Debat

VUC: Sæt farten ned, Ellen Trane

DEBAT: Formændene i lederforeningen og bestyrelsesforeningen for VUC er enige om, at det går for hurtigt med at skære i VUC'ernes bevillinger, og at det vil have alvorlige konsekvenser. 

Verner Rylander og Per Skovgaard Andersen er bekymrede for VUC'ernes fremtid, hvis de bebudede besparelser gennemføres.&nbsp;<br>
Verner Rylander og Per Skovgaard Andersen er bekymrede for VUC'ernes fremtid, hvis de bebudede besparelser gennemføres. 
Foto: Colourbox.com
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Verner Rylander og Per Skovgaard Andersen
Hhv. formand for VUC lederforening og formand for VUC bestyrelsesforening

215 millioner kroner. Så meget skal landets VUC’er spare – de fleste allerede i 2016. Det kommer ikke til at ske uden store og alvorlige konsekvenser for fleksibiliteten og udbuddet af uddannelser på landets VUC’er.

Helt konkret vil man spare en tredjedel på taxameter til VUC’ernes fjernundervisning og ordblindeundervisning. Og en stor del af den besparelse skal falde allerede fra årsskiftet. Besparelser af sådan en størrelse og gennemført med sådan en hast, vil give store udfordringer for sektoren.

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv til [email protected]

Underfinansieret reform
Vi vidste jo, at erhvervsuddannelses-reformen var underfinansieret, og at vi skulle være med til at løfte regningen. Vi kender aftalen og tager vores del af ansvaret. Vi er desuden enige i bestræbelserne om, at flere får en erhvervsuddannelse, og at VUC’erne spiller en væsentlig rolle via de EUD-forberedende forløb.

Helt konkret vil man spare en tredjedel på taxameter til VUC’ernes fjernundervisning og ordblindeundervisning.

Verner Rylander og Per Skovgaard Andersen
Hhv. formand for VUC lederforening og formand for VUC bestyrelsesforening

Men dén del af kæden får svære problemer, hvis VUC’erne skal underlægges så store besparelser med en så utroligt kort frist for implementering. Så det virker hovedløst at gennemtvinge nedskæringerne med en sådan hast.

Det går for hurtigt
Uanset hvordan man vender det, så kan man ikke sætte taxameteret så meget ned, uden det kommer til at koste stillinger. De varslede besparelser skal jo lægges oven i, at den samlede uddannelsessektor skal spare to procent om året de kommende fire år.

Og den slags penge kan ikke kun findes på vores udbud af fjernundervisning, men skal tages fra alle vores aktiviteter. Og når man tvinger en besparelse af den størrelse igennem med sådan en hast, så rammer det jo bredt, for vores institutioner har jo lagt budget og disponeret helt frem til næste skoleår.

Vi opfordrer som sektor derfor ministeren til lytte til vores bekymring og sætte farten for implementeringen af besparelserne ned.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00