Institutleder til Saxo-instituttet, Københavns Universitet
Saxo-Instituttet er kendt for at være et fagligt stærkt institut, der markerer sig i omverdenen. Instituttet omfatter uddannelses- og forskningsaktiviteter inden for fagområderne arkæologi, etnologi, græsk og latin samt historie. Instituttet, der har dedikerede medarbejdere, engagerede studerende og et godt arbejdsmiljø, søger en ny institutleder.

Som ny institutleder får du mulighed for at sætte den strategiske retning for instituttet og udvikle og videreføre instituttets og Det Humanistiske Fakultets stærke position inden for forskning, uddannelse og formidling. Du refererer til dekanen for Det Humanistiske Fakultet, og du indgår i et tæt samarbejde med fakultetets øvrige institutledere på tværs af fakultetet. Som institutleder får du ansvaret for instituttets drift og udvikling. Vi forventer bl.a., at du er en tillidsskabende leder med stor integritet, er strategisk, engageret og involverende i udviklingen af instituttets arbejds-, studie- og forskningsmiljø og har en anerkendende og udviklende ledelsesstil. Du motiveres af personaleledelse og af at sikre et godt arbejds- og studiemiljø for ansatte og studerende. Du er en anerkendt forsker inden for eller i nærheden af instituttets discipliner, og du har indsigt i uddannelsessektoren. Læs den fulde job- og personprofil, hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til dekan Kirsten Busch Nielsen på tlf. 6039 0461 og/eller Martin Isenbecker fra Genitor på tlf. 2565 9231. Du kan søge stillingen via Københavns Universitets hjemmeside: jobportal.ku.dk eller via knappen “søg dette job" her på siden. Ansøgningsfristen er den 13. april 2023. Tiltrædelse: den 1. august 2023. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00