Ellemann om udflytning af Miljøstyrelsen: Selvfølgelig kan det få konsekvenser

UDFLYTNING: Der vil være bump på vejen, men jeg er tryg ved udflytningen af Miljøstyrelsen, lyder det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Hjalte T. H. Kragesteen

Store risici forbundet med udflytningen af Miljøstyrelsen får ikke den nye miljøminister til at ryste på hånden.

Det slår han fast i et interview med DR.

”Jeg er meget, meget tryg ved, at de medarbejdere, som fortsat er i Miljøstyrelsen, og de nye medarbejdere, som kommer til Miljøstyrelsen, skal få den til at køre,” siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

I sidste uge beskrev Altinget et internt notat, som Miljøstyrelsen har udarbejdet i forbindelse med flytningen til Odense. Der er tale om en lang risikoliste, som vidner om store udfordringer for styrelsen på en lang række områder.

Jeg er meget, meget tryg ved, at de medarbejdere, som fortsat er i Miljøstyrelsen, og de nye medarbejdere, som kommer til Miljøstyrelsen, skal få den til at køre. 

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Miljø- og fødevareminister

Jakob Ellemann-Jensen understreger, at udflytningen er et politisk ønske om at skabe et Danmark i bedre balance, og at man må leve med, at tingene i en periode går lidt langsommere end normalt.

{{toplink}}
Læs også

Han udtrykker ikke overraskelse over situationen:

”Selvfølgelig kan det få konsekvenser. Det er derfor, man laver den her risikoliste. Derfor man siger, hvad er det værste, der kan ske, og hvad kan vi gøre ved det,” siger Jakob Ellemann-Jensen til DR.

Alternativet har kaldt ministeren i samråd.

0:000:00