Elever: Vi skal ikke spille bold op ad hinanden, men med hinanden!

Vejledning er elevers første møde med videre uddannelse, vejledning er klasselærens italesættelse af fremtiden, vejledning er snakke om gymnasium eller erhvervsskole over middagsbordet.

Af Phillip Adam Dimsits Lerer, Agnete Vienberg Hansen og Morten Ryom
Formand for hhv. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Skoleelever og Erhvervsskolernes Elev-Organisation

Af Phillip Adam Dimsits Lerer
Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Agnete Vienberg Hansen
Formand for Danske Skoleelever
Morten Ryom
Formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation 

Vejledningsdebatten er i særdeleshed relevant i en tid hvor flere og flere vælger det almene gymnasium, og hvor færre elever vælger erhvervsuddannelserne. 

Spørgsmålet er simpelt; hvordan skaber vi et sammenhængende uddannelsessystem der sikrer, at alle elever ender på den rigtige ”hylde” første gang, de vælger uddannelse?

Vejledning som et relevant bindeled
Vejledning er på mange måder meget mere end når 8. klasses-eleven bliver kaldt til personlig samtale første gang med sin studievejleder. Vejledning er elevers første møde med videre uddannelse, vejledning er klasselærens italesættelse af fremtiden, vejledning er snakke om gymnasium eller erhvervsskole over middagsbordet.

Der er utrolig mange mekanismer og faktorer, der spiller ind, når vi elever skal vælge uddannelse. Og hvis vi skal skabe sammenhæng i vores uddannelsessystem, kræver det, at vi tager alle faktorerne seriøst. 

I dag har vi en folkeskole og adskillelige ungdomsuddannelser, og på trods af et relativt overkommeligt antal uddannelser, er der i dag ingen sammenhæng mellem uddannelserne.

Vi ser dette fragmenterede uddannelsessystem som problematisk. Vi må bringe disse forskellige verdener sammen, og vejledningen ville være vores bud på et relevant bindeled.

Et ønske om mere dialog i hverdagen
Vi er efterhånden alle sammen enige om, at der skal flere elever på erhvervsuddannelserne, at ikke alle skal gå i gymnasiet, og at vi i fremtiden har behov for flere med forskellige uddannelser, og som der i dag ikke er det store optag på.

Hvis vi fortsat er interesseret i det, kræver det en seriøs omvæltning i sammenhængen mellem vores uddannelser. Vi ser det som en nødvendighed, at institutioner på tværs af uddannelsessystemet i højere grad spiller sammen. Det betyder mere dialog mellem institutioner, men det betyder i høj grad også, at sammenhængen og overgangen i højere grad skal være en del af hverdagen.

Det betyder flere fælles projekter, undervisningen på tværs og en genereal større interaktion.

Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse skal i den grad blødes op, og vi skal styrke vejledningen, men ikke kun vejledning i klassisk forstand. Det betyder, at vi vil indføre et ekstra brobygningsforløb, hvor elever både observerende og deltagende ser mulighederne i de forskellige uddannelser. Altså, en genindførsel af erhvervspraktikken, men i sammenhæng med brobygningen.

Dialog med forældrene
Vi ser det også som en nødvendighed, at der i langt højere grad skal være dialog med forældrene.

Nok er vores forældres generation kloge på mange ting, men de har ikke det samme kendskab til det uddannelsessystem, vi har i dag. Det betyder at de vejleder os til at tage de samme uddannelser, som de selv gjorde, og det betyder, at de ikke har nogen anelse om, hvad der venter efter 9. klasse.

Vi ser et fælles uddannelsessystem, hvor vejledning er en del af hverdagen, og hvor vi har et uddannelsessystem der i langt højere grad hænger sammen. Vi vil have et uddannelsessystem, hvor det at vælge en ungdomsuddannelse er en naturlig del af overgangen fra folkeskolen, og hvor elever ved, hvad der venter dem ”på den anden side”.

Et uddannelsessystem hvor vi spiller med hinanden og ikke op ad hinanden.