Mindeord: Fhv. forlagsdirektør Henrik Larsen (61)

Fhv. forlagsdirektør Henrik Larsen, er død, 61 år gammel, og i den anledning har Lise Scharff fra Polyteknisk Boghandel og Knud Pilegaard fra Buster Nordic skrevet mindeord. 

Redaktionen

Selvom de senere år var præget af svær sygdom og livet på plejehjem, vil der en pæn stund frem gå frasagn om Henrik Larsens uegennyttige bidrag til bogbranchen – herhjemme som ude i verden. Henrik Larsen opnåede et enestående ry ved såvel hjemlige branchetræf i Campus, Boghandlerforeningen, DBK, Bogforum, som hvor han ellers havde sin færd i andedammen.

Henrik Larsen skinnede imidlertid rigtigt igennem på bogmesserne, især i Frankfurt og London, hvor han ikke kun gjorde sin arbejdsplads, men den nordiske boghandlerbranche ære. Kindkys til de internationale kvindelige samarbejdspartnere og kammeratlige hugs til de mandlige. Alt sammen med en blanding af champagne, fadøl og tobak – så var vi alle kørende og med Henrik Larsen som et behageligt centrum og temposætter.

Han mestrede som få at sætte sig over smålig protektionisme og skelen til egen fordel i bestræbelserne på at nå resultat til fælles bedste. Som det engang blev bemærket, var han for smuk og intelligent til den kommercielle del af bogens verden.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00