CENTERCHEF FOR CENTER FOR DAGTILBUD OG UDDANNELSE

Vil du som centerchef lede dygtige dedikerede medarbejdere og ledere, der hver dag arbejder for, at børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale? Vil du være med til at finde løsninger på nogle af de største og mest komplekse udfordringer, som velfærdssamfundet står over for? Og vil du gerne være centerchef i en hovedstadskommune, hvor man kender hinanden, hvor man har god mulighed for at sætte sit aftryk, og hvor man sammen kan skabe løsninger på tværs? Så bør du søge den ledige stilling som centerchef for Center for Dagtilbud og Uddannelse i Ishøj Kommune. Ishøj Kommunes Center for Dagtilbud og Uddannelse omfatter 11 dagtilbud, 5 folkeskoler, 1 naturcenter og 1 specialskole samt en administration. Det er et meget velfungerende center med gode dagtilbud og gode skoler, som sammen lykkes rigtig godt med at løfte en meget vigtig samfundsopgave. Centeret har ca. 770 medarbejdere og et samlet budget på 381 mio. kr. Som centerchef har du - med reference til velfærdsdirektøren - det overordnede ledelsesansvar for det samlede center. Du indgår i kommunens tværgående chefforum, der udøver strategisk ledelse af den samlede organisation. Og du får en central rolle som rådgiver for den politiske ledelse, hvor du fast deltager i Børne- og Undervisningsudvalget. Du kan læse mere om stillingen i en job- og personprofil her. Her kan du også se de krav og forventninger, som Ishøj Kommune har til den nye centerchef. Du er velkommen til at ringe til velfærdsdirektør Alberte Burgaard, Ishøj Kommune, på tlf. 2637 7141 eller til partner Henning Meldgaard Nielsen, Genitor, på tlf. 3141 0563. Se også www.ishoj.dk for information om kommunen. Ishøj Kommune tilbyder overenskomstansættelse, og lønnen er ca. 860.000 kr. årligt plus pension. Du kan søge stillingen via knappen nedenfor. Ansøgningsfristen er den 29.1. 2023.

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen