Videncenter: Stop med at bruge de nationale test som politisk værktøj

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring

De nationale test har været genstand for debat, lige siden de blev introduceret i 2007. Nu sætter undervisningsministeren en evaluering af testene i gang. Det vil være gavnligt for folkeskolen, hvis evalueringen denne gang resulterer i, at testenes oprindelige formål bliver prioriteret.

I regeringsgrundlaget fra 2005 fastlagde man om de nationale test: ”Testene skal være et værktøj til at sikre faglige fremskridt for den enkelte elev ved at målrette undervisningen til den enkelte elevs særlige evner. Testene skal hverken bruges til offentliggørelse af resultater eller til at rangordne skoler og elever".

Politikerne ønsker et bedømmelsessystem
I udbuddet af opgaven med at udvikle og drive de nationale test blev det særligt fremhævet, at ”Testene er et pædagogisk værktøj. De skal sammen med resultaterne af evalueringen i øvrigt anvendes fremadrettet til brug for den videre planlægning af undervisningen, i vejledningen af den enkelte elev og i underretningen af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt".

Hvorfor er de nationale test på trods af dette alligevel blevet et bedømmelsessystem?

Det er selvfølgelig først og fremmest et politisk ønske. Og det må politikerne gøre op med!

Testene har nogle kvaliteter, som tilsyneladende ikke er kommet i spil. Til alle testopgaver er der nemlig knyttet testmål, der har direkte relation til undervisningen.

Michael Lund-Larsen
Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring

Politikerne har fra starten interesseret sig mere for de nationale test som et benchmarkredskab, på trods af at der i en OECD-rapport om grundskolen i Danmark fra 2004 anførtes en række uheldige erfaringer med rangordning som følge af offentliggørelse af testresultater fra test i skoleforløbet.

Den seneste evaluering blev foretaget i 2013 af Rambøll, der blandt andet konkluderede: "I relation til såvel den pædagogiske som styringsmæssige anvendelse er den væsentligste udfordring at anvende testresultater fremadrettet (formativt) til tilrettelæggelse af undervisning, øget dialog og målretning af indsatsen".

Profilområder
Et grundlæggende problem er, at testresultaterne rapporteres samlet i såkaldte profilområder, det vil sige overordnede faglige områder inden for et fag.

Resultatet er således en bedømmelse af elevens dygtighed på et bredt fagligt område. Som der står i vejledningen til forældrene: ”Testresultaterne fra profilområderne giver tilsammen et billede af dit barns faglige niveau inden for de tre områder af faget. Selvom testen viser, at dit barn har svært ved noget inden for et område, fortæller den ikke præcis, hvad det er, der er svært".

Det er således bedømmelsen (summative) og ikke det fremadrettede (formative), der er prioriteret i de nationale test.

Men testene har nogle kvaliteter, som tilsyneladende ikke er kommet i spil. Til alle testopgaver er der nemlig knyttet testmål, der har direkte relation til undervisningen.

Det betyder, at testene godt kunne bruges til at identificere de konkrete områder, der udfordrer den enkelte elev.

Nærmer sig det oprindelige formål
Faktisk er ministeriet i gang med at udvikle en rapport (findes i en beta-version), der viser en oversigt over, hvordan elevens testopgaver og svarene på disse fordeler sig på forskellige faglige emner.

Hvis de faglige emner er tilstrækkeligt præcise og defineres ud fra de behov, lærerne har for at få overblik over elevernes faglige udfordringer, nærmer vi os det oprindelige formål med de nationale test.

Hvis lærerne samtidig selv kan bestemme, hvornår de vil bruge testene, og de selv kan udpege de områder (faglige emner), der er relevante for dem, vil de nationale test kunne få en helt anden meningsfuld anvendelse.

Ifølge en undersøgelse af Bundsgaard og Puck (2016) er der færre end ti procent af lærerne, der forstår, hvad resultaterne betyder. Så ud over at ændre sigtet med de nationale test, skal der også gøres en seriøs indsats for, at lærerne kan forstå og anvende testresultaterne.

Hvis de nationale test skal blive lærernes værktøj, må politikerne opgive dem som et karakter- og benchmarkredskab og i stedet prioritere det oprindelige formål!