Mindeord: Fhv. ledende inspektør Jørgen Andersson (74)

Forhenværende ledende inspektør ved Sankt Annæ Gymnasium er gået bort i en alder af 74 år. Tidligere rektor for gymnasiet Povl Nygaard Markussen skriver her et mindeord. 

Vi er mange, der med dyb sorg modtog meddelelsen om Jørgen Anderssons død. Jørgen var altid parat til at støtte og hjælpe alle, der havde brug for hjælp. Jørgen brændte for Sankt Annæ Gymnasium.

Listen over Jørgens funktioner, først som inspektør og siden som ledende inspektør og rektors stedfortræder, er lang. Men den er ikke udtømmende.

For intet var for stort og intet for småt for Jørgen. Jeg tror, at Jørgens største øjeblikke fra tiden på Sankt Annæ Gymnasium har været i de mange sammenhænge, hvor han gik fra at være Jørgen Andersson til at være Jørgen A.: elevernes allestedsnærværende støtte. Ved Sankt Annæ Gymnasium-shows, gallafester, trivselsfester og forberedelse af utallige arrangementer var Jørgen sidste mand, der lukkede og slukkede. Eller ved de daglige funktioner på det meget åbne inspektørkontor, hvor Jørgen altid var parat til at smide næsten hvad som helst, han havde i hænderne, for at hjælpe en elev eller en lærer.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00