Debat

VUC undrer sig over erhvervsskolerne

Det er ikke en "teknokratisk kortslutning," men derimod helt naturligt, at det er VUC, der har fået opgaven med at udbyde kurser til elever, der skal kvalificere sig til at komme ind på erhvervsuddannelserne, skriver VUC-formand Verner Rylander Hansen.

Erik Bjørn Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Verner Rylander Hansen
Formand for Lederforeningen for VUC

Det er altså ikke udtryk for nogen ”teknokratisk kortslutning”, at VUC’erne har fået opgaven med at stå for de uddannelsesforløb, der skal give eleverne de nødvendige, almene kompetencer for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Bag EUD-reformen står en bred forligskreds af partier med undervisningsminister Christine Antorini i spidsen, som gennem en lang og omfattende, politisk proces har endevendt alle hjørner af den storstilede reform, der træder i kraft 1. august. Det politiske projektørlys har været tændt i hele processen, og jeg kan ikke slet ikke forstå, at Peter Amstrup som formand for Danske Erhvervsskoler i Altinget 3. juni vælger at bruge sin energi på at beskylde Undervisningsministeriets embedsmænd for at have ført nogen bag lyset.

I samarbejde med erhvervsskolerne
Jeg er som formand for VUC-lederne på ingen måde forundret over, at VUC har fået rollen som tovholder på denne vigtige opgave med at etablere EUD-forberedende forløb. Det er en helt naturlig opgave for VUC at forberede til andre sektorer.

Så jeg køber ganske enkelt ikke det argument, at erhvervsskolerne er holdt udenfor.

Verner Rylander Hansen
Formand for Lederforeningen for VUC

Og jeg noterer mig med glæde, at opgaven bør løses i et samarbejde med erhvervsskolerne, således at tilbuddene kan blive tilpasset lokale forhold og få den nødvendige anvendelsesorienterede dimension. Jeg kan også med stor tilfredshed konstatere, at man de fleste steder i landet har etableret et velfungerende samarbejde mellem de to skoletyper med et stærkt udbud af forberedende forløb.

Så jeg køber ganske enkelt ikke det argument, at erhvervsskolerne er holdt udenfor.

VUC er klar!
Der er bred politisk enighed om, at erhvervsskolereformen skal lykkes. Der er fra den siddende regerings side investeret megen politisk kapital i at få højnet erhvervsuddannelsernes omdømme, og Venstre har i valgkampen med sit ungeudspil også på tre punkter sat fokus på erhvervsuddannelserne.

Udfordringen i de kommende år kommer til at handle om at få flere unge til at vælge at gå erhvervsuddannelsesvejen og indfri den politiske målsætning om, at 25 procent af en årgang allerede i 2025 skal søge ind på en erhvervsuddannelse. De politiske ambitioner fejler ikke noget, og der er en stor opgave, som skal løftes. VUC er klar!

Klarere rollefordeling
I den aktuelle uddannelsespolitik ser vi tydelige tegn på, at der efterspørges en klarere rollefordeling mellem sektorerne. På VUC er vi især gode til at skabe fleksible og målrettede forløb med fokus på de basale og almene kompetencer. Vi har stor ekspertise i de målgrupper, som søger ind på erhvervsuddannelserne.

Vi har i øvrigt i adskillige år sendt mange unge og voksne videre til erhvervsskolerne, ligesom vi også har haft mange kursister på vores skoler, som ikke kunne klare de almene krav på erhvervsuddannelserne, og som derfor var forbi et VUC. Hertil kommer de mange unge og voksne, som erhvervsskolerne ikke har blik for, idet de ikke umiddelbart er drevet af et ønske om at tage en erhvervsuddannelse.

Vi skal motivere de ikke-afklarede
Hvis regeringens målsætning skal nås, skal VUC også motivere flere af disse ikke-afklarede grupper til at tage en erhvervsuddannelse. Derfor er samarbejdet med erhvervsskolesektoren så utroligt vigtigt.

Med EUD-reformen har VUC fået en tydeligere og klart defineret opgave med at forberede til erhvervsuddannelserne. Denne opgave tager vi yderst alvorligt, og vores dygtige lærere har både de pædagogiske og faglige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne løse opgaven. Selvfølgelig er vi også opmærksomme på, at undervisningen skal være praktisk anvendelig og i øjenhøjde med de behov og forudsætninger, som kursisterne kommer med. Det er jo derfor, vi de fleste steder samarbejder med erhvervsskolerne for at få skabt de bedst mulige forberedelseskurser.

Solid arbejdsdeling
Skal en stor reform som erhvervsuddannelsesreformen lykkes, kræver det ganske enkelt, at der er en solid arbejdsdeling på tværs af sektorer. Peter Amstrup glemmer, at intentionen med reformen er, at erhvervsuddannelserne skal modtage de elever, som reelt er uddannelsesparate, og som kan gennemføre den uddannelse, de er begyndt på.

Det er ikke i nogens interesse, og slet ikke i de uddannelsessøgendes, at erhvervsskolerne alene skal varetage den klargørende og forberedende opgave. Erfaringerne fra de sidste ti år viser med al tydelighed, at erhvervsskolerne skal koncentrere kræfterne om at udbyde erhvervsfaglige uddannelser til målgrupper, der kan honorere de almene krav, der bliver stillet. Forberedelsesopgaven derimod bør ske med afsæt i det pædagogiske beredskab, som VUC gennem mange år har udviklet og forfinet.

De politiske målsætninger kan indfries
Vi står foran et langt sejt træk, hvis EUD-reformen skal lykkes. Jeg er optimistisk og er overbevist om, at de politiske målsætninger godt kan indfries. Men det kræver en stor indsats og et særligt reformpolitisk overblik, hvor de institutionspolitiske særinteresser må træde i baggrunden. Lige nu har vi allermest behov for stærke samarbejder mellem VUC og erhvervsskolerne, for at så mange som muligt bliver gjort klar. Jeg vil gerne appellere til, at reformen ikke kortsluttes, men at der bliver sat strøm til.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00