Debat

Videncenter: Fjernundervisning viser nødvendigheden af lærernes metodefrihed

DEBAT: Lærere og elever udtrykker modstand mod virtuel undervisning, men ikke mod e-læringsteknologi. Corona er et afgørende forsvar for lærernes ret til selv at vælge metode, skriver Michael Lund-Larsen.

Lærernes negative vurdering af elevernes læringsudbytte er fra foråret til efteråret faldet lidt, skriver Michael Lund-Larsen.
Lærernes negative vurdering af elevernes læringsudbytte er fra foråret til efteråret faldet lidt, skriver Michael Lund-Larsen. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Coronaen har haft negative konsekvenser for læringsudbyttet for eleverne.

Derfor udtrykker lærerne (og eleverne) modstand mod virtuel undervisning, fordi virtuel undervisning er blevet synonym med den nødundervisning, som lærerne er blevet påtvunget under coronaen.

Men modstanden gælder ikke anvendelse af e-læringsteknologi. For lærerne vælger gerne selv e-læringsteknologier, når deres erfaring eller viden siger dem, at de kan understøtte bestemte pædagogiske mål i deres undervisning. Det viser en helt ny undersøgelse fra Det Nationale Videncenter for e-læring, eVidenCenter, og Tænketanken DEA.

Corona forringer læringsudbyttet
Det er efterhånden evident, at fraværet af fysisk samvær med eleverne i undervisningen under coronakrisen medfører alvorlige trivselsudfordringer, der skaber generelle problemer for elevernes læringsudbytte og specifikke udfordringer for de svageste elever.

Samtidig er praksisfagene hårdt ramte. Da lærerne ikke råder over undervisningsmetoder, der kan løse disse problemer, skaber det naturligvis en negativ holdning til virtuel undervisning.

Fjernundervisningen sætter simpelthen lærernes metodefrihed ud af kraft, fordi de ikke kan vælge de undervisningsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i forhold til elevernes forudsætninger og det tilsigtede læringsudbytte.

Selvom lærerne er negative overfor virtuel undervisning, forventer de alligevel at ville anvende e-læringsteknologi under normale omstændigheder

Michael Lund-Larsen, centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring

Trods disse meget vanskelige vilkår formår langt de fleste lærere at få det bedste ud af situationen og demonstrerer både vilje og evner til at gennemføre den bedst mulige virtuelle undervisning. Det afkræver i sig selv respekt.

Nej til virtuel undervisning
Men selvom lærerne er negative overfor virtuel undervisning, forventer de alligevel at ville anvende e-læringsteknologi under normale omstændigheder.

For eksempel angiver omkring halvdelen, at de i høj grad eller nogen grad vil anvende videokonferenceplatforme under normale omstændigheder, og videokonferenceplatforme er om noget den teknologi, der definerer virtuel undervisning. Det samme gælder, når det kommer til brugen af egne videoer i undervisningen og samarbejdsteknologier. 

Noget tyder således på, at lærerne afviser brugen af virtuel undervisning, fordi det er blevet betegnelsen for den nød- og fjernundervisning, som lærerne er blevet påtvunget under coronaen, men lærerne afviser ikke brugen af de konkrete e-læringsteknologier, som de har opnået erfaring med under coronaen.

Positive erfaringer påvirker
Selvom lærerne fortsat er negative overfor virtuel undervisning, er der i efteråret sket et lille fald i lærernes negative vurdering af elevernes læringsudbytte i forhold til foråret, hvor eVidenCenter og DEA også gennemførte en undersøgelse blandt lærerne.

Det ser ud til, at det skyldes en gruppe lærere, der har positive erfaringer med at opnå bestemte pædagogiske formål med virtuel undervisning.

Faktisk viser det sig, at knap halvdelen (fire ud af ti) af de lærere, der indgår i den nye undersøgelse, har gennemført virtuel undervisning, uden at mulig eller konstateret smitte har været den afgørende grund.

I den del af efteråret, hvor undervisningen kunne gennemføres i samvær med eleverne, har disse lærere altså alligevel frivilligt valgt at anvende virtuel undervisning i visse situationer.

Årsagen er blandt andet positive erfaringer med nogle situationer i forårets virtuelle undervisning. "Jeg har fået øjnene op for, at der er nogle steder, hvor virtuel undervisning fungerer rigtigt godt for eksempel ved vejledning af elever," som en lærer fra HHX udtrykker det i undersøgelsen.

Pædagogiske mål øger læringsudbyttet
Der er også noget, der tyder på, at valg af pædagogiske formål med brugen af virtuel undervisning har betydning.

Jo mere bevidst læreren er om, hvilke pædagogisk formål der ønskes opnået, i jo højere grad opfatter de, at læringsudbyttet for eleverne øges. 

"Jeg har lavet opgaver, som tilgodeser, at mine elever arbejder med meget forskellig hastighed. Virtuel undervisning letter presset fra de langsomme elever. Desuden gør det det muligt for ambitiøse elever at gøre en ekstra indsats," som en lærer fra HF udtrykker det.

Læs også

Hvis lærerne har muligheden for at vælge den mest hensigtsmæssige undervisningsmetode i en given situation, vælger den professionelle lærer gerne en teknologistøttet metode, når deres erfaring eller viden siger dem, at den kan understøtte det ønskede pædagogiske mål i deres undervisning.

Corona bidrager dermed med et afgørende forsvar for metodefriheden – lærerens professionelle ret til at kunne vælge den bedste metode i forhold til deltagerforudsætninger og det tilsigtede læringsudbytte.

Men coronakrisen afslører også, at metodefriheden kun er reel, hvis læreren har viden om eller erfaring med de metoder, der kan vælges.

Omtalte personer

Michael Lund-Larsen

Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring
lærer (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse 1994), programmør (Regnecentralen 1973)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion