Stor fyringsrunde i Landbrugsstyrelsen: “Vi er nødt til at prioritere rigtig hårdt”

SPAREKNIV: Sagsbehandlingstider kan stige, og opgaver vil falde bort som følge af, at Landbrugsstyrelsen om kort tid afskediger 60-70 ansatte, fortæller direktør Jette Petersen.

Landbrugsstyrelsen har som led i regeringens første plan for flytning af statslige arbejdspladser skullet flytte cirka 340 arbejdspladser fra København til Augustenborg og Tønder. Nu bliver nogle af de stillinger nedlagt igen som følge af ny fyringsrunde.
Landbrugsstyrelsen har som led i regeringens første plan for flytning af statslige arbejdspladser skullet flytte cirka 340 arbejdspladser fra København til Augustenborg og Tønder. Nu bliver nogle af de stillinger nedlagt igen som følge af ny fyringsrunde.Foto: Lene Esthave
Sine Riis Lund

I næste måned får cirka hver 20. medarbejder i Landbrugsstyrelsen en fyreseddel.

Det svarer til, at mellem 60 og 70 medarbejdere bliver afskediget.

Årsagen er, at bevillingen til Landbrugsstyrelsen næste år falder med knap 70 millioner kroner, og at Landbrugsstyrelsen frem mod 2022 kan se frem til et fald i bevillingen på cirka 18 procent.

“Det her er selvfølgelig en mavepuster for denne her organisation, og det er gode kolleger, som vi kommer til at sige farvel til,” siger direktør Jette Petersen til Altinget.

Nu er vi jo færre hænder, indtil gevinsterne realiseres, og der bliver vi nødt til at prioritere rigtig hårdt.

Jette Petersen
Direktør for Landbrugsstyrelsen

Der er ikke sat navne på de afskedigede endnu, men det står klart, at alle afdelinger må holde for.

“Vi taler om et så stort fald, at hele organisationen må være med til at løfte det her, og det betyder, at alle vores otte lokationer rundt i landet bliver ramt,” siger Jette Petersen.

Vi taler om et så stort fald, at hele organisationen må være med til at løfte det her, og det betyder, at alle vores otte lokationer rundt i landet bliver ramt.

Jette Petersen
Direktør for Landbrugsstyrelsen

Hjælp til udflytning stopper
Faldet i den samlede bevilling skyldes særligt, at flere midlertidige bevillinger udløber.

For eksempel udløber den ekstra økonomiske hjælp til udflytning på cirka 30 millioner kroner årligt, der skulle sikre en god udflytning af cirka 340 arbejdspladser til Augustenborg og Tønder. 

Men der er også usikkerhed om flere øvrige bevillinger, eksempelvis hvad der vil ske med bevillingen til målrettet regulering efter 2021.

Dokumentation

Medarbejdernes opgaver og placering

  • I Augustenborg arbejder der cirka 300 medarbejdere. De sidder med opgaver vedrørende produktion, sagsbehandling og kontrol plus tilknyttede administrative opgaver. 
  • I Tønder arbejder der cirka 100 medarbejdere, der sidder med naturtilskud, jordfordeling og landbrugslov.
  • I København arbejder der cirka 550 medarbejdere, som har opgaver vedrørende politikudvikling, EU-arbejde, regeldannelse og -afklaring, administration og it. 
  • I den regionale jordbrugskontrol på fem forskellige kontorer rundt om i landet arbejder der cirka 150 medarbejdere.

Kilde: Landbrugsstyrelsen


0:000:00