Afdelingschef advarer imod at overfortolke MST-risikoliste

RISIKO: Miljøministerens afdelingschef, David Fjord Nielsen, anerkender, at Miljøstyrelsens udflytning "vil kunne mærkes". Samtidig advarer han dog imod at gå fejl af central dokumentation i sagen, den såkaldte risikolog. 

1. juni var dagen, hvor Miljøstyrelsen formelt åbnede i nye lokaler i Odense. 
1. juni var dagen, hvor Miljøstyrelsen formelt åbnede i nye lokaler i Odense. Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix
Morten Okkels

I sidste måned vakte Altingets dækning af Miljøstyrelsens udflytning en vis opsigt, hvilket også medførte en indkaldelse til samråd til den nye minister, Jakob Ellemann-Jensen (V). Centralt i processen stod den såkaldte risikolog, en liste over potentielle udfordringer, der måtte opstå i alle Miljøstyrelsens forskellige enheder.

David Fjord Nielsen er afdelingschef og ansvarlig for koncernstyring i ministeriet. Det er også ham, der står bag listen, som han starter med at understrege, ikke er noget krisetegn.

"Det er den rigtige måde at styre på, når man skal gennemføre en flytning og en omorganisering af sådan en størrelse, som det er at flytte Miljøstyrelsen til Odense. Enhver virksomhed, der skulle igennem en lignende øvelse, ville gøre det samme," siger han.

Funktionen af en liste
For David Fjord Nielsen er det således en vigtig pointe, at man ikke bør læse risikologgen som en statusrapport. Den er netop et redskab til at minimere og forebygge problemer, siger han, og den må heller ikke forveksles med en liste over problemer, som nødvendigvis vil forekomme. Netop for at forebygge problemer har Miljøstyrelsen for eksempel været hurtig til at rekruttere nye medarbejdere til styrelsen, hvis forpost i Odense netop officielt er åbnet 1. juni.

"Det betyder ikke, at flytningen ikke vil kunne mærkes. Det er som sagt en stor øvelse, og der vil være mange nyansatte, som skal læres op. Der vil blive projekter, der forsinkes, og sagsbehandling, der vil gå langsommere. Pointen er, at vi styrer efter, at worst-case-beskrivelserne på risikolisten ikke indtræffer. Og derfor er det ikke meningsfuldt at bruge risikolisten til at beskrive aktuelle problemer i Miljøstyrelsen," siger afdelingschefen.

Betydningen af et tretal
Flere punkter har ansatte i Miljøstyrelsen dog givet karakteren 3 ud af 3 på en status-målestok, som ifølge skemaet selv skulle svare til "er problematisk nu". For eksempel områder som Vandforsyning eller Pesticider & Biocider.

Betyder det ikke, at de problemer faktisk er vurderet som aktuelle af nogen i Miljøstyrelsen?

"Det kan man ikke nødvendigvis tolke på den måde. Skemaet er udfyldt forskelligt i de forskellige kontorer, der har bidraget i Miljøstyrelsen, alt efter hvordan de har opfattet skalaen. Men vi har gået igennem de konkrete sager og har handlet, hvor der er brug for det. Så kan man spørge sig selv, hvorfor det fremstår forskelligt. Det er nok mest af alt udtryk for, at det lige netop er et arbejdsdokument," siger David Fjord Nielsen.

Samrådet i Miljø- og Fødevareudvalget er programsat til onsdag 6. juni klokken 13.00.

0:000:00