Dødsfald: Tvind-advokat, fhv. Codan-formand Henrik Christrup (84)

Advokat Henrik Christrup, Charlottenlund, er død, 84 år gammel. Han var formand for Codan Forsikring og en række fonde. Han huskes især for Tvind-sagen mod staten, hvor politikere blev sat på plads.

Redaktionen

Henrik Christrup blev efter uddannelsen på Københavns Universitet ansat i Justitsministeriet, og blev så advokat i 1966 og virkede blandt andet i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og senere hos advokat Johan Schlüter, skriver Politiken.

I 1971 erhvervede Henrik Christrup møderet for Højesteret, hvor han også var beskikket til offentlige og såkaldt beneficerede sager fra 1985 til 2006.

Han førte adskillige sager for Højesteret, men de fleste vil huske ham fra én særlig sag: Tvind-sagen

'Skolesamvirket Tvind hyrede Christrup i en sag mod staten, som havde fjernet tilskuddene til de omdiskuterede skoler. Her fik den erfarne jurist sat flere folketingsmedlemmer på plads, da han argumenterede for, at det var i strid med grundloven.

Henrik Christrup har bestridt en lang række vægtige bestyrelsesposter i bl.a. Højesteretsskranken (formand), Codan Forsikring (formand) og Trygg-Hansa Försäkrings AB (formand) samt en række fonde.

Efter sin 80-års fødselsdag var Henrik Christrup stadig aktiv i sit fag som medarbejder i advokatfirmaet Lundsgaard & Partnere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00