Debat: Udflytningen skaber dårligere ledelse

DEBAT: Udflytningen er de hjemvendtes paradis, for pludselig er chefstillingerne inden for rækkevidde. Det skaber ledere rundt omkring i styrelser og nævn, som slet ikke har tilstrækkelig erfaring og motivation, skriver en tidligere embedsmand.

Af Jannik Skadhauge Sano
Cand. jur., tidligere embedsmand ved Nævnenes Hus, Viborg.

Udflytningen af statslige arbejdspladser eksemplificerer det midlertidige og uigennemtænkte aspekt af den offentlige ledelsespolitik, der føres nu.

For alt imens ansatte i stigende grad arbejder hjemmefra, alt imens digitaliseringen skyller ind over arbejdsmarkedet som en ressourcefrigivende flodbølge, alt imens den ikke-fysiske kommunikation nærmest udelukkende præger det akademisk arbejdsmarked, påstår regeringen, at den fysiske udflytning vil skabe vækst.

Samtidig har de statslige myndigheder af natur ikke vækstskabelse som primært eksistensgrundlag.

De statslige myndigheder har primært til opgave at forvalte lovgivers vilje.

Udflytningsprojektet har tydelig karakter af at være mindst lige så meget et politisk instrument som et økonomisk vækstprojekt. Formålet med udflytningen er i høj grad at tjene regeringsledelsens politiske behov, hvad der er bred enighed om i debatten.

Derfor er fundamentet for hele projektet skrøbeligt, hvad man nu ser tegn på i og med, at der pågår ekstra politiske diskussioner om Miljøstyrelsens udflytning.

For det burde ikke være afgørende for spørgsmålet om udflytning eller ej, om det drejer sig om et klagenævn, Skat eller Miljøstyrelsen.

Problemer med ledelsesmotivationen
Ikke nok med at formålet med udflytningen forplumres fra politisk, ledelsesmæssig side, der skabes også chefer og en offentlig ledelse, som mestendels har det geografiske arbejdssted som sin primære motivationsfaktor. Arbejdets indhold burde være den primære motivationsfaktor.

Udflytningen er de hjemvendtes paradis. De arbejdstagere, som længes efter provinsens hjemstavn, er udflytningens store vindere, for hvem chefstillingerne, grundet efterspørgslen, er inden for rækkevidde.

Det skaber ledere rundt omkring i styrelser og nævnssekretariater, som slet ikke har den menneskelige erfaring og motivationsmæssige tyngde, som modsvarer de ressourcer, som de arbejdstagere, der rykker rødderne op, lægger for dagen i deres arbejdsliv.

Logikken om, at der skal skabes vækst for lokalsamfundene, risikerer tilmed at marginalisere de medflyttende københavnere.

Udflytningens omkostninger kræver beslutsomhed
At lovgiver for tiden tøver med den politiske opbakning til udflytningen af Miljøstyrelsen, vidner om, at der politisk er tvivl om formålet og villigheden til at risikere ressourcetab. For det er ikke småting, som afkræves af først og fremmest de medflyttende medarbejdere.

Så meget desto mere skylder staten de medarbejdere fuld moralsk støtte. Hvis staten vakler i dørtrinet med hensyn til Miljøstyrelsens udflytning, viser Folketinget den politiske opmærksomhed omkring udflytningsomkostningerne, som længe har været efterspurgt. På den anden side skyldes erhvervslivet klarhed omkring udsigterne for miljø- og industrigodkendelserne.

Det kan kort sagt skade vores erhvervsliv, hvis beslutningen om Miljøstyrelsens udflytning splittes. For så vil det halte med de ledelsesmæssige ressourcer i udflytningsprojektet, både lokalt og i centraladministration, hvilket hverken projektets rygte eller erhvervslivets behov kan bære.

Christiansborg vil kort sagt gøre de medarbejdere fra Miljøstyrelsen, der allerede er involveret, en tjeneste ved at give fuld opbakning.

I et sådant projekt forbundet med høje personlige omkostninger er der brug for en form for kollektivitet omkring projektet. Og det burde ikke komme som en overraskelse for Christiansborg, at udflytningen skaber længere sagsbehandlingstid, også for Miljøstyrelsen.

Behov for en mere åben og inkluderende ledelseskultur
Det offentlige arbejdsmarked fokuserer i stigende grad på kompetencer, som ikke har noget at gøre med det offentliges hovedarbejdsopgaver.

Debatten om Miljøstyrelsen har vist, at evnen til at holde tand for tunge under udflytningens kaos er en højt skattet kompetence, fordi den offentlige ledelse ikke ønsker, at deres ansatte skal blive til en slags whistleblowere, der bekymrer sig i debatten.

Den tendens kunne man forstå, hvis altså landet var i krig eller lignende.

Sammenlagt er det er uomtvisteligt, at udflytningen øger udbuddet af offentlige arbejdspladser i provinsen, men det er ikke en selvfølge, at vi vedbliver at have en offentlig ledelseskultur, som vidner om en høj grad af fællesskab, efter udflytningen er løjet af.
 
 

Forrige artikel Byggeformand: København er vækstmotor for hele landet Byggeformand: København er vækstmotor for hele landet Næste artikel Borgmester: Statslige arbejdspladser er ikke gratis for modtagerkommunerne Borgmester: Statslige arbejdspladser er ikke gratis for modtagerkommunerne
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Rul centraliseringerne tilbage - de var ukvalificerede

    Ja naturligvis skaber det cirkus lettere adgang til de gode jobs.

    Men det skaber også problemer i den modsatte ende. Altså når man vil skille sig af med folk af den ene eller anden årsag. Da dagpengene er blevet meget restriktive og nedskåret til et niveau uden mening for flexicurity, vil der komme krav for den enkeltes sikkerhed på et helt andet niveau end vi har kendt i efterkrigstiden.

    For samfundet som helhed vil det sikkert være en stor fordel at stoppe udflytningen af institutioner uden funktionsmæssig relevans for lokalsamfundet og i stedet rulle de seneste 15-20 års centraliseringer tilbage. Måske man også skulle overveje juridiske krav overfor de politikere som uden grundlag har skadet landet ved ukvalificerede beslutninger.

  • Anmeld

    Thomas R.

    Dårlig ledelse et vilkår

    Du har høje tanker om de nuværende chefer i det offentlige. Min egen erfaring som embedsmand fortæller mig, at udflytningerne ikke kan gøre det stort værre.
    Man taler tit om, at verden bliver stadigt mere kompleks, men lederes evner er lige så primitive som for 50 år siden.
    Men jeg er også imod udflytningerne, så ethvert argument der kommer imod dem kan da bruges.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Entreprenør

    Hvad vil Danmark gøre for vore gamle venner i StorBrittanien?

    Hvordan kan vi hjælpe vore venner til ikke at modstå et fascistisk nysprogsland? De kalder voldtægt integration? som groomer?
    Vi må sige fra til fængsling af besindige briter, der siger fra overfor invasion og terror og sexualtvang!
    Skal overmagten give sandheden mundkurv på?
    Nej aldrig! Altid støt vores venner og den sande borgerlighed; beskyt dine børn, din familie, dine venner, dit folk og din kultur og din nation.
    Altid siger vi fra overfor undertrykkere og herskertyper.

  • Anmeld

    Henning Kjær

    Den geografiske motivationsfaktor!

    "der skabes også chefer og en offentlig ledelse, som mestendels har det geografiske arbejdssted som sin primære motivationsfaktor. Arbejdets indhold burde være den primære motivationsfaktor."

    Nu har jeg ikke indtryk af at ledere i Storkøbenhavn har lyst til at flytte til lederjob i provinsen. Nej så hellere fastholde styrelser og nævn i Kbh.

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Ingen dynamisk effekt af udflytning af statslige arbejdspladser......

    Der hersker i øjeblikket, såvel i VLAK-regeringen som hos landets kommuner, en altoverskyggende mangel på økonomisk forståelse og tæft når det gælder om at placere statslige arbejdssteder udenfor Hovedstadsområdet.

    Der er ingen økonomisk gevinst i sigte, så øjet rækker! Udflytningen af statslige arbejdssteder skaber ikke dynamisk vækst i kommunerne, men forringer serviceydelserne til borgere og erhvervsliv i en rum tid.

    Den eneste umiddelbare fordel er, at man på sigt tager trykket af kedlen i Hovedstadsområdet. Det kunne man også opnå ved ikke at foretage sig noget! Væksten begrænser sig selv, ved at begrænse nybyggeriet! Folk vil ikke arbejde i Hovedstadsområdet for enhver pris i boligudgifter.

    Jeg erindrer hér om, at for Sønderborg har de ca. 400 arbejdspladser på Augustenborg Slot ikke haft målbar positiv effekt på væksten i arbejdssteder og jobs; dette selvom man tillægger antallet af nye virksomheder!

    Man har naturligvis ”fået” de ca. 400 jobs; men der forsvinder flere, end vi får foræret; ligesom vi mister flere borgere, end vi får foræret af Integrationsministeren!

    Der ses ingen evidens for at kommunernes dynamiske vækst påvirkes af udflytning af arbejdspladser. – Om man kan se det om 20-30 år véd ingen!

    Man kører stadig baglæns! På r.. og albuer! – Dette tom. regnskabsåret 2016.

    Hav en god dag :-)