Fagforeninger frygter svækket kontrol i Landbrugsstyrelsen

KVALITET: Djøf og HK Stat frygter for kvaliteten, når Landbrugsstyrelsen vil spare penge ved at indføre en mere risikobaseret kontrol. S istemmer bekymringen, men Jakob Ellemann-Jensen (V) afviser, at regeringen slækker på kontrollen.

Jakob Ellemann-Jensen (V) mener, at man kan opnå mindst den samme kvalitet i sagsbehandlingen med den risikobaserede kontrol.
Jakob Ellemann-Jensen (V) mener, at man kan opnå mindst den samme kvalitet i sagsbehandlingen med den risikobaserede kontrol.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Scanpix
Sine Riis Lund

Færre dobbeltkontroller i Landbrugsstyrelsen skal sikre millionbesparelser.

Derfor vil styrelsen forventeligt fra 2020 begynde at afskaffe andensagsbehandling på en række tilskudsordninger og erstatte det med flere risikobaserede stikprøvekontroller.

Tiltaget vækker bekymrede miner i HK Stat.

“Det er meget betænkeligt, når man slækker kontrollen på denne måde. Vi har fra andre områder set, at den risikobaserede kontrol ikke altid fungerer tilstrækkeligt til at opfange fejl, eller hvis der er uhensigtsmæssigheder i systemet," siger Peter Raben, næstformand i HK Stat.

Det er den samlede vurdering, at det er muligt med færre midler at opnå mindst den samme kvalitet i sagsbehandlingen ved at lave en model, der hovedsageligt bygger på såkaldt risikobaseret stikprøveudtagning, i forhold til hvilke sager der skal behandles to gange.

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Miljø- og fødevareminister

Han henviser til tidligere erfaringer fra Skat, Fødevarestyrelsen og Arbejdstilsynet.

Også Djøf Offentlig opfordrer til at tænke sig godt om, før man fjerner andensagsbehandlingen.

Det er meget betænkeligt, når man slækker kontrollen på denne måde. 

Peter Raben
Næstformand, HK Stat

“Der er nogle spor, der skræmmer, som man bør tage alvorligt, og der kan det godt være et uheldigt signal at slække på kontrollen på et tidspunkt, hvor tilliden til det offentlige ikke er allerstærkest,” siger formand Sara Vergo.

Ufokuseret og omstændelig kontrol
Ideen til gradvist at udfase andensagsbehandlingen kommer fra en budgetanalyse udarbejdet af konsulentfirmaet Implement, som Altinget har fået aktindsigt i.

Her peger Implement på, at kvalitetssikringen af sagsbehandlingen og kontrollerne i Landbrugsstyrelsen i dag er blevet for kompleks og omestændelige.

0:000:00