Dødsfald: Fhv. konsulent i Undervisningsministeriet Claus Buttenschøn (77)

Tidligere skolechef, forfatter og fagkonsulent i Undervisningsministeriet Claus Buttenschøn er gået bort i en alder af 77 år. 

Redaktionen

Fagkonsulent og cand.pæd. Claus Buttenschøn er død i en alder af 77 år. 

Det skriver Politiken. 

Han blev uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium i 1967 og underviste frem til 1975 LaCourvejens Skole på Frederiksberg. Han afsluttede sin kandidateksamen fra Danmarks Lærerhøjskole samme år. 

Undervisningsministeriet hyrede i 1980 Claus Buttenschøn som fagkonsulent for historiefaget i folkeskolen.

Efter 10 år i ministeriet indtog han i 1990 posten som skolechef i Greve Kommune, som han forlod syv år senere for at starte sit eget konsulentfirma. Her løste han opgaver for blandt andre FN-forbundet og Danida. 

I 2006 vendte han tilbage til Undervisningsministeriet, hvor han deltog i ministeriets kanonudvalg for historie, hvis arbejde senere har haft stor betydning for debatten om historieundervisningen i folkeskolen.

Claus Buttenschøn har siden 1975 arbejdet sammen med vennen Olaf Ries som lærebogsforfatter inden for historie og samfundsfag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00