ønske er i tråd med Venstres politik. Vores tilgang bygger på, at ethvert menneske har pligt til at yde en indsats og tage et ansvar for sit eget liv og derigennem bidrage til fællesskabet. Frihed er evnen til at håndtere egen livssituation.

Derfor skal vi sørge for at give de unge et godt rygstød, så de kan skabe sig en tilværelse, hvor deres uddannelse sikrer dem adgang til et arbejdsmarked, der har brug for dem. Det er til gavn for dem selv og for samfundet.  

Adgangskrav skal være en forudsætning
En ungdomsuddannelse i en åben økonomi, hvor fundamentet for uddannelsen er progression, der må det være et must, at de unge har de nødvendige forudsætninger, inden uddannelsen påbegyndes. Derfor anbefaler Venstre et adgangskrav på mindst 4 ved folkeskolens afgangsprøve. Omtrent otte procent af de nuværende elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser har ikke mindst 4 i gennemsnit ved afgangsprøven.

I dag bliver 73 procent af en ungdomsårgang optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse. Til sammenligning var tallet i 2001 58,6 procent. En gymnasial ungdomsuddannelse er blevet det, langt de fleste – også de bogligt svagere elever - automatisk vælger efter folkeskolen. Og basalt set får de unge lov til at vælge det, hvis de har lyst. Det er ikke noget, de kvalificerer sig til.

I dag skal man godt nok erklæres uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning for at kunne optages i gymnasiet. Men selv de få, der erklæres ikke-uddannelsesparate, kan komme til optagelsesprøve og optages på en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis de klarer denne prøve. Af de elever, der blev erklæret ikke-uddannelsesparate, blev godt 40 procent alligevel optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse.

I perioden 2004-2013 er antallet af elever, der er blevet optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse med under 4 i gennemsnit fra deres afgangseksamen i folkeskolen, således blevet mere end femdoblet og omfatter nu omtrent 3200 elever. Særligt på HF er problemet stort. Her er tallet siden 2004 nidoblet, og elever med under 4 i gennemsnit fra folkeskolen udgør nu over en femtedel af eleverne på HF.

Studieretningerne på de gymnasiale ungdomsuddannelser matcher langt fra altid adgangskravene til de videregående uddannelser. 

Peter Juel Jensen (V)
Undervisningsordfører

Studieretningerne må matche de videregående uddannelser
Studieretningerne på de gymnasiale ungdoms-uddannelser matcher langt fra altid adgangskravene til de videregående uddannelser. I dag bliver der udbudt knap 300 forskellige studieretninger, der langt fra alle matcher adgangskravene til de videregående uddannelser, og som kan være vanskelige for eleverne at finde rundt i.

Tilmed er en stor del af fagene på studieretningerne ikke adgangsgivende til de videregående uddannelser – men populære blandt eleverne. Det gælder eksempelvis samfundsfag, mediefag, psykologi og biologi.

Der er altså ofte en manglende sammenhæng mellem de fag, der udbydes på de gymnasiale ungdomsuddannelser, og de krav eleven møder ved optagelse på en videregående uddannelse.

Den enkelte elev har desuden slet ikke nogen tilskyndelse til at vælge den studieretning og de fag, der kvalificerer eleven til en videregående uddannelse. Det nuværende system belønner eleverne for at vælge på en måde, der hverken er hensigtsmæssig for den enkelte eller for samfundet. 

Højt ambitionsniveau
Eleverne kan helt omkostningsfrit supplere de fag, de ikke tog på deres gymnasiale ungdomsuddannelse, på et GSK - typisk naturvidenskabelige fag. På et GSK skal eleverne tilmed blot bestå fagene, og karaktererne fra GSK tæller ikke med i det karaktergennemsnit, som eleven bliver bedømt på ved optagelse i kvote 1.

Ambitionsniveauet hos Venstre ligger højt, når det kommer til at give vores unge mennesker det bedste fundament for et godt og trygt voksenliv. Jeg har i ovennævnte highlightet nogle af de emner, Venstre tager med til forhandlingsbordet, når fremtidens gymnasiale ungdomsuddannelser er til forhandling, men listen er langt fra udtømt.

I den kommende tid mødes jeg med aktører inden for området, således at vi med et bredt samarbejde opnår det bedste resultat.