Vi får ikke unge ind på erhvervsuddannelserne ved at bygge flere sløjdlokaler

Hvis vi vil forstå, hvorfor unge fravælger erhvervsuddannelserne, er vi nødt til at se på nutiden med fortidens brille. Det nytter ikke at have en diskussion om, hvor mange nye sløjdlokaler vi skal bygge, skriver Hanne Pontoppidan.

Jeg tror, at vi i årtier tilbage har gjort det meget klart for de unge, at en erhvervsrettet uddannelse ikke var et sikkert valg, skriver Hanne Pontoppidan.Foto: Uddannelsesforbundet

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvad laver din far?

Det spørgsmål var ofte let at besvare for børn og unge i 1950’erne. Dengang var det typisk kun far, der var i arbejde, og de forskellige erhverv var langt mere synlige.

I slagterbutikken kunne man spørge til dyr, kød og udskæring, hos bageren kunne man både dufte og se brødet blive til i baglokalet. Og måske løb man hen til far på værkstedet med hans glemte madpakke og så, hvad han arbejdede med?

Dengang var en langt større del af de voksne også beskæftiget med et håndværk. Og det betød, at næsten alle børn og unge havde en håndværker i familien eller tæt på, så de kunne se, hvad han lavede. Det kan børn og unge ikke i dag.

Jeg påstår ikke, at "alt var bedre i de gode, gamle dage". Men jeg kan ikke lade være at tænke på, om en del af forklaringen på, hvorfor færre unge søger mod de erhvervsrettede uddannelser, kan ligge i fortiden.

Hvad var det, der skete, som kom til at betyde, at de unge i dag ikke vælger en erhvervsrettet uddannelse? Og hvad kan være grunden til, at vi nu for femte år i træk oplever så lav en søgning samtidig med, at alle skriger på flere faglærte?

Børns uddannelsesvalg formes gennem hele livet. Men det træffes ofte først med pistolen for panden lige inden deadline
Hanne Pontoppidan

Jeg tror, at vi i årtier tilbage har gjort det meget klart for de unge, at en erhvervsrettet uddannelse ikke var et sikkert valg.

I 1980’erne og 1990’erne blev en stor del af industrierne flyttet ud til østen eller Østeuropa, fordi det var billigere at producere der. Det gjorde mange voksne arbejdsløse, men det sendte ikke mindst et signal til deres børn om, at mere traditionelle danske fag ikke længere var sikre valg. Og hvilke forældre vil anbefale deres børn at tænke i job, der risikerer at skulle udflyttes?

Mantraet var, at Danmark skulle blive et videnssamfund. Vi var på vej fra industrisamfund til videnssamfund. Og en anden gylden regel fra dengang var, at børn skulle uddanne sig et niveau over deres forældre. Det gjorde de.

Alt i alt betød det, at langt flere valgte den boglige vej gennem gymnasiet, og at færre unge gik den faglærte vej som deres forældre.

Samtidig har der været mange dårlige historier fra de erhvervsrettede uddannelser. Mangel på lærepladser, dårlig kvalitet på erhvervsuddannelserne, stort frafald og lignende. Og der har – heldigvis da – været et stort fokus på nedslidningen af de ansatte i for eksempel byggefagene. Også disse dårlige historier har helt givet haft betydning for forældrenes rådgivning af børnene – og de unges egen lyst til at gå håndværkervejen.

Så hvad gør vi ved det? Og her er jeg helt med på, at der er mange, mange faktorer i spil, som tilsammen kan være med til at vende udviklingen.

Læs også

På få år er Danmark gået fra mangel på lærepladser til mangel på lærlinge

Men jeg tror ikke, at det er gjort med for eksempel at indrette tusindvis af nye sløjdlokaler i folkeskolen, som der er fokus på lige nu. Jeg tror, at vi i stedet skal vise børn og unge, hvad en erhvervsuddannelse er "i virkeligheden". Og det må gerne ske, mens de stadig leger og er kreative – og altså gerne tidligt.

Børns uddannelsesvalg formes gennem hele livet. Men det træffes ofte først med pistolen for panden lige inden deadline. Og hvis de aldrig for alvor har været i nærheden af en faglært eller en erhvervsskole, hvordan skulle de så kunne vælge den retning efter 9.?

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har blandt andet fulgt et forløb i tre kommuner, hvor man giver skoletrætte unge motivationen igen i 8. og 9. klasse ved at lade dem komme i praktiske forløb på erhvervsskoler. Konklusionen er, at det virker. Men også, at der er stort potentiale ved at sætte tidligere ind.

Læs også

En erhvervsuddannelse er ikke en ungdomsuddannelse

Kommentar

Og det har man blandt andet gjort i Guldborgsund Kommune. Her laver man forløb allerede i 4. og 5. klasse. Man kobler teorien fra folkeskolens Natur/teknologi med praksis udført på erhvervsskolerne. Eleverne lærer at lave lys- og lydcensorer i grundskolen, og den viden skal de bruge på erhvervsskolen for at få en Lego-robot til at bevæge sig. I 5. klasse kobles elevernes viden fra faget Håndværk og Design med den praktiske udførelse på erhvervsskolens tømrer-, vvs- og elektrikerfag, når eleverne skal bygge tiny houses.

Det sker vel og mærke ikke for at trække en erhvervsuddannelse ned over hovedet på dem. Det sker for at give dem en reel mulighed for at træffe et valg i forhold til senere uddannelse ved at gøre det synligt, hvad en erhvervsuddannelse er. De får lov at se, mærke og dufte et håndværk – og få en gedigen fornemmelse af, hvad det er og kan bruges til – i virkeligheden.

Vi skal ikke tilbage til dengang, ruder konge var dreng. Men det kan altså give mening at se på nutiden med fortidens brille på
Hanne Pontoppidan

Vi ved, forældrene har en enorm betydning for de unges valg af uddannelse – og at alle forældre vil det bedste for deres børn. Men hvordan skal de vejlede, når de ikke selv arbejder som faglærte eller blot kender en brøkdel af paletten – det vil sige de mere end 105 erhvervsuddannelser?

Headspace har udviklet et genialt digitalt værktøj: hvadkanjegblive.dk, hvor de unge får syn for sagn og indblik i uddannelser og jobs via unges egne fortællinger. Det erstatter dog på ingen måde en god gedigen vejledningssamtale – som der er hårdt brug for at genindføre. Og det erstatter heller ikke, at børn og unge både ser og mærker, hvad et håndværk er og kan i en tidlig alder – når det nu ikke mere er synligt i hverdagen.

Så nej, vi skal ikke tilbage til dengang, ruder konge var dreng. Men det kan altså give mening at se på nutiden med fortidens brille på.

Vi skal igen gøre det synligt for de unge, hvad en erhvervsuddannelse er i virkeligheden og både vise dem, at de kan bruge deres leg og kreative udfoldelse som håndværkere og at det faktisk er blevet et ret sikkert valg – igen.

Læs også