V: Elever med særlige behov skal også have et valg

Af Anni Matthiesen
Børne- og undervisningsordfører for Venstre

Forleden blev der i Altinget bragt en artikel om regeringens planer om at tildele de frie skoler et tilskud, som skal øremærkes elever med særlige behov.

Et tilskud, der skal bidrage til, at børn og unge med særlige behov – ligesom alle andre børn – skal have mere frit skolevalg.

At de også skal have mulighed for at vælge en privatskole, hvis det er det, de ønsker.

I artiklen blev vores initiativ kritiseret. Den kritik vil jeg gerne svare på.

For til dels mener jeg, at artiklen mangler at forklare hele baggrunden for at øremærke et tilskud til elever med særlige behov.

Hvorfor er de røde partiers ordførere imod at hjælpe børn med særlige behov og at give en håndsrækning, så frie og private skoler kan tage et større socialt ansvar?

Anni Matthiesen
Børne- og undervisningsordfører for Venstre

Til dels mener jeg, at den kritik, som formanden for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, kommer med, er uberettiget og selvmodsigende.

Hvad er baggrunden?
Så først og fremmest; hvad er baggrunden for at hæve tilskuddet til de frie skoler?

Det er nemlig sådan, at de frie skoler i dag modtager 75 procent af gennemsnitsudgifterne for en folkeskoleelev i tilskud fra staten. Resten skal skolerne selv finansiere – og det, mener jeg, er rimeligt.

Men ud af de 75 procent, som skolerne modtager i støtte, bliver der ikke tildelt noget fast beløb til skolernes arbejde med børn med særlige behov. Det kan være børn med autisme eller ADHD.

Eller børn og unge med nogle helt andre udfordringer, som gør, at de har brug for ekstra støtte under deres skolegang.

Med det nuværende system har de frie skoler ikke mulighed for at planlægge, hvor mange elever med særlige behov, de kan tage. De ved nemlig – modsat kommunale skoler – ikke, hvor meget økonomisk støtte der vil følge med eleverne.

Alle unge fortjener at have et valg
Grundet den store økonomiske usikkerhed, der er forbundet med at modtage elever med særlige behov, har mange frie skoler forholdt sig afventende. Det går ud over de unge, som allerede står med hænderne fulde af udfordringer.

Jeg mener ikke, det er rimeligt, at de unge skal betale prisen for, at tilskuddet til de frie skoler ikke er blevet øremærket.

Børn med særlige behov fortjener ligesom alle andre børn og unge at have et valg. De fortjener, at kunne vælge den skole, som de og deres forældre mener, passer bedst til netop dem. De fortjener at blive hjulpet så godt på vej som muligt.

Og det gør de altså ikke, som det er i dag. Det er ikke godt nok, at en stor gruppe af disse unge får afslag, når de søger ind på deres drømmeskole.

Pengene bliver øremærket og sikrer dermed, at flere frie skoler kan tage et socialt ansvar for denne gruppe af unge. Vi skal alle sammen gøre en indsats.

Skolerne er afhængige af støtte
Samtidig har jeg forståelse for visse skolers beslutning om at tage færre elever med særlige behov, som systemet er skruet sammen i dag.

Jeg har selv været ude at se, hvor afhængige skolerne er af, at de kan modtage støtte til de elever, de tager imod. Det kan være en rigtig dyr affære at tage imod en elev med særlige behov.

Og hvis skolens økonomi kommer i fare, når der tages imod elever med særlige behov, så forstår jeg godt, at skolerne tænker sig om en ekstra gang og overvejer deres økonomiske ansvarlighed.

Jeg har blandt andet besøgt Løgumkloster friskole, hvor de forklarede mig, at deres skole sommetider skal bruge tusindvis af kroner ekstra på en enkelt elev med særlige behov. Penge, som de skal finde ved at øge forældrebetalingen for alle – eller ved at arrangere indsamlinger og lignende.

Det var netop derfor, vi skrev ind i vores regeringsgrundlag, at vi vil give de her børn bedre muligheder for at komme på en af de frie skoler.

Vi vil lave en såkaldt ”social koblingsprocent”, hvor 71 millioner kroner øremærkes de unge, som har særligt behov for det.

Mulighed for at løse social opgave
Dermed får skolerne bedre mulighed for at løse den sociale opgave, vi står med.

Det har jeg svært ved at forstå, at formanden for Danmarks private skoler, Karsten Suhr, ikke vil være med til. Jeg har svært ved at forstå, at han ikke går ind for dette initiativ, som så mange privatskoler ellers har efterspurgt.

Et initiativ, som formanden for Dansk Friskoleforening også har været ude at bakke op – og som han ser som en stor håndsrækning til både skolerne og børnene.

Alex Ahrendtsen (DF) virkede også, som om han selv har glemt, at han tilbage i februar 2015 var med sammen med V, K og LA til at fremsætte et beslutningsforslag om netop dette, Beslutningsforslag nr. 71, om at undersøge, hvordan børn og unge med særlige behov kan sikres et friere skolevalg.

Og til sidst må jeg spørge: Hvorfor er de røde partiers ordførere imod at hjælpe børn med særlige behov og at give en håndsrækning, så frie og private skoler kan tage et større socialt ansvar?

Noget, som netop disse partier faktisk har kritiseret friskolerne for i flere år.

Venstre mener, at børn med særlige behov fortjener at have et valg ligesom alle andre børn og unge. Og det er det, som forslaget går ud på!