Debat

Debat: Udflytninger skaber kultursammenstød i det offentlige

DEBAT: Med udsigt til udflytning af flere nævn og styrelser står myndighederne over for en række kulturelle udfordringer. Der skal gås på kompromis med stoltheden, og embedsmændene skal kunne ytre sig uden frygt for sanktioner, skriver Jannik Skadhauge Sano. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen var med, da&nbsp;Færdselsstyrelsen åbnede i Ribe i 2016. Med flere udflytninger på vej skal der fokus på de kulturelle udfordringer, som udflytningerne medfører, skriver Jannik Skadhauge Sano.&nbsp;<br>
Statsminister Lars Løkke Rasmussen var med, da Færdselsstyrelsen åbnede i Ribe i 2016. Med flere udflytninger på vej skal der fokus på de kulturelle udfordringer, som udflytningerne medfører, skriver Jannik Skadhauge Sano. 
Foto: /ritzau/Michael Drost-Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jannik Skadhauge Sano
Cand. jur., tidligere embedsmand ved Nævnenes Hus, Viborg.

Det offentlige omlægger for tiden sin struktur, og fra januar 2017 ændrede mange styrelser og nævn adresse, og flere er på vej. Disse myndigheder besidder masser af udviklingspotentiale, men har samtidigt store udfordringer.

Spørgsmålet er, om udfordringerne alene kan løses med flere penge. Statens apparatur bliver i øjeblikket testet kontant på dens omstillingsparathed, og det er sandsynligvis ikke kun tids- og pengemangel, der presser myndighederne. Den kultur, der har eksisteret i statens forvaltningsapparat gennem århundreder, præget af myndighedernes nærhed til kongemagten i København, presses til forandring af tidens krav om digital forvaltning og nytænkning af offentlig ledelse. Ændringerne i de offentlige myndigheder er en god katalysator for den nytænkning, som er nødvendig.

Nye værdigrundlag giver udfordringer
De kulturelle udfordringer, som statens myndigheder nu står overfor, indebærer i første omgang en håndtering af deres interne kultursammenstød. Mange statslige instanser fra forskellige ministerier er i løbet af 2017 blevet sammensmeltede eller opsplittede. Det giver i første omgang praktiske udfordringer, som i sig selv ikke skal undervurderes. Der er problemer omkring det at få statens IT-systemer til interagere i nye konstellationer. Det er nemlig ikke de samme systemer, der bruges på tværs af staten.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det er blot et af de karakteristika, der gør, at det må konkluderes, at staten ikke er struktureret som en samlet organisation. Helt nede på de enkelte nævns og styrelsers niveau, er det således principielt op til embedsmændene at udtænke det værdigrundlag, der gælder lokalt. Det er ikke let at finde ud af, om sådanne arbejdsgrundlag skal bestå, eller hvordan de skal flettes sammen med de tilstødende myndigheders arbejdskultur. Derfor dobbeltudfordres statens organisation for tiden, da både det overordnede og de lokale strukturer omkalfatres radikalt.

Embedsmændende sat på prøve
Det kulturelle Big Bang, der nu finder sted bag kulisserne i statens forgrenede, lange administrative arme, medfører også et fornyet pres på embedsmændenes arbejdsforhold. Det sætter embedsmændenes loyalitetspligt på prøve, når man skal forholde sig til både uafhængige nævnsmedlemmer og en administrativ sekretariatsledelse, der anser de udflyttede nævn for kunder i butikken. Den faglige ledelse kan kollidere med den administrative. Der er tale om meget gamle arbejdsmønstre, der skal ændres, og hver enkelt myndighedskultur bærer sin ræson og sin stolthed med sig.

Håndteringen af overgangen fra hovedstad til land i den offentlige administration dikteres i udstrakt grad oppefra og ned. Og ve den embedsmand, der ypper kiv, så myndigheden ikke kan nå de årlige effektiviseringskrav samtidigt. 

Jannik Skadhauge Sano

I realiteten gør det, at meget få embedsmænd tør ytre sig i debatten om, hvordan overgangsperioden skal håndteres - simpelthen af frygt for administrative sanktioner. Det er bare et af de punkter, hvor den hierarkiske kultur i den statslige administration viser tegn på svaghed. For ledelsen rundt omkring i landet, der tappert udgør udflytningsprojektets frontsoldater, går formentlig glip af mange nyttige og konstruktive input fra de involverede embedsmænd. Håndteringen af overgangen fra hovedstad til land i den offentlige administration dikteres i udstrakt grad oppefra og ned. Og ve den embedsmand, der ypper kiv, så myndigheden ikke kan nå de årlige effektiviseringskrav samtidig. Det er synd, hvis humlen alene er, hvordan der arbejdes hårdere, hurtigere og længere for staten. Regeringen og myndighederne skal være lydhør overfor indefra-kommende forslag om innovation af det offentlige arbejdsmiljø. For det skal nok lykkes, men tallene taler deres tydelige sprog for indeværende. Revisornævnet har eksempelvis en sagsbehandlingstid på cirka 11 måneder, viser en aktindsigt.

Myndigheder må give køb på stoltheden
Regeringens udflytningsplaner har initieret den modningsproces, som det offentlige nu vil gennemgå. De respektive myndigheder må gå på kompromis med deres stolthed, hvis samarbejdet i nye konstellationer skal lykkes midt i udflytningsorkanens raseren. Ellers vil det alene være myndighedscheferne, der kappes om at kalde projektet en succes, som tegner billedet af udflytningen. Det er i sig selv en anti-succes. - Al den stund, at ledelsen i styrelserne kun halvejs ejer frugterne af de udflyttendes arbejde.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00