Debat

LA: Udflytning af uddannelser giver mening, udflytning af Skat gør ikke

DEBAT: Succeskriteriet for udflytning er ikke antallet af flyttede arbejdspladser, men den markedsmæssige værdi, det giver. For eksempel har Skat nok problemer til også at skulle håndtere udflytning, mens uddannelsesområdet kan styrkes af det, skriver Villum Christensen (LA).

Udflytning skal give mening og ikke bare se godt ud i et regneark, skriver Villum Christensen (LA).<div><b><br></b></div>
Udflytning skal give mening og ikke bare se godt ud i et regneark, skriver Villum Christensen (LA).

Foto: Steen Brogaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Villum Christensen (LA)
Landdistrikts- og øordfører og statsrevisor

Når man diskuterer udflytning i dag, så forholder vi os primært til en fysisk dimension, nemlig den geografiske placering af nogle bestemte arbejdspladser.

Eksempelvis den aktuelle diskussion om, hvor langt væk medarbejdere skal være fra København, for at en bestemt radiostation (her Radio24syv) kan byde på en radiofrekvens.

Vi er bange for, at det kan blive en alt for endimensionel og fattig diskussion.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Kvalitative frem for kvantitative krav
Det er altid vigtigt at få anlagt et fornuftskriterium, for alting har også en bagside. Det bør være et krav, at man også kigger grundigt på substansen i de opgaver, som skal løses.

Der er jo en grund til, at maritime virksomheder ligger i nærheden af vores havne, hvor der er kunder, som efterspørger de pågældende varer og tjenesteydelser. Og der er også en grund til, at der ikke findes fysiske butikker med salg af landbrugsmaskiner i det centrale København.

Hvis man i en styrelse nærmest er lagt ned på grund af massive IT-problemer og så samtidig dekreterer flytning, ny organisering og rekruttering af nye medarbejdere, så er det bestemt ikke hjælpsomt for styrelsens effektivitet.

Villum Christensen (LA)
MF og statsrevisor

På samme måde bør vi også sætte lup på de forretningsområder, som vi lægger ud.

Er der en markedsmæssig logik i det, vi gør, frem for bare en kvantitativ logik om, at 4000 udlagte arbejdspladser er bedre end 3000?

Eksempelvis er det mere fornuftigt, at Energistyrelsen ligger i Esbjerg, end at Fødevarestyrelsens hovedsæde ligger i Glostrup.

Problematisk flytning af Skat
Et område, hvor det kan vise sig at være meget dyrt, når man kun er optaget af at fremvise en god statistik for udflytning, er sagen om Skats mange problemer.

Herunder ikke mindst de dybt alvorlige problemer med at få indkrævet den offentlige gæld, som i dag er på langt over 100 milliarder kroner.

Hvis man i en styrelse nærmest er lagt ned på grund af massive IT-problemer og så samtidig dekreterer flytning, ny organisering og rekruttering af 1000 nye medarbejdere på en gang, ja så er det bestemt ikke hjælpsomt for styrelsens ”produktion” og effektivitet.

I dag stiger gælden mere dag for dag end de beløb, der bliver inddrevet, ikke mindst på grund af rentetilskrivningen – og det, til trods for at man tilfører nye ressourcer i milliardklassen til området.

Statsrevisorerne har for første gang nogensinde taget forbehold for statsregnskabet, og det har stort set ingen konsekvenser, at man ikke betaler sine regninger.

Det er bare ikke godt nok, og de ting, der sker, er simpelthen med hovedet under armen.

Mere fokus på uddannelser
Andre udflytninger har dog været mere vellykkede.

Noget af det, vi tror mest på, når det handler om effektfuld decentralisering, det ser vi på uddannelsesområdet.

Ikke forstået som et ønske om at få universitetsuddannelser ud i hver en krog. Nej, snarere det at flytte forlagte uddannelser ud, hvor det giver mening, som for eksempel når Professionshøjskolen Absalon opretter et campus med diplomingeniører og bioanalytikere tæt på Novo Nordisks 3500 medarbejdere i Kalundborg.

Det giver mening, fordi nærheden mellem institution og aftagere giver gensidig nytte. Vi tror på, at mange af den slags udlægninger i tilknytning til større virksomheder og offentlige institutioner er en farbar vej.

Det betyder ikke, at forskningen skal smøres tyndt ud, men at den fysiske undervisning, det vil sige underviserne, flytter sig, frem for de studerende.

Især fordi den gamle sandhed om, at de studerende, der flytter til storbyerne og får en kæreste (og måske et studenterjob), i meget begrænset omfang flytter tilbage igen.

Og det er virkeligt noget, der gør ondt på landområderne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Villum Christensen

Viceborgmester (LA), Slagelse Kommune
cand.phil. (Københavns Uni. 1980), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981), MPM (Syddansk Uni. 2005)

0:000:00