Jette Ryde Gottlieb
 svarer 
Peter Hummelgaard

Jette Gottlieb (EL) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at personer på dagpenge ikke skal skifte sats midt i en måned

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 173, Spørgsmål 11
Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at personer på dagpenge ikke skal skifte sats midt i en måned? Såfremt ministeren ikke vil stille ændringsforslag, bedes ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer ovennævnte.

Svar fra fredag den 13. maj 2022
”Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at personer på dagpenge ikke skal skifte sats midt i en måned? Såfremt ministeren ikke vil stille ændringsforslag, bedes ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer ovennævnte?” Svar:

Det følger af forslaget til § 49, stk. 5, 3. pkt., at skift af dimittendsatsen til ikkeforsørgere sker med virkning fra det tidspunkt, medlemmet har modtaget dagpenge med den indledningsvis højere dagpengesats i 481 timer (3 måneder).

Hvis satsskiftet skulle ske efter de normale regler fra den 1. i den efterfølgende måned, ville det betyde, at et medlem, som på den første dag i måneden vil have forbrugt de 481 timer, vil kunne opnå dagpenge med den indledningsvist højere dagpengesats i op til 641,33 timer, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med den politiske aftale.

Jeg vil derfor ikke fremsætte et ændringsforslag, som ville medføre denne retstilstand.

Vedlagt er udarbejdet teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at personer på dagpenge ikke skal skifte sats midt i en måned.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00