Kresten Schultz-Jørgensen: Et skrivebord er ikke bare et skrivebord

Af Kresten Schultz-Jørgensen
Ejer af Oxymoron og stifter af LEAD Agency

Når man lytter til debatten om udflytning af statslige arbejdspladser, kan man nemt få det indtryk, at selve arbejdet er en fast størrelse, der enten kan flyttes eller netop ikke flyttes.

”Jeg ved ikke, om vi fortsat kan lave gode, fagligt tunge rapporter," som den ellers forstandige John Smidt, direktør i De Økonomiske Råds sekretariat, udtrykte det efter beslutningen om at flytte rådene ud af København, ”når man sidder i Horsens og har længere til de informationer, man bruger”.

Der ligger her en antagelse om, at flytningen til det østjyske repræsenterer en geografisk forandring med automatiske konsekvenser – ikke mindst den forudsigelige, at en række dygtige medarbejdere givetvis vil foretrække at blive i hovedstaden.

Hvornår hører vi om råd og nævn, der ikke "bare" udtaler sig klogt, men involverer interessenterne før og efter de officielle rapporter?

Fortalerne for udflytningen har den samme automatiske tankegang: Arbejdet kan flyttes uden videre, antages det, og hvis der mangler hænder, ansætter vi nogle nye. Et skrivebord er et skrivebord, også i Horsens, Billund og Rønne.

Arbejdet skal forandres 
Men både den negative og den positive tænkning er underligt ude af trit med, hvordan arbejdsbegrebet faktisk anskues inden for den forskning og ledelsestænkning, der beskæftiger sig systematisk med organisatoriske forandringer.

Harvard-professor John P. Kotter, hvis bidrag til forandringsledelse næppe kan overvurderes, argumenterer således for nødvendigheden af, at man ved store forandringer, som for eksempel en fysisk flytning, udvikler og forankrer nye arbejdsmåder i selve organisationskulturen.

Strukturelle forandringer lykkes således kun, siger Kotter, hvis man også udvikler nye måder at arbejde på, der helt grundlæggende går i blodet på organisationens normer, processer og fælles værdier.

Et skrivebord er kort sagt ikke bare et skrivebord. Også De Økonomiske Råd skal bruge anledningen til at finde nye måder at arbejde på, hvis udflytningen til Horsens skal blive mere end en strukturel manøvre, hvor man kæmper for at fortsætte med de kendte procedurer, og hvor den gradvise, faglige opløsning derfor er resultatet.

Forskel på privat og offentligt
Nu kan man naturligvis indvende, at der er forskel på private og offentlige virksomheder, og dét er jo rigtigt.

Direktorater og styrelser udfører for eksempel specifikke opgaver, der kan rumme statslig kontrol eller myndighed på et bestemt område - for eksempel Konkurrencestyrelsen - og de er underlagt departementets ledelse i form af bekendtgørelser og cirkulærer.

På samme måde er råd og nævn helt særlige organer i den offentlige forvaltning, hvor nogle på deres særlige ekspertbaggrund træffer afgørelse som førsteinstans, for eksempel fredningsnævn, mens andre fungerer som klageinstans og atter andre "blot" er rådgivende som for eksempel Klimarådet.

Styrelser, råd og nævn kan vel ikke "bare" finde på nye måder at arbejde på?

Fra government til governance 
Svaret er, at dét gør de fleste af dem allerede, og tempoet kan uden tvivl godt sættes op.

Den traditionelle politikforståelse er med udgangspunkt i statsforfatningsretten meget optaget af de formelle politiske institutioners rolle og indretning. Styringen af det samlede samfund handler her om de beslutninger, der træffes af folketing, regering og embedsværk.

Sandheden er imidlertid, at virkeligheden for længst er skredet ud under de officielle modeller. Samfundsforskerne har i flere årtier talt om både korporatisme, forhandlingsøkonomi og konkurrencestat.

Inden for politologien tales der ofte om et skift fra "government" til "governance". "Government" refererer her til de formelle regeringsinstitutioner, mens "governance" refererer til de ofte interaktive processer, der involverer masser af forskellige aktører, private og offentlige, og som tilsammen styrer samfundsøkonomien.

Hverdagsinnovation 
Det afgørende er, at de offentlige og politiske styreformer i højere og højere grad baserer sig på netværk, partnerskaber og relationelle kontrakter.

Styrelser, råd og nævn indgår nøjagtigt lige som kommunale og regionale organisationer således i netværk med hinanden, men også med private virksomheder og med frivillige organisationer i NGO-regi. Og borgerne kan organisere sig som brugere eller aktivister på nye måder, der kræver dialog.

Og så tilbage til udflytningen af statslige styrelser, råd og nævn, hvor de nye arbejdsmåder er sært fraværende i debatten. Jo, Rådet for Socialt Udsatte har faktisk selv fremhævet, at skiftet til Bornholm primært har været en succes på de områder, hvor rådet i sit daglige arbejde søgte at komme tættere på lokale aktører og erfaringer.

Men ellers er der langt mellem den begejstrede omfavnelse af nye arbejdsformer. Hvornår hører vi om råd og nævn, der ikke "bare" udtaler sig klogt, men involverer interessenterne før og efter de officielle rapporter? Hvornår beslutter en styrelsesdirektør at genopfinde de processer, der fungerede i København, men måske kan få helt anderledes luft under vingerne i mødet med nye og lokale interessenter?

Hvornår bruger nogen, med andre ord, udflytningen som en kærkommen anledning til kulturrevolution og hverdagsinnovation på forvaltningens vegne?

------
Kresten Schultz-Jørgensen er ejer af Oxymoron, der rådgiver danske og internationale virksomheder om ledelse og kommunikation. Kresten stiftede pr-bureauet LEAD Agency i 2007 og har tidligere arbejdet i ministerier og på dagblade, som nordisk og baltisk kommunikationsdirektør i The Coca-Cola Company og salgs- og kommunikationsdirektør på Det Kongelige Teater.