Hvor mange børn fra familier med en husstandsindkomst på under 275.000 kr., har i de seneste fem skoleår færdiggjort grundskolen?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren redegøre for, hvor mange børn fra familier med en husstandsindkomst på under 275.000 kr., der i de seneste fem skoleår har færdiggjort grundskolen?
En person har i opgørelsen færdiggjort grundskolen, hvis denne ikke har afbrudt 9. klasse, dvs. personens afgangstidspunkt for 9. klasse svarer til skoleårets afslutningstidspunkt, uanset om personen har aflagt afgangsprøver eller ej. En person indgår kun én gang i opgørelsen (hvis en person har afsluttet 9. klasse flere gange, da indgår den seneste – uanset afgangsart). Husstandsindkomsten opgøres ultimo året og følger derved kalenderåret, mens elevtallet opgøres for et skoleår. Børn med manglende husstandsindkomst indgår ikke i opgørelsen. Kun børn under 18 år indgår i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger Definition af husstandsindkomst Side Husstandsindkomsten opgøres som skattemæssige personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst.
Kun børn under 18 år indgår i opgørelsen. Bor barnet sammen med begge forældre, beregnes den samlede husstandsindkomst hos forældrene. Bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men er denne gift eller lever i et samlivslignende forhold med en anden person, sker der også en sammenlægning af indtægterne i husstanden. Bor barnet hos en enlig forældre, udgøres husstandsindkomsten af dennes indkomst. Bor barnet ikke hos forældrene, beregnes forældrenes samlede husstandsindkomst, hvis forældrene bor sammen – ellers bruges morens husstandsindkomst (farens husstandsindkomst bruges i tilfælde af manglende husstandsindkomst for moren).