Venstre: Flere skal have en erhvervsuddannelse

Af Anni Matthiesen (V)
Børne- og undervisningsordfører

Venstreregeringen har en klar ambition. Flere unge skal have en uddannelse af høj kvalitet, som de efterfølgende kan bruge på arbejdsmarkedet. Det kan lyde ret banalt. Imidlertid er det alligevel gået i den stik modsatte retning de seneste år.

Med SR-regeringens ensidige fokus på, at flere unge skulle på gymnasiet og derefter tage en lang universitetsuddannelse, står vi i den paradoksale situation, at flere og flere unge med en universitetsuddannelse har udsigt til et arbejdsliv, der begynder i ledighed, samtidig med at virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft, særligt faglært arbejdskraft.

Et problem, som vil vokse sig endnu større i fremtiden, hvis vi ikke griber ind. Denne udvikling vil Venstre-regeringen ændre med en lang række initiativer.

I 2030 vil vi have uddannet 55.000 flere akademikere, end samfundet har brug for. Det er skattekroner lige ud af vinduet – og endda mange af dem.

Anni Matthiesen (V)
Børne- og undervisningsordfører

For mange akademikere
Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi at mangle 90.000 faglærte i Danmark i 2030. Denne udfordring vil betyde tab af danske arbejdspladser og vækst. For når virksomheder ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger, kan de se sig tvunget til at flytte produktionen til et land, hvor virksomhederne kan rekruttere den rette arbejdskraft.

Men det vil ikke alene føre til tab af arbejdspladser og vækst. Det vil også føre til et stort spild af skattekroner. For problemet går nemlig også den anden vej. Samtidig med at vi ikke kan skaffe nok faglærte til virksomhederne, så vil vi i 2030 have uddannet 55.000 flere akademikere, end samfundet har brug for. Det er skattekroner lige ud af vinduet – og endda mange af dem.

For det er dyrt for samfundet at uddanne akademikere. Hvis man sammenligner omkostningerne, så er udgifterne ved at uddanne en akademiker omtrent syv gange højere end for en faglært. Og ikke alene koster det samfundet dyrt, når vi uddanner unge til ledighed. Det har også store personlige omkostninger for dem, som ledigheden rammer. De kan miste fornemmelsen for at være på arbejdsmarkedet og lide store personlige nederlag.

Alligevel har vi gennem de seneste år uddannet flere akademikere, end vi har brug for – og alt for få faglærte.

Udviklingen er i høj grad en konsekvens af den politiske linje, SR-regeringen lagde. SR-regeringen indførte bl.a. en målsætning om, at 25 pct. af alle unge skulle gennemføre en universitetsuddannelse, som blev mere end indfriet. Lige nu er det næsten 3 ud af 10 unge, der gennemfører en universitetsuddannelse. Unge mennesker, der for en betydelig dels vedkommende får svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet bagefter.

Erhvervsuddannelser er svaret
Derfor har Venstreregeringen afskaffet denne målsætning. Vi vil ikke være med til at uddanne unge til ledighed. Vi vil uddanne til arbejde. I stedet har regeringen i regeringsgrundlaget indskrevet et mål om, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, så de kan få et arbejde, når de er færdige.

Vores mål er, at 25 pct. af afgangseleverne fra folkeskolen skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Det tal skal stige til 30 pct. i 2025. I Venstre er vi stærke tilhængere af, at unge mennesker skal kunne tage en god uddannelse finansieret af skatteyderne. Men vi er samtidig fortalere for, at flere unge tager den rigtige uddannelse.

Derfor vil Venstre-regeringen gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Derfor har regeringen sikret erhvervsskolerne 150 millioner kroner til mere moderne maskiner og udstyr, så eleverne bruger det udstyr, de også møder ude i virksomhederne.

Derfor har regeringen skrottet SR-regeringens målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal tage en universitetsuddannelse. Derfor vil vi gennemføre en gymnasiereform, der sikrer højere krav. Disse tiltag vil gøre op med paradokset i den hidtidige uddannelsespolitik. Flere skal have en uddannelse af høj kvalitet, de kan bruge på arbejdsmarkedet.

Vores uddannelsespolitik stemmer overens med virkelighedens verden. Venstre investerer i uddannelse. Men vi investerer først og fremmest i, at unge skal tage den rigtige uddannelse.