Debat

Vive: Loft over anbragte på kostskoler risikerer at lukke velfungerende anbringelsestilbud

Det vil betyde en de facto lukning af kostskoler som anbringelsessted, hvis der bliver indført et loft over antallet af anbragte elever. Det vil lade en række børn og unge i stikken, da kostskoler er et godt anbringelsestilbud. I stedet bør tilsynene sikres de fornødne ressourcer, skriver Mette Lausten.

Efter lukningen af Havregården Kostskole har Pernille Rosenkrantz-Theil (S) foreslået et loft over antallet af anbragte børn på kostskoler. Det vil de facto føre til lukninger af kostskoler som anbringelsessted, Mette Lausten.
Efter lukningen af Havregården Kostskole har Pernille Rosenkrantz-Theil (S) foreslået et loft over antallet af anbragte børn på kostskoler. Det vil de facto føre til lukninger af kostskoler som anbringelsessted, Mette Lausten.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Mette Lausten
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som seneste krølle i kølvandet på lukning af Havregården Kostskole i Gilleleje har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) foreslået et loft over, hvor mange anbragte børn og unge der bør være ad gangen på kostskoler, friskoler og privatskoler.

Det vil de facto betyde lukninger af kostskoler som anbringelsessted. Da kostskolerne er skabt til at danne de skolemæssige rammer om en bestemt type af anbragte børn og unge, vil ministerens forslag lade en række børn og unge i stikken.

Stor betydning for en lille gruppe

Kostskoler er et anbringelsestilbud til et lille udsnit af de børn og unge, der anbringes. Tilbuddet er godkendt efter servicelovens § 66 stk. 1 på lige fod med andre anbringelsestilbud.

Kostskoler er et godt anbringelsestilbud. I stedet for at lade et loft true deres eksistens, vil det være mere formålstjenligt at sikre, at tilsynene har de fornødne ressourcer til at sætte rettidigt ind over for eventuelle brodne kar.  

Mette Lausten
Seniorforsker, Vive

Men kostskolerne er først og fremmest skoler, godkendt efter lov om friskoler og private grundskoler, med en kostafdeling, der er godkendt som anbringelsessted.

Kostskoler skal ikke ses som behandlingsinstitutioner. Anbringelse på disse skoler skal ske inden for de rammer og målsætninger, der ligger for disse skoler. 

De nyeste tal i Statistikbanken viser, at kun to procent af alle anbragte børn og unge er anbragt på kost- og efterskoler. Således vil kun en lille del af alle anbragte børn og unge blive berørt af ministerens loft. Til gengæld vil det have stor betydning for den lille gruppe af kostskoleelever.

Målgruppen har gavn af pædagogisk støtte

Kostskoleelever anbringes generelt senere og er i mindre grad ramt af psykiske udfordringer sammenlignet med både anbragte i familiepleje og anbragte på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder.

Kostskoleelever anbringes altså i en alder, hvor de sandsynligvis ikke har behov for at skulle forholde sig til en ny familie, som man skal, når man anbringes i familiepleje, med den risiko for sammenbrud der ligger i det.

Samtidig betyder de færre psykiske udfordringer blandt kostskoleeleverne, at de ikke har behov for den behandling, der kan gives på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Kostskoleelever er derfor børn og unge, der har gavn af at være anbragt under efterskolelignende rammer, men med pædagogisk støtte der matcher de behov, målgruppen har.

Tre ud af fire er i beskæftigelse eller under uddannelse som 25-årig

Og hvad er det, vi risikerer at sætte over styr, hvis forslaget fra ministeren vedtages? Det kan Vives undersøgelse fra 2019 om anbringelse på kostskole give et fingerpeg om.

Undersøgelsen viser, at kostskoleeleverne klarer sig på niveau med unge fra familiepleje og langt bedre end institutionsanbragte unge, når man ser på, om de unge er i gang med en uddannelse i de første fem år efter endt grundskole.

Undersøgelsen viser også, at en større andel af kostskoleeleverne er i gang med en uddannelse eller har gennemført en uddannelse som 25-årige sammenlignet med både unge fra familiepleje og unge anbragt under institutionslignende forhold. Lige knap tre ud af fire kostskoleelever er i beskæftigelse eller under uddannelse som 25-årige.

Det er på niveau med 25-årige, der hovedsagelig har været anbragt i familiepleje, og langt flere end blandt 25-årige, der hovedsagelig har været anbragt på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder.

Kostskoler er et godt anbringelsestilbud

Disse analyser er lavet på baggrund af sammenlignelige grupper, det vil sige, vi kun sammenligner kostskoleeleverne med de familieplejeanbragte og institutionsanbragte, der ligner kostskoleeleverne på en lang række baggrundsparametre i 11-årsalderen.

Vi har med andre ord filtreret den store forskel væk, der som udgangspunkt er mellem de tre grupper af børn og unge.

Kostskoler er et godt anbringelsestilbud. I stedet for at lade et loft true deres eksistens, vil det være mere formålstjenligt at sikre, at tilsynene har de fornødne ressourcer til at sætte rettidigt ind over for eventuelle brodne kar.

Så kan kostskolerne fortsætte med det, de er sat i verden for, nemlig at sikre anbragte børn og unge en god afslutning af grundskolen og en god start på voksenlivet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00