INSTITUTLEDER VED INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger en institutleder til Institut for Matematiske Fag (MATH) med forventet tiltrædelse den 1. september 2023 eller snarest derefter.

Instituttet driver forskning i ren og anvendt matematik og uddanner bachelorer, kandidater og ph.d.er med matematikkundskaber og -færdigheder på højeste internationale niveau. Udover styrkepositioner indenfor klassiske matematiske hovedområder som algebra, geometri og analyse, inkluderer forskningsaktiviteterne også stærke grupper indenfor mere anvendte discipliner, som fx forsikringsmatematik, finansiering, operationsanalyse, matematisk biologi, statistik, data science og kvanteinformationsteori. Forskningen er international og vekselvirker med andre fagligheder, som fx fysik, datalogi og medicin samt med industrien og resten af samfundet, og bidrager således med bred værdiskabelse både på den korte og lange bane. MATH har et stærkt og dynamisk videnskabeligt miljø, som nyder stor international anseelse. Dette giver sig også udslag i en særdeles vellykket fundingaktivitet, efterspurgte uddannelser med et meget stort aftagerbehov og et stærkt samarbejde med en række sektorer i samfundet. Institutlederens profil Vi søger en institutleder, der med sine erfaringer og visioner for instituttet kan medvirke til at sikre den fortsatte udvikling og det høje internationale niveau. Vi lægger vægt på, at du er en internationalt anerkendt og erfaren forsker inden for et af instituttets fagområder samt at du er en erfaren underviser, der besidder høj faglighed og engagement i at fremme den akademiske excellence i forskning og attraktive uddannelser. For yderligere oplysninger om ønskede kvalifikationer og kvaliteter, har vi udarbejdet en uddybende job- og personprofil, hvor du også kan læse mere om organisationen, opgaverne og rekrutteringsprocessen. Du kan fortroligt henvende dig til dekan Katrine Krogh Andersen, tlf. 3533 2010, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ansættelsesvilkår Ansættelsen som institutleder sker på åremål som udgangspunkt med en ansættelsesperiode på fem år med mulighed for forlængelse i op til tre år. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten mellem Skatteministeriet og AC samt protokollat til overenskomst for akademikere i staten om institutledere og dekaner ved universiteterne. For eksterne ansøgere kan der stilles krav om faglig bedømmelse efter universiteternes ansættelsesbekendtgørelse (Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012). Omfanget af eventuelle forsknings- og undervisningsaktiviteter forhandles og aftales med dekanen. Ansøgning Ansøgning uploades via KUs jobportal eller søg stillingen via knappen “søg dette job" her på siden, senest 29. maj 2023. Ansøgningen skal indeholde dit CV og en redegørelse på engelsk (max. tre sider) for din vision for instituttet, herunder de vigtigste elementer i en strategi for instituttets udvikling, organisering og ledelsesopgavens varetagelse. Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset personlig baggrund.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00