En udflytters dagbog: Jeg kommer jo fra Hvide Sande, hvor jeg er vant til, at når der stinker af fisk eller lort, så lugter der bare af penge

“Selvom udflytningen har vist sig som en god ting for mig, er jeg ikke blind for, at der uden tvivl har været svipsere, hvor institutioner er blevet flyttet, uden at det nødvendigvis er endt med at være så hensigtsmæssigt, eller at man generelt godt kan diskutere, hvorvidt det giver mening at flytte allerede etablerede arbejdspladser. Men overordnet synes jeg egentlig alligevel, det er en ret god manøvre. Og jeg kan godt lide, at man fokuserer på ikke kun at tilgodese København.

Når der bliver talt om udflytningen på et mere overordnet plan, kommer det ofte hurtigt til at handle om penge. Så skal der måles på hver eneste krone, i forhold til om det giver økonomisk mening at flytte en arbejdsplads. Hvor dyrt er det, hvor mange medarbejdere flytter med, eller giver det ekstra kroner i kommunekasserne ude i landet

Og man kan jo sagtens lave udregningsmodel på udregningsmodel, men jeg tænker egentlig, man skal være utroligt klog – og nok også mere klog end de fleste – for at kunne overskue de økonomiske konsekvenser for hele samfundet. Det skal der nok være nogle kloge økonomer, der håndterer, og i sidste ende tror jeg bare på, at det er godt for sammenhængskraften i Danmark. Måske er det vigtigt også at holde fast i det.”

Hovedstad i Odense
“Helt ærligt, så giver det jo ikke særlig god mening, at København er hovedstad i Danmark, for det ligger ret skævt i landet. Ret beset skulle det jo være Odense, for så ville hovedstaden være placeret midt på danmarkskortet. Men det er nok ikke lige sådan at ændre, så derfor er det egentlig ret fint, at man i stedet fokuserer på at rykke ud til udkanten, provinsen, eller hvad det bliver kaldt for tiden, for der er altså også både kloge mennesker og gode ressourcer herude.

Når jeg læser om for eksempel Dansk Sprognævn, der skal flytte fra Frederiksberg til Bogense, sidder jeg sgu for at sige det mildt og griner lidt.

Thomas Faust Ryborg
Souschef i Nævnenes Hus

Når man flytter arbejdspladser ud af København, giver det jo også mulighed for, at folk kan blive tilbage, hvor de kommer fra, hvis det er det, de har lyst til. De bliver så at sige ikke tvunget til at flytte til København, fordi det er der, alle de gode jobs ligger.”

Når jeg læser om for eksempel Dansk Sprognævn, der skal flytte fra Frederiksberg til Bogense, sidder jeg sgu for at sige det mildt og griner lidt. Hvor ligger Bogense, og hvordan skal vi nogensinde kunne fungere der, bliver der spurgt. Men så er Danmark altså heller ikke større, så det virker temmelig forkælet, når man begynder at tale om, at man absolut skal ligge i København. For nej, det skal I ikke – det er bare det, I helst vil.

Eller den snak, der har været om styrelser, der mener, det er nødvendigt, at de ligger ved siden af en lufthavn. Og det kan da godt være, det bliver lidt mere besværligt, hvis de ikke lige har en lufthavn som nabo, men det er jo ikke umuligt. Og så skal man måske bare huske at holde fast i grundtanken: At der nok er noget mere overordnet, der giver mening i det, at man rykker institutionerne ud i landet.”

Videnstab er ikke permanent
“Der er mange, der har talt en del om det videnstab, som kan komme, når en masse mennesker vælger ikke at flytte med ud i landet. I min afdeling i Nævnenes Hus har vi ikke mærket så meget til det, hvilket nok hænger sammen med, at vi arbejder med formueret, som er en af de ret grundlæggende ting, man lærer på jurastudiet. Så hvis man har taget en jurauddannelse, er man hjulpet ret godt på vej.

Men på for eksempel miljøområdet, hvor der er brug for et større nichekendskab, kan videnstabet nok være lidt større. Der sidder måske også nogle specialister, som har været ansat i en årrække, mens der de seneste ti år har været en rullende udskiftning hos os i Forbrugerklagenævnet. Derfor er vi vant til at håndtere, at der kommer nye mennesker til.

Jeg tror dog samtidig, der er en tendens til, at nogle af dem, der sidder som specialister, i ret høj grad ser sig selv som uundværlige. Og hvis der er fem medarbejdere, der har været ansat gennem ti år, som ikke flytter med, så vil der simpelthen gå så meget viden tabt, at det er tæt på uopretteligt. Men helt ærligt, så går der bare ofte ikke så lang tid, før den viden er tilbage igen. Og samtidig er det sikkert heller ikke helt skidt, at der kommer nogle nye øjne på, så man ikke bare bliver lullet ind i at fortsætte, som man altid har gjort tingene. Så måske kan det, man umiddelbart taber i viden, blive vundet i procedure, fordi man ikke bare gør, som man plejer.

Selvfølgelig er der også udfordringer ved at udflytte så mange statslige arbejdspladser, men når man mest af alt giver de negative stemmer taletid, er det også det, der kommer til at præge debatten. Det kunne jeg ikke genkende mig selv i, og selvfølgelig gider jeg ikke fremstå som en anden jubelidiot, så det handler ikke om at være positiv bare for at være positiv, men jeg synes bare, det er vigtigt at få lidt flere nuancer ind i debatten.”

Det lugter af penge
“Inden vi blev udflyttet, var vi faktisk ved at købe hus i Ringsted. Og nu er vi så småt gået i gang med at kigge efter noget permanent her i Midtjylland. Min hustru vil gerne flytte på en gård, hvor hun kan have heste. Og det kunne jeg egentlig godt være med på, selvom jeg ikke er sådan en type, der knuselsker dyr. Jeg har allerede tre børn, og så gider jeg ikke også have et kæledyr, jeg skal passe. Men jeg kunne godt se mig selv på en gård med en gris, en ko eller en ged og et sted, hvor jeg kunne plante mine egne grøntsager. Det er jeg ikke for akademisk til, selvom jeg ikke er sikker på, om jeg kan finde ud af det. Men det lærer man jo.

Og hvis man går med de tanker, er der mange muligheder her ved Viborg. Det område, vi bor i nu, ligger i udkanten af Viborg lige ud til markerne med en svinefarm i lugteafstand og en masse fluer, så vi er faktisk allerede nu næsten ude på landet og får dagligt en lille forsmag på, hvad der venter os. Men det er jo ikke noget problem, for jeg kommer jo fra Hvide Sande ude på vestkysten, hvor jeg er vant til, at når der stinker af fisk eller lort, så lugter der bare af penge.”